Nedbrændt klinik: Kettys livsværk lå i ruiner

Det er fredag eftermiddag, og Ketty Laursen er ved at lukke sin klinik på Godthåbsvej i Vanløse ned for weekenden. Den sidste patient har forladt klinikken en time forinden. Pludselig kan Ketty Laursen høre udrykningskøretøjer tæt på. Klokken er 14.02.

– Jeg løber ud på vejen og ser nogle brandbiler oppe ved stationen, men tænker, at det ikke har noget med os at gøre, forklarer Ketty Laursen. 

Hun går tilbage til klinikken og kigger ud ad vinduet mod gården. Her ser hun til sin store overraskelse store flammer slikke op ad taget på ejendommen overfor. 

– Jeg tænker, at det er en tagbrand, men at de har styr på det. Jeg filmer det med min mobil, og mens jeg filmer, breder branden sig til det næste tag. Vores bygning er formet som et U, og det går bare lynende stærkt! fortæller Ketty Laursen, der råber til sin sekretær, at hun skal skynde sig at komme og se.

”I skal ud – NU!” 
Klokken er 14.04. Sekretæren spørger, om hun mon kan nå at gøre sit arbejde færdigt, for hun er ved at sende en vigtig mail til kommunen. Men få minutter senere er hele taget på første karré brændt væk, og der lyder kæmpe brag, da vinduerne i tagetagen begynder at falde ud. 

– Da jeg ser, hvor hurtigt det breder sig, bliver jeg for alvor bekymret. Jeg løber tilbage til min medarbejder og siger, at vi skal lukke ned og ud! Jeg løber rundt og slukker al strømmen, for jeg skal jo lukke klinikken, som jeg plejer. Sekretæren løber mod personalerummet for at klæde om til sit almindelige tøj, men hun når kun lige at knappe sine klinikbukser op, før det buldrer på døren. 

– Det er politiet! Det brænder! Og I skal komme ud – NU! råber en politimand uden for døren.

Sekretæren beholder sit kliniktøj på, og Ketty Laursen når lige at gribe noget mad og en æske med en patients modeller. Politiet buldrer igen på døren og brøler ”Kan I så komme ud!”

Branden spreder sig
Da de kommer ud på gaden, er der et virvar af politi og beredskab, og hele området er spærret af. Branden er nået omkring bygningen til den karré, der vender ud mod Godthåbsvej. Klokken er 14.18, og der er gået 16 min., fra Ketty Laursen opdager branden. 

– Da jeg ser, hvor hurtigt det går, og at branden spreder sig ned mod min klinik, tænker jeg: ”Shit! Sprøjt nu! Hvad venter I på?!” fortæller Ketty Laursen. 

Brandvæsenet er ved at finde flere steder, de kan tilslutte deres vandslanger. Og kommer endelig i gang med slukningsarbejdet tæt på Ketty Laursens klinik. 

– Jeg tænker, at min sterilisation nok ryger på en vandskade – som minimum. Men det skal nok gå, fortæller Ketty Laursen. 

Hun vurderer, at de ikke kan gøre mere på stedet, så længe brandvæsenet er i gang. Så klinikassistenten tager hjem, og Ketty Laursen tager ud for at besøge en af sine medarbejdere, der lige har fået en baby.

Krisemøde
Klokken 16.15 tager hun tilbage til klinikken for at se, hvordan det står til. Der er fuldstændig lukket af og politi og mennesker over det hele. Den tykke, sorte røg og lugten af brand fylder luften. 

– Jeg tænkte ”shit, det er brændt helt hen over min ejendom!” Men jeg kunne ikke se meget på grund af røgen og brandberedskabet. Og vi måtte ikke komme tæt på, da det var for farligt, fortæller Ketty Laursen. 

Alle involverede bliver bedt om at samle sig på den nærliggende skole. Mange familier, der bor i ejendommen, har allerede mistet deres lejligheder til branden og ingen steder at gå hen. Flere beboere er begyndt at komme hjem fra arbejde, og nogle ved ikke, at deres ejendom står i flammer. 

