"De bornholmske tandlæger segner"

07.00

Jeg står op og spiser morgenmad sammen med min kone. Jeg er taget til øen i denne uge, fordi der er mangel på tandlæger her. Hvor der typisk er 1.000 patienter pr. tandlæge i København og Nordsjælland, er der på Bornholm 2.000 patienter pr. tandlæge. Det kan nogenlunde fungere til hverdag, men når 400.000 mennesker besøger Bornholm i sommerperioden, så segner de tandlæger, der ikke holder ferie, fuldstændigt. Sammen med de bornholmske tandlæger, Camilla Ulrich og Dorte Radil, har jeg samarbejdet med Region Hovedstaden om at etablere ordningen. 

08.00

Jeg ankommer til Tandlægen.dk’s klinik, hvor vi har fået lov til at være i løbet af de tre uger. I receptionen taler jeg med klinikpersonalet, som har taget imod dem, der har ringet ind om morgenen. Allerede første dag fik vi fyldt kalenderen op fire dage frem, og derfor er personalet blevet nødt til at presse de nye patienter ind i løbet af dagen. 

09.00

Min første patient er en kvindelig bornholmer på 27 år. Hun vil gerne have en second opinion hos mig, fordi hun har ondt i +4. Jeg laver en vitalitetstest og finder ud af, at tanden er død. Derfor borer jeg op, og vi starter på en rodbehandling, som hun efterfølgende kan få lavet færdig hos sin egen tandlæge. 

10.45

Tv2/Bornholm ringer og spørger, om vi kan lave et interview efter arbejdstid. De vil gerne fortælle om tandlægevagtordningen i nyhederne om aftenen, så vi aftaler et interview kl. 15.15. 

12.00 

Jeg holder frokostpause, imens jeg taler med en anden journalist fra Bornholms Tidende over telefonen. Jeg er glad for at være med til at vise problemet på øen i forhold til, at tandlægerne har så mange patienter, at det i forvejen er svært at nå dem alle. Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at få fortalt, at man som ung tandlæge virkelig kan få prøvet en masse af, hvis man tager til Bornholm for at arbejde fast. 

12.45

Ved den næste patient viser problemet sig med tandlægemanglen. Vi får nemlig en mand ind, der er flyttet til Bornholm, men som ikke er lykkedes med at finde en tandlæge, da de fleste ikke har åbent for patienttilgang. Det betyder, at han enten må tage til Sverige eller København for at komme til tandlæge. Nu har han fået meget ondt i +4, og jeg kan se, at der skal laves en rodbehandling. Det er ærgerligt, for hvis han var kommet tidligere afsted, kunne det have været lavet, inden det kom så langt. 

14.30

Der kommer en tysk turist på 31 år. Han har meget ondt i en visdomstand, der skal ekstraheres, men han har plak over det hele, og det er halvandet år siden, han sidst fik lavet en tandrensning. Jeg skyller, renser og forklarer ham, at han skal tage til sin egen tandlæge, når han kommer hjem. Vi kommunikerer på engelsk og tysk og forstår fint hinanden. 

15.15 

Jeg bliver interviewet af TV2/Bornholm og tager tilbage til vores lejede gårdlejlighed på Fynegaard, der stammer fra 1700­-tallet. Det er typisk her, at folk bor, hvis de skal arbejde på Bornholm for en periode. De næste to timer skal jeg passe vagttelefonen. Det er en stille vagt, og der er kun en enkelt far, der ringer, fordi han er bekymret for sin søns mælketand, der var ved at blive løs, men nu har sat sig fast igen. 

18.00 

Da vagten er slut, sætter jeg mig til at læse Leif Davidsens ”Lenins Bodyguard”, inden min kone og jeg spiser aftensmad. Jeg har haft 14 patienter i dag og er meget træt, så jeg går tidligt i seng for at være frisk til en ny dag i morgen.