Kædeforsvar:

"Vi er ikke til salg for ussel mammon"

Per Bergmann, der indtil for nylig var klinikejer i en københavnsk klinik under tandlægen.dk, forstår ikke bekymringen for, at profit kommer før faglighed i kæderne. Han mener, at moralen i tandlægestanden er høj og nægter at tro på, at det finder sted.

PER BERGMANN

Tidl. klinikejer, tandlægen.dk, nu ansat samme sted

Medvirkede i artiklen i 2017

Hvad er din overordnede holdning til tandlægekæderne i dag?

– Jeg er kun blevet bekræftet i de holdninger, jeg gav udtryk for i 2017. ­Kæder udkonkurrerer på ingen måde enkeltmandspraksisser. Kæder har længe ­været en naturlig del i andre lande, og Danmark har måske været lidt senere om at komme i gang, og nu har det så måske fundet et naturligt leje.

Hvorfor tror du, at så mange tandlæger stadig har en negativ holdning til kæderne?

– Nogle er nok bange for konkurrencen fra kæderne og frygter, at kæderne ­begynder at konkurrere på lave priser og tilbud. Men jeg tror, at vi henvender os til forskellige segmenter.

Jeg synes, at den frygt, som mange måske havde for fem år siden, er totalt ubegrundet – kæderne har ikke taget over og ødelagt fagligheden. Jeg synes faktisk, at det er gået den modsatte vej, fordi kæderne skal have en høj faglighed for at tiltrække medarbejdere, og det betyder, at der bliver investeret i dyrt udstyr og udbudt mange kurser og efteruddannelse. Så jeg mener, at man som tandlæge i en kæde får bedre ­muligheder for at styrke sin faglighed, end man ellers ville have.

Kritikken af kæderne går blandt andet på, at økonomiske hensyn kan komme til at veje tungere end fagligheden. Kan du genkende det billede?

– Nej, på ingen måde. Jeg har kun haft positive oplevelser både i min tid som ansat og som klinikejer i en kæde. Begge funktioner har været totalt uproble­matiske, og så længe den enkelte ­klinik har en fornuftig omsætning, blander ­kæden sig ikke. Der er frihed under ­ansvar og frie tøjler.

Som klinikejere er vi vant til at være konger i vores eget kongerige. Og så kan det måske være svært, at andre skal ­bestemme over en. Men jeg har ikke set et eneste eksempel på, at en tandlæge er blevet tvunget til at lave en bestemt type behandlinger for at sikre profit til kæden. Moralen i tandlægestanden er høj – en vurdering skal altid være ­fagligt forsvarlig og ikke træffes efter en ­økonomisk gulerod. Jeg nægter at tro på, at det finder sted – det er imod hele vores opdrag som tandlæger. Vi er ikke til salg for ussel mammon.

Hvad kan kæderne bidrage med til branchen?

– Udover styrket faglighed og efter­uddannelse er der selvfølgelig en række­ stordriftsfordele, når man er med i en kæde i forhold til indkøb og kurser osv. Så det har helt klart lettet mange klinikejere i forhold til en række administrative byrder. Men virkeligheden har også vist, at det er svært at skabe kæmpe ­synergi i en kæde. Vi kan ikke bare lave en Matas. Vores fag er meget person­fikseret, og patienter vælger en tandlæge ud fra tillid og kemi.

Hvordan ser du udviklingen om 5-­10 år?

– Jeg tror ikke, at kæderne kommer til at udgøre en majoritet, men måske vil de eje 15-20 % af klinikkerne på sigt – men det er bare mit gæt.

Læs interviewet med Per Bergmann fra 2017: "Jeg forstår ikke frygten for kæderne"