Sådan påvirker tobak behandlingen
Hos tobaksmisbrugere er risikoen for at tabe et implantat væsentligt højere end hos ikkerygere. I denne guide får du et overblik over tobakkens skadelige effekter på implantater, og hvordan tandlæger kan bidrage til at øge chancerne for implantaters overlevelse hos patienter med et tobaksmisbrug.
Selv om behandling med dentale implantater er en sikker og almindeligvis forudsigelig behandlingsmulighed for både tandløse og delvist tandløse patienter, kan der opstå biologiske komplikationer, som ubehandlet kan føre til tab af et implantat. Et antal risikofaktorer er omtalt i litteraturen. En af disse faktorer er tobak. Det er efterhånden flere årtier siden, forskning første gang koblede tobaksrygning med biologiske komplikationer ved dentale implantater. Siden har en række kliniske studier bekræftet, at tobaksmisbrug udgør en risiko for at miste implantater og for udvikling af betændelsessygdommen periimplantitis.
Metaanalyser indikerer en dobbelt så stor risiko for tab af implantater hos rygere sammenlignet med ikkerygere, og mister man et implantat, medfører det ofte parodontale forandringer, der er vanskelige at genskabe. Periimplantitis er en plakassocieret inflammationssygdom, som rammer 10-20 % af patienter med et eller flere dentale implantater. Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle periimplantitis er 3,6-4,6 gange større for rygere sammenlignet med ikkerygere.
1. Biologiske komplikationer
De biologiske komplikationer forårsaget af rygning kan inddeles i:
- Tidlige komplikationer (implantattab som følge af forsinket heling eller manglende osseointegration)
- Sene komplikationer (periimplantitis med tab af implantatbærende kæbeknogle og omkringliggende blødtvæv)
Der er mange studier, som viser tobakkens skadelige effekter, og det er klart, at samtlige faser i helingsprocessen (koagulation, inflammation, proliferation og remodellering) er mere eller mindre påvirket af tobakken.
Disse mekanismer omfatter:
- Cellulær hypoksi
- Forlænget og mere destruktivt inflammationsrespons
- Perifer vasokonstriktion
- Forsinket revaskularisering
- Hæmning af osteoblaster og knogleinducerende proteiner.
Mange studier har koncentreret sig om særligt nikotins effekt på heling, men kun at studere effekten af nikotin må betegnes som reduktionistisk, eftersom cigaretter indeholder omkring flere tusinde forskellige stoffer, som alle potentielt kan have skadelige effekter.
2. Implantatets overflade
Et retrospektivt studie indikerer, at de moderne overfladebehandlede implantater har længere holdbarhed og mindre marginalt knogletab hos rygere sammenlignet med de tidlige implantater med blanke overflader. Det understreger vigtigheden af et mere aktivt valg af implantatoverflade/design i fremtiden. Men det er fortsat nødvendigt med mere forskning på området.
Af hensyn til vores patienter er det vigtigt, at vi som tandlæger også stiller krav til implantatproducenterne om, at de kan dokumentere kvaliteten af deres implantater, samt at de lader deres implantater teste af uafhængige forskere, før de markedsføres til patientbehandling i praksis.
3. Rygestop mindsker komplikationer hos rygere
Flere studier har vist, at rygestop mindst fire uger før en implantatbehandling mindsker risikoen for at få biologiske komplikationer og postoperative infektioner til et niveau sammenligneligt med ikkerygeres. Studier af knogleheling findes ikke i samme udstrækning som studier af sår- og blødtvævsheling, men selv i de tilfælde kan man se, at et rygestop ca. fire uger før operation og seks måneders røgfri periode postoperativt har en positiv effekt på heling og implantatoverlevelse.
På trods af at det er tydeligt, at tobak påvirker implantatbehandlingen, kan rygning ikke klassificeres som en kontraindikation. Men det er vigtigt altid at spørge ind til ethvert tobaksmisbrug uagtet type af tobak samt være parat til at tale rygeafvænning, da både de helbredsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster af et rygestop er store.
