Parodontal undersøgelse og diagnostik
Parodontal undersøgelse og diagnostik (PUD 1415) dækker hele den specifikke diagnostik, du skal dokumentere på din PA-patient, og sikrer, at din journal er sufficient på omfattende sygdom. Læs her, hvordan du bruger ydelsen korrekt.
BAGGRUND:
Parodontal undersøgelse og diagnostik (PUD 1415) dækker hele den specifikke diagnostik, du skal dokumentere på din PA-patient. Der foretages parodontal undersøgelse og diagnostik af samtlige tænder med optegnelse af et parodontaldiagram for tænder med parodontale sygdomstilstande. Der skal registreres margo gingivae, pochedybde, klinisk fæsteniveau, blødning og pusflod ved måling af pocher/klinisk fæsteniveau, furkaturinvolvering, løsningsgrad og vandring.
På baggrund af dette skal du udfærdige en overordnet parodontal diagnose samt parodontal behandlingsplan.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ:
PUD anvendes, når der ved en diagnostisk grundundersøgelse (DG), en udvidet diagnostisk undersøgelse (UDG) eller en statusundersøgelse (SU) er diagnosticeret parodontitis på minimum to tænder med et klinisk fæstetab på 2 mm eller mere og inflammation i pocherne. Ydelsen hænger altså sammen med den kliniske undersøgelse og kan derfor ikke stå alene. Man har taget den fulde PA-diagnostik ud af DG, SU eller UDG for at kunne honorere det korrekt.
Nogle regioner sætter deres egne valideringer op, men PUD skal tages efter behov og aldrig efter tidsinterval. PUD’en hænger tæt sammen med din behandlingsplan, og kun hvis den undtagelsesvis slet ikke kan efterleves, fx ved uventet sygdom, skal du tage en ny PUD. Brug derfor ydelsen korrekt og på indikation, fordi den sikrer, at din journal er sufficient på omfattende sygdom.
Kilde: Tandlægeforeningens Sundhedsfaglige Rådgivning