– Jeg vandrer lidt frem og tilbage og taler med dem, der boede i ejendommen. Folk er rystede. Jeg møder flere patienter, der åbenbart bor i ejendommen. Det vidste jeg slet ikke. Jeg er lidt stresset inde i mig selv. Jeg kan se, at taget ikke har det for godt, fortæller Ketty Laursen, der får en sms fra ejerforeningen om, at der er krisemøde kl. 18.30, hvor beredskabsstyrelsen vil komme. 

– Jeg havde ellers sagt til min mand, at jeg ville komme hjem og spise. Han er gået over til vores nabo for at spise. Han tudbrøler. Han er håndværker, og det er ham, der sammen med min søn og bror har istandsat hele klinikken for nylig, fortæller Ketty Laursen.

”Det ser godt ud”
Til krisemødet får Ketty Laursen den besked, hun håber på. 

– Indsatslederen kommer over og siger til mig, at jeg kan være helt rolig. Skadeservice har været inde i min klinik og reddet den. Han fortæller, at de har beskyttet min forretning og pakket alt ind. Der er måske en mindre vandskade, men klinikken er reddet, og de er lige ved at have branden under kontrol, fortæller Ketty Laursen. 

 Hun ringer til sin mand og fortæller de gode nyheder: ”Det ser godt ud!” 

 – Min mand råber bare ”YES! YES!” i telefonen. Og jeg tænker, at så kan vi forhåbentlig være tilbage på arbejde i starten af næste uge, erindrer Ketty Laursen. 

Værst tænkelige besked
Men glæden varer kort. Klokken 19.15 ringer Skadeservice med den værst tænkelige besked: Branden er blusset op igen, og det brænder lige over Kettys klinik. 

– Han siger, at jeg skal indstille mig på, at min klinik ikke overlever. Bygningen er totalskadet og i fare for at styrte sammen ned i klinikken, fortæller Ketty Laursen. 

– Jeg tænker: ”Hvad gør vi nu?!” og går i løsningsmode. Jeg tillader slet ikke mig selv at reagere på den chokerende besked. Min første reaktion er ”OK, hvordan beskytter du dine patienter og dine medarbejdere? Hvordan sørger du for, at de føler tryghed og kommer godt videre?” fortæller Ketty Laursen.

Hun tager hjem til sine naboer, hvor hendes mand stadig er. De skænker et glas vin til Ketty Laursen og giver hende et stort kram. Hun ringer til sin kontaktperson i Nordenta. 

– Jeg siger ”Min klinik brænder! Jeg har serveren stående derovre, og jeg skal have genskabt data, da jeg har patienter på mandag, og de skal vide, hvad de skal, og at jeg er her og passer på dem. Kan I hjælpe?” Og det kan de heldigvis, fortæller Ketty Laursen.

Sammen med Aldente og IT-focus lykkes det Nordenta at få data klar til søndag eftermiddag, så alle patienter kan blive informeret.

Alt er væk
Fredag kl. 23.30 ringer Ketty Laursens telefon igen. Det er Skadeservice med en vigtig besked. Der er nu gået ild i Ketty Laursens klinik, og man kan se flammerne inde i lokalerne. ”Du må indstille dig på, at alt er væk,” lyder beskeden i telefonen. 

Ketty Laursen sætter sig ned med sin mand. De er begge i chok og beslutter at gå i seng, så de kan have kræfter til næste dag. 

Lørdag formiddag ringer Ketty Laursen rundt til alle sine medarbejdere og laver et opslag i facebookgruppen Tandlæger, hvor hun skriver, at hendes klinik står i flammer, og at hun har brug for en håndsrækning. 

– Jeg er ikke den store netværker i tandlægekredse, men jeg tænkte, at hvis jeg ikke skulle bede om hjælp nu, hvornår så? fortæller Ketty Laursen, der bliver fuldstændig væltet bagover af kollegaernes støtte og opbakning. 

