Millionbeløb skal sikre flere tandlæger

Der var glæde i både København og Aarhus, da den politiske udmøntningsaftale om uddannelsespladser blev fremlagt i slutningen af marts. I aftalen er der afsat 125 mio. kr. til at øge optaget på de to tandlægeuddannelser, der svarer til ca. 30 studerende årligt. 

– Det er rigtigt gode nyheder! Den massive tandlægemangel giver allerede nu lange ventetider, og behovet for forebyggelse og behandling vil kun stige i fremtiden. Både på grund af et større antal ældre, og fordi de 18-21-årige fremover får tilbudt gratis tandpleje. Patienternes øgede behandlingsbehov og den større kompleksitet øger behovet for tandlægers kompetencer, og det er derfor vigtigt, at det netop er tandlæger, der uddannes flere af, med et stigende antal ældre, siger Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen.

Hun bakkes op af Anne Havemose-Poulsen, institutleder på Odontologisk Institut på Københavns Universitet. 

– Vi er rigtig glade for, at politikerne har lyttet og vil investere i tandlægeuddannelsen, der er blevet beskåret gennem mange år, fastslår hun. 

Ifølge Anne Havemose-Poulsen har universiteterne været i dialog med ministeriet siden foråret 2019 for at undersøge mulighederne for et meroptag på de to uddannelsessteder. Der blev lavet beregninger på, hvad et meroptag på henholdsvis 15 og 30 studerende ville koste, og forhandlingerne skulle være gået i gang i marts 2020. Men så væltede corona landet, og forhandlingerne blev udskudt på ubestemt tid.

– Det var vi rigtigt ærgerlige over, men nu er der så afsat midler til, at vi kan komme i gang med meroptag. Desværre ved vi ikke mere, end hvad vi kan læse i aftaleskriftet. Ministeriet har endnu ikke kontaktet universitetet, så vi har fortsat mange spørgsmål, siger Anne Havemose-Poulsen. 

Djævlen i detaljen
Det fremgår ikke af den politiske aftale, hvordan optag og ressourcer fordeles mellem Aarhus og Københavns Universitet, ligesom det heller ikke er afklaret, hvordan den løbende drift finansieres. Anne Havemose-Poulsen understreger derfor, at det er vigtigt med en hurtig afklaring på, om de mange millioner er en engangsforestilling, der løber ud i 2030, eller en fast fremadrettet bevilling. 

– Djævlen ligger i detaljen. Det lyder som mange penge, men hvad sker der, når de er brugt? Vi har ikke kapaciteten til flere studerende i dag, så vi kan tidligst optage flere studerende fra næste år. Vi skal først oprette nye tandlægestole og ansætte undervisere og ikke mindst forskere. Hvis vi optager flere studerende fra 2023, er de først færdige fem år senere. Så hvis pengene løber ud i 2030, kan vi kun køre tre fulde årgange igennem. Det er et alt for stort setup at sætte i gang, hvis der ikke er tale om en fremadrettet øget bevilling, understreger Anne Havemose-Poulsen, der derfor ser frem til en afklaring fra politikerne hurtigst muligt.

Det har inden deadline ikke været muligt at få en kommentar fra institutleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, Siri Beier Jensen. Men Anne-Mette Hvas, dekan på Health på Aarhus Universitet, udtaler i en pressemeddelelse: ”Vi vil gerne indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan vi sikrer det nødvendige antal tandlæger til hele Danmark og skaber en langsigtet, robust finansiering for den højt specialiserede uddannelse, tandlægeuddannelsen er.” 

Hjørring droppet
Samtidig med pengeregnen over Aarhus og København blev planerne om en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring droppet – til stor skuffelse for både regeringen, der stod bag forslaget, og byens borgmester. Det skete som resultat af et intenst forløb, hvor Tandlægeforeningen var i tæt dialog med flere af partierne bag den oprindelige uddannelsesaftale. I Tandlægeforeningen var der derfor også stor jubel, da aftalen var en realitet. Formand Susanne Kleist understregede, at ”fornuften har sejret”, da det var meget svært at se den uddannelsesmæssige og faglige logik bag forslaget om at oprette en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring: 

– Vi frygtede, at Hjørring ville blive en B-uddannelse, da den ville have vanskeligt ved at tiltrække nok kvalificerede undervisere og forskere, ligesom skolen ikke ville kunne sikre et tilstrækkeligt patientgrundlag, som er nødvendigt, hvis man skal sikre en uddannelse på et højt fagligt niveau. 

– Vi er derfor utrolig glade for, at der er blevet lyttet til os. Vi har allerede to stærke fagmiljøer i København og Aarhus, som både hurtigere og billigere ville kunne bidrage til at løse den akutte samfundsudfordring med tandlægemangel, vi står over for, fastslår Susanne Kleist. 

Minister: Dele af uddannelse ”andre steder”
Det var ønsket om at styrke uddannelsesmulighederne uden for de større byer og komme tandlægemanglen særligt i provinsen til livs, der lå bag regeringens ønske om at etablere en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring. 

Med Hjørring sparket til hjørne er der i stedet øremærket 40 mio. kr. i aftalen til at understøtte et udviklingsarbejde, der skal sikre ”øget regional forankring af tandlægeuddannelsen, så dele af undervisningen kan gennemføres steder i landet, hvor der er mangel på tandlæger.” 

