Kædekritik:

"Er tandsundhed blot en vare som fastfood eller sneakers?"

Da Tandlægebladet talte med Lars Bo Petersen i 2017, var han skeptisk over for kædernes indtog i branchen. I dag er hans skepsis forstærket, og han er rystet over, at hverken politikere eller aktører i sundhedsvæsnet har taget stilling til kæderne.

Lars Bo Petersen
Foto: JULIUS SØNDERHAVE

LARS BO PETERSEN

Ansat i Colosseumklinikken 

Medvirkede i artiklen i 2017

Hvad er din overordnede holdning til tandlægekæderne i dag? 

– Jeg er helt klart mere skeptisk i dag, da jeg nu selv har gjort mig nogle erfaringer – fx at der kan være nogle økonomiske hensyn, der kan stride mod faglige ønsker og vurderinger. Jeg synes, at det er rystende, at der ikke er nogen politikere eller aktører i sundhedsvæsenet, der har taget stilling til kæderne – de kører fuldstændig under radaren på alle planer. 

Hvad er det, som politikerne og sundhedssystemet ikke har taget stilling til? 

– Vi bruger knap 9 % af BNP på sundhedsområdet i Danmark – og flere milliarder årligt bare på tandområdet – men der er utilstrækkelig kontrol sundhedsfagligt, økonomisk og juridisk. Der skal efter min mening være nogle helt klare styringsredskaber – hvor skal vi hen i forhold til tandfagligheden og tandsundheden generelt? Har politikerne sikret sig, at de juridiske aftaler, der bliver indgået med de store kapitalstærke fonde, også flugter med de politiske ambitioner for tandsundheden? 

I 2017 sagde du: ”Det opkøb af tandklinikker, som sker med stor hastighed i øjeblikket, kommer til at forandre tandplejen grundlæggende, og udviklingen er alene drevet af økonomi og markedskræfter.” Hvordan mener du, at kæderne har forandret tandplejen grundlæggende? 

– Det kan jeg ikke svare på, for det kræver, at sundhedsøkonomer og andre eksperter får undersøgt ydelsesmønster, marketingforhold, ejerforhold, juridiske omstændigheder, lønforhold, patienttilfredshed osv. Der er mange parametre i spil. Der bør laves en stor undersøgelse af området, og så kan politikerne forholde sig til konklusionerne – hvor vil vi hen? Skal vi have et gratis offentligt system eller et system, hvor private kapitalfonde er de store spillere? Den udvikling, vi ser med kædedannelser og kapitalkoncentration inden for tandlægefaget, sker overalt i samfundet inden for alle områder, men ingen har undersøgt, om der er problemer. Er tandsundhed blot en vare som fastfood eller sneakers? 

Du er selv en del af en kæde på trods af din bekymring og kritik – hvorfor? 

– Da jeg kom ind i kæden for mange år siden, var det en lille nuttet, norsk kæde med et andet fokus – der var et helt andet fagligt fællesskab og højere grad af selvbestemmelse. På det tidspunkt stod det ikke skrevet i kortene, hvad der ville ske. Så jeg er her ikke af kærlighed til kæderne, men til det fantastiske arbejdsfællesskab i min hverdag. 

Hvilke erfaringer har du gjort dig? 

– Jeg oplever i stigende grad, at jeg har mindre indflydelse på min egen arbejdssituation. Det er blevet vanskeligere at investere ud fra de behov, man har lokalt, fordi der ligger en overordnet masterplan. Hvis du lokalt gerne vil videreudvikle på noget fagligt, er det vanskeligere, fordi der er en række beslutningsprocesser, der i vores tilfælde skal hele vejen forbi Schweiz. 

I 2017 frygtede du, at kædernes indtog ville betyde, at salget af tandplejeydelser i stigende grad ville foregå via moderne markedsføringsmetoder på linje med andre kommercielle produkter. Mener du, at det er realiteten i dag? 

– Jeg oplever i stigende grad professionelle kampagner på særligt de sociale medier, der ikke har noget at gøre med tandsundhed, men med fx æstetik. Kampagner og tilbud på aligners, tandblegning osv. Måske er det et udtryk for øget konkurrence, og at nogle virksomheder ud fra en markedsinteresse har en strategi, hvor man lægger mere vægt på disse områder fremfor almen tandsundhed endsige forebyggelse. I værste fald kan en stor kapitalkæde overtage både klinikker og dentaldepoter, og så sidder du bredt på markedet i en form for konglomerat, hvor der bliver truffet beslutninger ud fra driftsoptimering. Det kan være katastrofalt. 

Hvordan ser du udviklingen om 5-10 år? 

– Jeg tror, at vi udvikler os i retning af finske tilstande, hvor kæderne sidder på 40­50 % af markedet. Måske ikke om fem år, men på sigt. Men det kan også gå den anden vej, hvis det viser sig, at der ikke er de store økonomiske gevinster, som flere kapitalfonde havde regnet med. Eller hvis vi implementerer en gennemdiskuteret sundhedsstrategi.

Læs, hvad Lars Bo Petersen mente om kæderne i 2017: "Hvad bliver der af den offentlige debat?"

Læs "Flertal af tandlægerne er forsat skeptisk over for kæderne"