Kollegial støtte
Anette Christiansen, klinikejer hos Tandlægerne i Vanløse, ringer med det samme og tilbyder Ketty Laursen klinikkapacitet hos dem. Trine Kludt fra Sundmund på Frederiksberg, tilbyder operationsklinik allerede mandagen efter. Og Inger De Mylius fra Frederiksberg Tandklinik tilbyder, at Ketty Laursen kan flytte midlertidigt ind i en af hendes to klinikker. 

– Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle de søde kollegaer, der har kommenteret og tilbudt hjælp og skrevet. Jeg har ikke nået at svare alle endnu, men det har været helt fantastisk at mærke støtten, fortæller Ketty Laursen. 

Hun giver sine medarbejdere fri mandag og inviterer dem på morgenmad hjemme hos hende i Hvidovre tirsdag morgen, så de kan tale om, hvad der skal ske fremadrettet. 

– Jeg siger til dem ”jeres fremtid er stadig hos mig, hvis I vil være her. Jeg kæmper for at skabe en ny hverdag til jer, men vi klarer den sammen, og om nogle år er vi tilbage på Godthåbsvej.

Jeg håber, at I vil følge mig på vejen og støtte op og hjælpe. Husk, at kriser er, når man mister nogle, man holder af – det her er bare en forandring, som vi sammen skal komme igennem,” genfortæller en tydeligt berørt Ketty Laursen. 

”Jeg kunne bare ikke stoppe nu”
Nogle medarbejdere begynder at græde, og nogle bliver glade, for de er bange for, at Ketty Laursen vil trække stikket. Og selvom tanken når at strejfe hende, er hun slet ikke klar til at give op. 

– Det har været nogle turbulente år med corona, og nu er vi lige kommet ud på den anden side. Vi sagde til os selv ved årsskiftet, at 2022 ville blive et godt år, for det trængte vi til. Men nu bliver det så et lidt anderledes år, end vi havde regnet med, reflekterer Ketty Laursen, der føler et stort ansvar over for sine medarbejdere og patienter. 

– Jeg laver forskellige scenarier i hovedet, men er hurtigt klar over min glæde ved at være tandlæge – mit fag, mine patienter og medarbejdere – jeg kan bare ikke stoppe nu. Jeg skal tilbage! Jeg startede på Godthåbsvej, og jeg vil slutte på Godthåbsvej, fortæller Ketty Laursen, der til december kan fejre 30-års jubilæum som klinikejer på Godthåbsvej 183.

Lugten af røg og træ
Og det er netop her, ved brandtomten, at vi møder hende seks dage senere. Foran den klinik, der har været omdrejningspunktet for hendes hverdag stort set hele hendes arbejdsliv. Hendes livsværk, som hun kalder det.

Man kan stadig fornemme lugten af røg og brændt træ i luften. Der er sat stålhegn hele vejen rundt om ejendommen, og flere kæmpekraner og bulldozere er i gang med at rive de spøgelsestomme rester af murværk ned. Snart når de til Ketty Laursens klinik. 

– Følelserne går meget op og ned i disse dage. Den ene time kan jeg tænke, at nu er vi på vej, og den anden kan jeg falde ned i et hul og tænke, at jeg er kommet ind ad den samme dør i 30 år, og nu er det hele bare væk, fortæller Ketty Laursen, mens hun stirrer vantro på resterne af det, der indtil for få dage siden var Godthåbstandlægerne. 

Der er ikke meget tilbage af ejendommen. Storbranden fortærede alle butikker i karréen ud mod Godthåbsvej og gjorde 90 familier hjemløse. Kun den sodede stueetage, hvor Ketty Laursens klinik ligger, står tilbage af det fireetagers byggeri. Man kender endnu ikke årsagen til det, som eksperter betegner som den største brand i nyere københavnsk historie. 