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) udtalte til Jyllands-Posten 23. marts, at det ”stadig er regeringens mål, at det bliver muligt at tage dele af uddannelsen andre steder. Vi ser fortsat gerne, at det bliver i Hjørring, ligesom det kan blive en mulighed i andre regioner, hvor der er mangel på tandlæger.” 

Tandlægebladet har derfor spurgt ministeren, hvad der ligger i formuleringen ”øget regional forankring af tandlægeuddannelsen” – samt hvilke dele af uddannelsen ministeren ønsker skal foregå ”andre steder” og ikke mindst hvordan. Men ministeren har ikke ønsket at svare på Tandlægebladets spørgsmål.

Ministeriets pressetjeneste skriver i en mail, at ”det er nogle af de ting, vi skal blive klogere på hvordan skal ske helt konkret med det udviklingsarbejde, der bliver sat i gang.” 

Et udviklingsarbejde, som Tandlægeforeningen ifølge Susanne Kleist gerne bidrager til. 

– Vi stiller gerne vores viden, erfaringer og analyser til rådighed for regeringen med henblik på at gøre uddannelsen mere regional. Og så glæder jeg mig til arbejdet og til at sparre om de mange gode idéer, der bliver præsenteret. 

Venstre åben for turnus
Også fra Venstre, der er med i aftalen, er der opbakning til at undersøge, hvordan man kan sikre en bedre spredning af tandlæger ud i landet. 

– Måske kunne dele af uddannelsen tages på fx en kæbekirurgisk afdeling på et sygehus eller i en privat praksis rundt om i landet. I første omgang skal vi undersøge, hvordan det ville kunne tilrettelægges, og her er det absolut relevant at undersøge muligheden for turnus, ligesom i lægeuddannelsen, siger Ulla Tørnæs, uddannelses- og forskningsordfører i Venstre. 

I 2007 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til en formaliseret turnusuddannelse for tandlægerne, som man kender fra lægerne, men i sommeren 2010 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at en sådan uddannelse ikke kunne iværksættes, da der ikke var økonomisk råderum. 

Og det er da også svært at se, hvordan en turnusordning skulle gennemføres i praksis, lyder det fra Anne Havemose-Poulsen. Hun understreger, at lægernes turnus – eller klinisk basisuddannelse, som det formelt hedder – foregår efter endt uddannelse på universitet, hvor regionerne tilrettelægger ansættelsesproceduren og ansættelsessteder betaler lønnen. 

– Hvis vi skal sende de unge ud i landet i en obligatorisk turnus eller praktik i forbindelse med studiet, hvem skal så betale deres bolig og løn? Og hvor skal de bo? spørger institutlederen, der savner en udmelding fra politikerne om, hvad der ligger i ønsket om ”øget regionalisering”. 

Hun understreger, at selvom en øget regionalisering af uddannelsen kunne være ønskværdig, er der mange udfordringer forbundet med at sende de unge tandlæger, der ikke har autorisation, ud i privat praksis.

– Vi underviser forskningsbaseret, men kan ikke kontrollere det faglige niveau, hvis vi sender de studerende ud til en lille klinik i provinsen. Får de rent faktisk lært det, de skal? Hvem har ansvaret? Det skal være på plads, så vi fortsat kan sikre et højt, fagligt niveau, understreger Anne Havemose-Poulsen. 

Øremærkede studiepladser
Den københavnske institutleder mener derfor, at der skal tænkes i andre baner, og at en udstationering skal være forankret på den lange bane, så den ikke bliver afhængig af den aktuelle politiske holdning og økonomi i kommunerne.

– Man kunne lave nogle optagelsesspor, så en bestemt procentdel af pladserne på uddannelsen var øremærket kommende studerende med bopæl i en bestemt region, hvor der er udbredt tandlægemangel. Vi kan jo ikke garantere noget, men erfaringen siger, at mange unge vender hjem for at søge arbejde der, hvor de kommer fra, siger Anne Havemose-Poulsen. 

Og den idé er der umiddelbar opbakning til i Tandlægeforeningen: 

– Det kunne sagtens være en model, jeg kunne se for mig. Jeg synes egentlig, at de unge er gode til at komme ud i provinsen i deres jobsøgning, og mange bliver også positivt overraskede over de gode forhold og skønne klinikker, de møder uden for de større byer, siger Susanne Kleist. 

En anden løsning kunne ifølge tandlægeformanden være at indføre introduktionskontrakter, hvor privat praksis forpligter sig til at lære de unge tandlæger en række konkrete færdigheder og giver feedback – til gengæld for en lavere startløn, der efter nogle år kunne stige eller ændres til provisionsløn.

– Men det kan være svært i praksis, hvis det ikke er obligatorisk, for er de nyuddannede villige til at tage en lavere løn? Det bedste ville efter min mening være at opgradere den uddannelse, der allerede foregår på skolerne. Men der er allerede skåret ind til benet, så jeg håber, at de mange nye millioner også kan være med til at løfte hele uddannelsen og ikke kun sikre flere studiepladser, understreger Susanne Kleist.