7 skarpe:

Dansk Tandsundhed

En ny undersøgelse foretaget af Tandlægebladet viser, at 54 % af tandlægerne er negativt stemt over for tandlægekæderne. Vi har spurgt formand for bestyrelsen i brancheorganisationen Dansk Tandsundhed, Jens Mondrup, hvorfor så mange tandlæger stadig frygter kæderne – og hvad de kan bidrage med til branchen.

Jens Mondrup

Tandlægebladets survey viser, at 54 % af tandlægerne er skeptiske over for kæderne – hvorfor tror du, at det er sådan? 

– Det er et godt spørgsmål. Det er fedt, at andelen af tandlæger, der er skeptiske over for kæderne, er faldet siden jeres seneste undersøgelse i 2017 (hvor 62 % var negativt indstillet, red.). Men jeg tror også, at det er naturligt med en vis skepsis, når man ser en udvikling med nye former for ejerstrukturer og måder at arbejde på. Nogle er firstmovers, og andre skal have lidt mere tid til at vænne sig til forholdene og udviklingen. Vi er lige nu i en periode, hvor vi som kæder prøver at vise vores værd – hvad er det, vi kan bidrage med til branchen? Vi forsøger at være mere synlige og udbrede både kendskabet, men også de klare fordele, der er ved kæderne både fagligt og i forhold til måder at arbejde på. Det er også derfor, at vi har stiftet Dansk Tandsundhed – for at få en stemme. Det har indtil nu særligt været over for politikerne. Men vi skal også være bedre til at henvende os til tandlægerne. 

Hvad kan kæderne bidrage med til branchen? 

– Overordnet set så tror jeg, at det er den vej, det går for mange typer brancher – at vi vil se flere kædedannelser. 

En klinik i en tandlægekæde er typisk dobbelt så stor som en gennemsnitsklinik. Så der er god mulighed for at være med i et fagligt fællesskab, hvor vi kan tilbyde både patienter og medarbejderne bedre behandlingsmuligheder, ny teknologi i form af scannere og digitalisering osv. Hvis du er en lille klinik i provinsen, kan det godt være svært at få råd til større investeringer. Som kæde får vi en række stordriftsfordele og køber ind til en anden pris. Rent fagligt er det vigtigt at kunne tilbyde de bedste behandlinger, og det kræver det bedste og mest moderne udstyr.

En anden fordel er den faglige sparring, der er mulighed for i kæderne. Og det gælder både inden for hver enkelt klinik, men også på tværs af klinikker i kædesamarbejdet. Flere kæder kører efteruddannelse og akademier på tværs af klinikkerne. Og den sparring og det faglige fællesskab tror jeg er en fordel for særligt de yngre, nyuddannede tandlæger. 

En tredje fordel er, at du som tandlæge i en kæde kan få lov at være netop tandlæge – og ikke administrator, bogholder, marketingmedarbejder osv. Der er ansat medarbejdere til at varetage de administrative funktioner, så tandlægen kan bruge tid ved stolen hos sine patienter og på sparring og faglighed med sine kollegaer. 

Du nævner stordriftsfordele som en fordel ved kæderne. Vi har talt med en tandlæge, der har oplevet, at kædens monopollignende indkøbsaftale indebar dårligere udstyr og dermed forringet faglighed. Hvad siger du til den kritik? 

– Det er svært at svare på, når jeg ikke kender sammenhængen og den konkrete sag. Men helt grundlæggende så tvinger vi ikke nogen til at bruge noget bestemt udstyr, der er dårligere. For min egen kædes vedkommende (Colosseum, red.) så har vi et medical board bestående af en række tandlæger fra vores klinikker, der har meldt sig selv. Og de udpeger, hvilke produkter og udstyr de gerne vil arbejde med. Og så forhandler vi som kæde den bedste pris på det. Vi skal jo levere en fagligt korrekt sundhedsydelse, så vi har kun en interesse i, at medarbejderne har det bedste udstyr at arbejde med. 

Det forbavser mig, hvis folk føler, at der er et pres oppefra i forhold til profit og indtjening

JENS MONDRUP, FORMAND FOR BESTYRELSEN I BRANCHEORGANISATIONEN DANSK TANDSUNDHED

Du nævner også ansættelsen af administratorer og klinikchefer som en fordel, der skal gøre det nemmere for tandlægerne. Men vi har talt med tandlæger, der mener, at de er ”fordyrende mellemled”, der gør arbejdsgangene længere og mere besværlige. Kan du forstå kritikken? 

– Nej, det undrer mig, hvis man oplever det sådan ude på klinikkerne. Igen, jeg kan ikke udtale mig om den konkrete kritik, men det skulle gerne være sådan – det er i hvert fald meningen med det hele – at tandlægerne oplever, at de får mere tid til deres kerneydelse, som er arbejdet med patienterne. En klinikejer og daglig leder har forhåbentlig travlt med patienter i løbet af en dag. Så alt det andet arbejde med administration osv. skal presses ind mellem patienterne. Så en administrator skal gerne afhjælpe presset og gøre tingene hurtigere og mere effektivt. 

En anden kritik af kæderne handler om, at de økonomiske hensyn – og ønsket om profit til ejerne – kan komme til at veje tungere end fagligheden. Kan du genkende det billede? 

– Nej, det kan jeg ikke. Vi er meget optaget af, at fagligheden er i top fx med interne audit, der skal sikre, at NIR bliver overholdt osv. Hvis der er ét råddent æble i kæden, kan det jo smitte af på hele kædens rygte og brand. Så jeg mener faktisk, at det at være i en kæde er garanti for et højt fagligt niveau. 

Det forbavser mig, hvis folk føler, at der er et pres oppefra i forhold til profit og indtjening. For os er det eneste sted, vi ønsker at ”presse på”, det faglige. For bliver behandlingerne lavet godt og korrekt, så skaber det en god økonomi. Det kan aldrig være økonomien, der går forrest. Men hvis man laver et ordentligt stykke arbejde, så følger økonomien med. 

Det kunne være interessant at se, om samme billede gjorde sig gældende for private praksisser uden for kæderne. Måske havde der tegnet sig det samme billede, hvis man havde stillet samme spørgsmål. Og så tror jeg også, at kæderne lider under, at de for 3-4 år siden havde meget dårlig presse, som har skabt en masse rygter og fordomme, som er svære at komme af med igen. Det påvirker nok stadig mange tandlæger, måske også ubevidst. Det arbejder vi på at ændre. 

Hvordan ser du udviklingen om 5-10 år? 

– Lige nu er vi i en forandringsperiode. Men jeg forventer, at kædernes andel vil stige. Det tager tid, og der vil stadig være en skepsis. Og det skal vi så adressere og kommunikere omkring. Kæderne har i dag en markedsandel på 25-30 %, og jeg forventer, at det vil vokse yderligere de kommende år. 

Hvis Tandlægebladet gennemfører den samme survey om fem år – hvor stor en andel af tandlægerne er så negativt indstillede over for kæderne? 

– Hvis vi taler sammen igen om fem år, er mit mål og forhåbning, at et flertal af tandlægerne er positivt indstillet over for kæderne.

Læs "Flertal af tandlægerne er fortsat skeptisk over for kæderne"