Vi går rundt om bygningen og kan fra den anden side af stålhegnet se ind til bagsiden af Ketty Laursens klinik ca. 30 meter væk. Hele bagsiden af klinikken er brændt væk.

– Er det ikke vores skabe, der ligger der? spørger Ketty Laursen og peger i retning af nogle hvide firkantede kasser, der stikker ud mellem sammenstyrtede, støvede murbrokker og sort, svedent træ. 

Loyale patienter
Mens vi går rundt, kommer flere forbipasserende hen til Ketty Laursen. Nogle er patienter, nogle er familie til patienter, og nogle er bare lokale fra området. De spørger til Ketty Laursen og udtrykker deres sympati. Der bliver krammet, og Ketty Laursen siger: ”Jeg håber, I vil besøge os på Peter Bangs Vej!” Adressen på den midlertidige klinik, som en kollega har stillet til rådighed. 

En ældre dame råber til Ketty fra en altan i naboejendommen. En gammel patient. Ketty Laursen er tydeligt berørt af situationen. Det er følelsesladet at betragte resterne af sit livsværk og føle den opbakning fra alle omkring hende. Nu håber hun bare, at patienterne vil støtte op og holde ved.

– Vi mister nok nogle kunder på det her. Nogle er blevet for gamle til at tage den længere transport til den midlertidige klinik. Vi starter op i morgen med to behandlingsrum, og der er gjort klar til et tredje. Og så kommer der til at stå en skurvogn, så vi kommer op på fire klinikker mod de fem, vi havde på Godthåbsvej, fortæller Ketty Laursen. 

Vil klare sig selv
Hun har forsikringsdækning på driftstabet, så hun kunne godt læne sig lidt tilbage og sunde sig ovenpå den voldsomme oplevelse. Men hun føler en forpligtelse over for sine medarbejdere, så de hurtigt kommer i gang igen. 

– Men i morges kunne jeg mærke, at jeg skulle passe lidt på mig selv. Hver morgen svømmer jeg 600 meter i havet, men i morges rystede mine ben. Jeg fik ikke noget at spise i går. Jeg glemmer at spise, fordi jeg skal ordne så mange ting. Jeg har haft 70­100 opkald hver dag, fortæller Ketty Laursen. 

– Jeg kan mærke, at nu hvor nogle ting er ved at falde på plads, så bliver der pludselig plads til nogle andre følelser og tanker. Og det skal jeg også tage mig af. Så jeg begyndte at tudbrøle i morges, fortæller Ketty Laursen og fortsætter: 

– Jeg græd over følelsen af at skulle på en ydelse – forsikringsydelse – hvor jeg skal bede om penge for at kunne klare mig selv. Efter at have klaret mig selv i 30 år. Det rammer mig virkelig hårdt. Jeg har altid været vant til at klare mig selv.

Det skal nok gå
Ketty Laursen har fuld dækning på genetablering og genhusning og på driftstabet i 12 måneder. 

– Det skal nok gå – det skal det. Og så må det næste halve år vise, om patienterne vil følge med. Men jeg er fortrøstningsfuld, for vi er allerede kommet langt på seks dage, reflekterer Ketty Laursen, der glæder sig til at være tilbage på Godthåbsvej, hvor det hele startede. 

Lige nu lyder vurderingen, at de kan være tilbage om 3-­4 år. Der skal laves en ny lokalplan for hele området. 

– Vi bliver indkaldt i ejerforeningen i forhold til vores ønsker for et nyt byggeri. Et er sikkert – der skal i hvert fald være ordentlig brandsikring! understreger Ketty Laursen. 

Men først skal hun tilbringe den kommende weekend på Dragsholm Slot med sin mand. Hun var den heldige vinder af et ophold i en konkurrence på sidste års Tandfaglige Dage. 

– Jeg lukker ned og parkerer det hele for en stund. Det er tiltrængt, slutter Ketty Laursen, inden hun skal videre til et møde om sine nye lupbriller.