Godt begyndt, halvt fuldendt

Bedre tandsundhed og et liv med færre smerter. Sådan ser virkeligheden ud for de 2.321 gadehjemløse og andre socialt udsatte mennesker, som tandlægerne i de kommunale tandplejer har behandlet fra oktober 2020 og 12 måneder frem. 

Det fremgår af en ny analyse af den sociale tandplejeordning fra Kommunernes Landsforening (KL). En ordning, som trådte i kraft 1. juli 2020.

Men selvom mange er blevet hjulpet til et liv med mere livskvalitet, så er det kun halvdelen af den primære målgruppe, der har fundet vej til klinikkerne. 

Kommunernes Landsforening vurderer, at der er mellem 4.000 og 6.000 gadehjemløse, som udgør den primære målgruppe. 

Det får Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, til at efterlyse en endnu stærkere indsats. 

– Pandemien har gjort noget, og så tager det også tid, når en ny ordning skal implementeres. Så det er vigtigt, at vi får motiveret kommunalt og regionalt ansatte mennesker, som har kontakt med de udsatte borgere, og får styrket deres information om, at dette her tilbud findes, og at det giver rigtig god livskvalitet ikke at have ondt i tænderne, siger hun. 

– Det er glædeligt, at så mange er startet, og vi ser frem til, at endnu flere bliver oplyst om og får mulighed for at bruge tilbuddet. For vi har jo ikke alle med. Der ligger noget kommunikation her, som jeg håber, der bliver fulgt op på. 

Ellers er Susanne Kleist generelt godt tilfreds med den måde, som ordningen er blevet omsat på indtil videre. Tandlægeforeningen deltog i det arbejde, som lå forud for dens etablering i 2020, og selve det faktum, at den kom i stand, er lidt af en succeshistorie. 

– Vi arbejdede ret aktivt på at få den lov, fordi vi syntes, det var uholdbart, at vi i Danmark havde et tilbud, som udelukkende var strikket sammen af frivilligt arbejde, siger hun. 

– Vi ønskede en ordning, som var så ubureaukratisk som muligt, og det synes jeg, at vi fik. 

Rekrutteringsproblemer flere steder 
Ifølge KL er det et tegn på, at ordningen er kommet godt fra start, at kommunerne har behandlet mere end 2.000 patienter fra en målgruppe, de normalt ikke ser på klinikkerne. "Der er ingen tvivl om, at det er et tilbud, som giver mening og gør en positiv forskel. Særligt taget i betragtning af, at implementeringen er startet under corona-pandemien, og man tænker på, at det sommetider kræver noget ekstra ift. rekruttering og behandling, når man har med udsatte borgere at gøre," udtalte Ulrik Wilbek, formand for KL's Socialudvalg i en pressemeddelelse, da rapporten udkom. 

83 ud af landets 98 kommuner har indberettet data fra ordningens første år til KL, så undersøgelsen giver ifølge KL selv ikke et fuldstændigt dækkende billede over aktivitetsniveauet i Socialtandplejeordningen i perioden. 

Dataindsamlingen viser, at to tredjedele af de borgere, der brugte ordningen i perioden, tilhørte den primære målgruppe af gadehjemløse – den såkaldte ”skal”-målgruppe – mens en tredjedel var borgere i en udsat position fx på grund af psykiske lidelser. En gruppe, der betegnes ”kan”-målgruppen, som det er frivilligt for kommunerne at udbrede ordningen til. Overgangen mellem de to grupper er dog flydende, og fordelingen er derfor usikker. 

Ifølge KL’s notat har både coronapandemi og almindelige opstartsprocesser haft betydning for, at man ikke har nået over halvdelen af målgruppen. Men knap halvdelen af kommunerne har derudover også haft svært ved at nå ud til de udsatte borgere i målgruppen. Selv om kommunernes ansatte, der til daglig beskæftiger sig med denne gruppe, får lavet aftaler om tandlægebesøg, er det ikke altid, at borgerne dukker op. 

Dertil kommer personalemangel flere steder i socialtandplejen. Fx har 22 % af kommunerne i Region Nordjylland ifølge notatet problemer med at rekruttere medarbejdere.

Ikke tænkt som akutfunktion 
Men der er ifølge KL’s kontorchef i Socialpolitisk Kontor, Janet Samuel, intet mønster i, hvordan kommunerne har håndteret den nye opgave: 

– Der er forskel på, hvor langt kommunerne er med at implementere socialtandplejeordningen, men der ingen systematisk forskel fx mellem by- og landkommuner. 

