"Jeg prioriterer at have både tid og råd til at undervise"

Maiken Hofman Ansø spørger:

Hvad får du ud af at kombinere arbejdet som tandlæge med at undervise på tandlægeuddannelsen?

– Det handler først og fremmest om, at jeg godt kan lide at undervise og lære fra mig. Det er motiverende for mig at give min viden om kirurgi videre til andre på samme måde, som jeg selv har draget nytte af, at der er nogle, der har taget mig under deres vinger og lært mig op og gjort, at jeg kan det, jeg kan i dag. Jeg plejer at sige, hvis der ikke er nogen, der vil lære fra sig, så er der ingen, der bliver hverken klogere eller dygtigere. Derfor har jeg altid haft mange elever og praktikanter på min klinik, som i øvrigt også fungerer som henvisningspraksis i kirurgi.

Og så er det også spændende at være i et undervisnings- og forskningsmiljø, hvor man hele tiden – også selv om man har været der i over 25 år – får ny viden og kan sparre med nogle af de absolut dygtigste fagpersoner. Det kan jeg jo gå direkte hjem og bruge i min egen klinik til gavn for mine patienter. Omvendt kan jeg også forberede de studerende på at komme ud og fungere i praksis. Det kan for nogle være en stor omvæltning at komme ud på klinikkerne, hvor tidsplanen er noget strammere end på tandlægeskolen.

Er det ikke svært at undervise samtidig med at være klinikejer?

– Jeg har løbende tilpasset det mit øvrige arbejdsliv. Før 2002, hvor jeg blev klinikejer, underviste jeg op til tre dage om ugen. Men i takt med, at jeg har fået mere travlt, er jeg gået ned i tid, så jeg nu kun en gang om ugen kører de 100 km fra mit hjem til Aarhus, hvor jeg har praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende på 7. til 10 semester på operationsafdelingen, hvor de bl.a. lærer at undersøge og behandle patienter med henblik på at fjerne tænder, operere visdomstænder ud, isætte implantat og foretage rodspidsoperationer.

Det tager selvfølgelig tid fra klinikken at være tilknyttet skolen, og det er da klart, at jeg ville kunne tjene mere ved at blive på min klinik frem for at tage til Aarhus. Men jeg prioriterer at have både tid og råd til at undervise, og det vil jeg blive ved med, så længe jeg har lyst. Faktisk kan jeg kun anbefale andre tandlæger at tage en undervisningstjans. Har man lyst til at få faglig sparring og dygtiggøre sig selv og give noget af sin faglige viden fra sig, så skal man gøre det. I de fortravlede hverdage, hvor alt let kan komme til at gå op i bare at få penge i kassen, kan det være enormt givende at lære fra sig og ikke mindst at møde nogle unge entusiastiske mennesker – og specielt tilfredsstillende er det selvfølgelig, når man får en positiv respons fra de studerende.

Kan du bruge din undervisnings- og formidlingserfaring i din klinik?

– For at være en god tandlæge er man også nødt til at være god til at kommunikere på et klart og forståeligt sprog. Det er godt at være en god pædagog, når man er tandlæge. Hvis en patient skal have fjernet en visdomstand, skal du kunne forklare, hvad du gør, så vedkommende forstår, hvad der skal ske både før, undervejs og efter behandlingen.

Patienter må aldrig være utrygge, når de kommer hos mig. Som underviser har jeg skullet forklare og lære fra mig til mange forskellige slags mennesker. Den erfaring bruger jeg hver eneste dag i min klinik – især når jeg skal guide patienterne om de muligheder, de har i forhold til en bestemt behandling, hvor lang tid det vil tage, hvad der kan lade sig gøre, og ikke mindst hvad det kommer til at koste.

Hvem vil du sende stafetten videre til?

– Jeg vil gerne sende den videre til Nadia Østergaard. I en tid, hvor de store kæder ofte er ejet af ikketandlæger, har hun valgt selv at åbne en storklinik med fire enheder. Hvordan har hun penge, ressourcer og ikke mindst mod til at tage sådan et skridt?

Helle Toftgaard spørger:

Hvordan har du haft ressourcerne, modet og økonomien til at åbne en stor klinik?