Hvilke patienter skal visiteres og hvordan?

Flere og flere ældre beholder deres egne tænder langt op i alderen. I 2017 viste en undersøgelse fra Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, at kun 6 % af danskerne mellem 65 og 74 år manglede samtlige naturlige tænder. 

Når den almene helbredstilstand bliver dårligere, afspejles det oftest også i den orale sundhed. Både fysiske og kognitive funktionstab kan medføre ophør med regelmæssige tandplejebesøg, svigtende egenomsorg for mund og tænder med risiko for sygdomsudvikling, infektion i mundhulen og varige skader på tænderne. 

Guiden tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2016 om modernisering af omsorgstandplejen. Her beskrives ”Fælles sprog III”-værktøjet. Det er en dokumentationsmetode udviklet af Kommunernes Landsforening, der strukturerer dokumentationen for borgeres behov for omsorgstandpleje. Ikke bare for visitatorernes vedkommende, men også for medarbejderne. I ”Fælles Sprog III” er funktionsevnen gradueret i fire overordnede funktionsniveauer: 

Niveau 1: Borgeren kan overkomme, overskue og tage initiativ til alle funktioner. 

Niveau 2: Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funktioner. 

Niveau 3: Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ til de fleste funktioner. 

Niveau 4: Borgeren er ude af stand til at tage initiativ til funktioner.

1. Fremmøde på klinikken 

Det bør være et opmærksomhedspunkt, hvis ældre patienter gentagne gange begynder at melde afbud til undersøgelser og behandlinger. Medarbejdere skal være opmærksomme på, om det kan skyldes længerevarende sygdomsforløb eventuelt med efterfølgende fysiske funktionsnedsættelser – fx at man er dårligt gående eller på anden måde fysisk begrænset i forhold til at transportere sig til klinikken eller adgangen til klinikken. I sådan et tilfælde skal du overveje, om patienten skal henvises til en tandlæge, hvor adgangen er nemmere, eller som ligger tættere på patientens bopæl.

2. Mundpleje og egenomsorg 

Funktionsnedsættelse som følge af sygdom kan forringe den ældre patients muligheder for selv at opretholde en god mundpleje. Mange ældre får flere typer af medicin, der samlet kan føre til udfordringer med mundtørhed og deraf sygdom i munden. Hvis slimhinderne er meget sarte, findes der fluortandpasta uden smag, der indeholder glycerin, der kan fugte munden. Receptpligtig tandpasta med højt indhold af fluorid bør også altid overvejes. 

Har patienten gigt i fingrene og dermed vanskeligere ved at holde godt på en tandbørste, kan der ligeledes købes særlige greb til at sætte på tandbørsten. 

Sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom i mund og tænder kræver først og fremmest god daglig mundpleje. Derfor bør du være opmærksom på, hvis en ældre patient, som tidligere har kunnet varetage god daglig mundhygiejne, ikke længere magter opgaven og ikke kan motiveres til at mestre den. Her kan du spørge ind til, om patienten får hjælp til personlig pleje via den kommunale hjemmepleje, og er det tilfældet, kan du anbefale, at mundpleje inkluderes i det tilbud. 

3. Behandling

Når du har ældre patienter i behandling, er det vigtigt at få et overordnet billede af deres funktionsniveau og evne til kooperation i forhold til tandpleje. 

Den ældre patient kan have udfordringer med dysfagi og have behov for ofte at komme op at sidde for at hoste og/eller synke. Der kan også være udfordringer i forhold til kooperation ved længerevarende behandlinger. 

Skal en patient forflyttes til tandlægestolen for at kunne modtage behandling, bør det ske under hensyntagen til patientens tilstand. Her er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle lammelser og patienter med svær osteoporose. 

I forhold til behandling af en patient med nedsat funktion, der kun vanskeligt eller slet ikke kan flyttes til tandlægestolen, er det vigtigt også at tænke på tandplejepersonalets fysiske arbejdsmiljø. 

Du kan med fordel bruge niveauinddelingerne i Fælles Sprog III til at vurdere den enkelte ældre patients behov for at blive visiteret til omsorgstandpleje. Ligger patienten mellem niveau 2 og 3, er der måske ikke behov for henvisning til omsorgstandpleje, men ekstra opmærk­somhed omkring fx fremmøde og mundpleje. Er patienten på niveau 3, er der behov for at henvise borgeren til ekstra hjælp, men måske kan du som privatpraktiserende tandlæge stadig bidrage. Er patienten på niveau 4, bør patienten visiteres til omsorgstandpleje.

4. Henvisning/visitation til omsorgstandpleje 

Kontakt til kommunens visitationsenhed skal naturligvis ske med patientens samtykke. Er patienten ikke selv i stand til at give samtykke, skal der tages kontakt til nærmeste pårørende eller en eventuel værge for at få samtykket, så patienten kan blive hjulpet videre. 

Når der er givet samtykke, tager du kontakt til visitationsenheden i patientens hjemkommune. 

Som nævnt ovenfor bør patienter på niveau 3 eller 4 i “Fælles Sprog III”­ skalaen henvises for visitation til omsorgstandplejen i kommunen. Visitationen foretages af en visitator og beror på en konkret individuel vurdering. Der foreligger ikke en tandfaglig visitation til omsorgstandplejen, som det fx ses i specialtandplejen og socialtandplejen. 

Du kan med fordel anvende beskrivelsen af funktionsniveau 3 eller 4 set fra den tandfaglige vinkel i din henvendelse til visitationen. Det kan støtte visitationen i at foretage vurderingen af, om patienten skal bevilges hjælp til daglig mundpleje eller visiteres til omsorgstandplejen.