"Det er det hele værd, når mit kursus hjælper kollegaer i klinikken"

Lars Nygaard spørger: 

Hvordan har du kunnet blive ved med at holde gejsten oppe til at holde alle dine kurser? Hvilke glæder og omkostninger har der været, og hvad er dit bud på fremtidens efteruddannelser? 

– Der er to ting, der gør, jeg bliver ved med at brænde for at holde kurser. Den ene er, at der konstant sker noget inden for de emner, jeg holder kurser i, som især er plast og fast protetik. Derfor har jeg hele tiden været nødt til at holde mig up to date og opdatere mine kurser. Den anden ting er, at det giver en meget stor tilfredsstillelse at holde et kursus, hvor du kan se, at nogle brikker falder på plads for kollegaerne, og at de gerne selv vil prøve det af på klinikken. Jeg har afholdt ca. 30-50 kurser om året i over 20 år. Alligevel har jeg aldrig haft en dårlig oplevelse, og det gør selvfølgelig også, at jeg har haft lyst til at blive ved. Det har bestemt ikke været et økonomisk incitament, for jeg ville have tjent flere penge de sidste 20 år, hvis jeg bare havde lavet tænder. 

Hvorfor begyndte du at undervise? 

– Jeg kom hjem til Danmark i 1998 efter at have haft klinik i 10 år i Stuttgart. Jeg kunne se, at jeg kom hjem til en anden tandlægeverden, for i Tyskland arbejdede man meget med kroner og broer, mens man i Danmark arbejdede meget med plast. Jeg var derfor nødt til at sætte mig ind i en masse, og jeg var heldig at komme med på udenlandske kurser og symposier. Jeg fandt ud af, at det var rigtig svært at have tid til at læse alle de nye artikler og forskningsresultater, når man selv har en travl klinik. Jeg kan rigtig godt lide at nørde, så jeg tænkte, at hvis jeg læste alle artiklerne, tog på kurser og anvendte det på min egen klinik, så kunne jeg bagefter gå ud og fortælle teorierne og evidensen bagved og vise mine kollegaer, hvordan man gjorde. 

Hvad får du selv ud af det? 

– En af drivkræfterne er, at jeg gerne selv vil udvikle mig hele tiden. Hvis jeg kun skulle lave tænder fem dage om ugen, ville jeg kede mig. I næsten 20 år har jeg kun arbejdet tre dage om ugen på klinikken, og de resterende to dage bruger jeg på at afholde kurser, selv tage på kurser eller læse litteratur. De teknikker, jeg tilegner mig, prøver jeg at implementere i min hverdag i klinikken. Det, der fungerer godt for mig, kan jeg så fortælle videre på mine kurser. Der er ikke noget ved at lytte til en kursusgiver, der viser noget, andre har lavet, og derfor bruger jeg utrolig meget tid på selv at prøve teknikkerne og fotografere til case reports. Den dag, jeg holder op med at arbejde klinisk, kan jeg heller ikke holde kurser længere. Jeg vil vise mine egne cases og ikke noget, som andre har lavet.

Hvad er vigtigt for dig, når du holder kurser? 

– Det er vigtigt for mig, at de kollegaer, jeg holder kursus for, kan mærke, at jeg brænder for det, og derfor nytter det ikke at stå og sige det samme 10 gange i træk. Jeg bruger ikke lige så meget forberedelsestid, som jeg gjorde, da jeg startede, men hver eneste gang jeg skal holde et kursus, går der nemt fire-fem timer med at opdatere kurset inden. Jeg kan ikke holde ud at stå og sige det samme ret mange gange, så jeg laver lidt om på det for at holde mig selv til ilden, så det ikke bare bliver noget, jeg står og lirer af.

Hvad har der været af omkostninger? 

– Jeg har ikke haft et direkte afsavn, men min familie har været utrolig tolerant. Det tager lang tid at forberede et kursus, og det har kostet mange weekender. Jeg har jo også rejst rigtig meget for selv at tage på kurser, bl.a. til USA, og her har jeg været væk længere tid ad gangen. Da mine børn var små, var jeg der måske ikke lige så meget, som andre fædre har været, men min familie har også vidst, at det gav mig energi. 

Hvad er dit bud på fremtidens efteruddannelse? 

– Jeg prøver selv at knytte teori og praksis sammen, og det kunne jeg godt tænke mig, at man prøvede at målrette undervisningen mere efter. Jeg mener, vi skal have en god balance mellem den kliniske tilgang og forskningen, og jeg synes også, at tendensen er den vej nu. Generelt synes jeg dog, at vi mangler flere kursusgivere her i Danmark. 

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? 

– Jeg vil gerne sende stafetten videre til Michael Holmqvist, som er specialtandlæge i ortodonti. 

Jan Thomsen spørger: 

Ortodonti på voksne er eksploderet gennem de sidste 10-15 år. Der er kommet mange nye behandlingssystemer og metoder. Hvordan har det påvirket din kliniske hverdag?