Folketingsvalg:

6 skarpe til Torsten Gejl, Alternativet

Valget er udskrevet! Men hvad vil politikerne på tandlægeområdet? Og hvordan vil de fremme tandsundheden i Danmark? Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere. Læs Alternativets bud her.

Torsten Gejl
Foto: STEEN BROGAARD/FOLKETINGET

Mange patienter med hoved-hals-kræft får senfølger i form af massive tandproblemer, men det offentlige giver via § 166 kun tilskud til en del af den nødvendige tandbehandling, og først når skaden er sket. Vil du arbejde for, at tandbehandling bliver en del af det samlede kræftpakkeforløb?

Som led i den helhedsorienterede behandling giver det god mening at have fokus på tandpleje også. Både så man kan forebygge og afhjælpe skaderne i tide. Alternativet arbejder for, at al tandpleje skal høre under sundhedsvæsenet, og det er derfor oplagt at fremhæve det i kræftpakken også.

Mange danskere får store tandproblemer pga. medicin, der har mundtørhed som bivirkning, og de fleste skal selv betale det meste af tandlægeregningen. Bør der indføres en tilskudsordning for dem, der har et ekstra stort behov for tandbehandling pga. mundtørhed, der skyldes medicinforbrug?

Vi mener, at der skal fokuseres på oplysning og vejledning fra læger og farmaceuter, så borgerne informeres bedre om forebyggelse og bivirkninger fra medicinen. Dermed kan borgeren også selv være mere opmærksom på forebyggelse. Alternativet arbejder for, at al tandpleje skal høre under sundhedsvæsenet, og det gælder også for borgere med mundtørhed.

Kontanthjælpsmodtagere kan via § 82a få tilskud til tandbehandling på op til 10.000 kr. Der er dog en egenbetaling på 600 kr., og hvis man er over 25 år, skal man også selv betale 35 % af den resterende tandlægeregning op til 10.000 kr. Vil du arbejde for at afskaffe egenbetalingen for kontanthjælpsmodtagere?

Vi mener, at denne ordning er alt for bureaukratisk og tidskrævende, og at man i stedet bør tage udgangspunkt i personlig indkomst, der vil give 100 % tilskud ved en indtægt under 350.000 kr.

Det offentlige betaler 100 % af lægeregningen, men kun ca. 15 % af tandlægeregningen. Skal det være billigere at gå til tandlæge – og i så fald for hvem og hvordan?

Som vi ser det, er der flere muligheder: 1. Som ovenfor beskrevet + en trappemodel, der minder om fripladsmodellen, der kan indføres over de 350.000 kr. 2. Sundhedsmodellen, der fungerer på samme måde som til øjen- og øre-næse-hals-læge. Enten ved henvisning fra egen læge, eller man selv tager kontakt.

Siden 2018, hvor tandlægeoverenskomsten blev opsagt, har skiftende regeringer lovet en ny model for voksentandplejen, men den er endnu ikke kommet. Vil du arbejde for, at en ny model for voksentandplejen bliver vedtaget inden for det næste år?

Ja, det vil Alternativet i højeste grad. Alternativet har allerede et udspil klar med en forsøgsordning, der skal belyse, hvor meget sundhedsvæsenet kan aflastes både mht. indlæggelser, ressourcemæssigt og økonomisk, samt den indflydelse, det vil have på trivsel, jobudbuddet og besparelser i administration, når flest muligt får adgang til forebyggende behandling.

Skal der åbnes for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik?

I Alternativet ser vi det kun som en fordel, så længe det er fagligt underbygget. En tandplejer, der opretter en klinik, kan med fordel ansætte en tandlæge også. Vi ønsker dog også en bedre offentlig tandpleje. Alle kommuner bør have mindst en offentlig tandpleje, så forebyggelse kommer i højsædet.