Det er dog tydeligt, at de kommuner, der har erfaring med området, er kommet bedst fra start. 

– Vi kan se, at kommuner, der har erfaringer med lignende kommunale tandplejeordninger, har haft et godt fundament at stå på i forhold til at få socialtandplejeordningen implementeret, siger hun. 

KL’s analyse nævner fx Helsingør Kommunes tandpleje, som har indført den nye ordning i et samarbejde med det eksisterende rådgivningstilbud ”17A -Vejen frem”, som hjælper helsingensere over 18 år, der har rusmiddelbrug eller psykiske problemer. 

Den organisering fik tilskyndet 98 udsatte borgere til at gå til tandlæge i løbet af den indrapporterede periode, hvilket svarer til 500 konsultationer. Det tyder på, at i det mindste nogle af ordningens brugere kommer i gang med egentlige forløb. 

Den akutte indsats fylder dog stadig mest, men ordningen er ifølge Janet Samuel ikke tænkt som nogen akutfunktion. 

– Det er målsætningen, at socialtandplejeordningen også giver mulighed for opfølgende og forebyggende behandling, påpeger hun. 

KL har dog ikke tænkt sig at udarbejde en fælles retningslinje for, hvordan kommunerne skal løse opgaven. 

– Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan det bedst sikres, understreger Janet Samuel. 

Flest udsatte i Hovedstaden 
Danmarks folkerigeste kommune – København – er en af de 83, der har leveret data til KL’s oversigt. Det er også en af de kommuner, der har taget sig af mennesker i både ”skal”- og ”kan”-målgrupperne. Knap 630 borgere har benyttet sig af ordningen i de undersøgte 12 måneder. 

Ifølge overtandlæge Valdemar Hein, som leder voksentandplejen i Københavns Kommune, er opgaven netop der helt særlig, fordi de hjemløse, misbrugerne, de psykisk syge osv. både er flest og har det værst. 

– De borgere, der befolker det, man kalder den åbne stofscene, er bare markant dårligere i København end noget andet sted i landet. Der er selvfølgelig også problemer med stoffer andre steder, men graden af, hvor dårligt de borgere har det, er bare større her, siger han. 

Kommunen har forsøgt at rekruttere brugere af socialtandplejeordningen ved at bekoste to konsulenter i socialforvaltningens hjemløseenhed til at udføre opsøgende arbejde i miljøet. Flere andre kommuner har gjort noget lignende, og det er efter Valdemar Heins mening også absolut nødvendigt. 

– Hvis man ikke laver opsøgende arbejde, så er det meget nemt, for så kommer der bare ikke nogen, understreger han. 

Udvide ”skal”-målgruppen 
Ifølge Valdemar Hein kunne kommunerne muligvis få flere udsatte borgere til at bruge ordningen ved at øge den opsøgende indsats. Men det kræver, at kommunerne satser på det. Og her øjner Valdemar Hein faktisk en svaghed ved socialtandplejeordningen, som han ellers er overordentligt begejstret for.

For ud over ”skal”-målgruppen med de gadehjemløse, hviler der ikke yderligere forpligtelser på kommunerne til at gøre en særlig tandplejeindsats over for udsatte borgere. Det kunne muligvis løses ved at udvide ”skal”-målgruppen. 

Samtidig fordeles de årlige 60 mio. kroner fra Finansloven på en måde, der ifølge Valdemar Hein ikke nødvendigvis er optimal. Midlerne fordeles efter kommunernes størrelse, målt på befolkningstal – ikke efter antallet af potentielle brugere af ordningen. Københavns Kommune får fx cirka seks mio. kroner om året og bruger alle midlerne.

Men større kommuner, der har få gadehjemløse og andre socialt udsatte, kan have svært ved at opbruge deres budget fra socialtandplejeordningen. 

– Jeg har ikke de vises sten i forhold til, hvordan man løser det. Men der bliver p.t. ikke lavet socialtandpleje for samtlige 60 mio. kroner. Det er måske bare et vilkår, man må acceptere. For ordningen fortjener at blive talt op, som han siger. 

Og selv om ikke alle potentielle brugere er nået, og selv om der er forskelle blandt kommunerne, så er han decideret imponeret af implementeringen. 

– Taget i betragtning at man er blevet bedt om at levere en helt ny kerneydelse ude i kommunerne, hvor man i forvejen er underbemandet, så er jeg imponeret over, hvor langt vi allerede er kommet med at løse opgaven med socialtandpleje.