"Det er vigtigt for mig at have et stort internationalt netværk"

04.30 

Jeg er taget til Colombia for at holde et oplæg ved ALACIBU, der er en sydamerikansk kæbekirurgisk forening, som holder kongressen CIALACIBU. Her skal jeg fortælle om Copenhagen ONJ Cohort, der omfatter alle de patienter på Rigshospitalet, vi har behandlet pga. medicinsk relateret osteonekrose i kæberne siden 2005. Jeg er inviteret med, fordi jeg er en del af NextGen IAOMS, som er et netværk af 12 kæbekirurger fra hele verden, der har afsluttet specialuddannelsen inden for de seneste fem år. NextGen IAOMS giver mig et kæmpe internationalt netværk, hvor vi bl.a. kan lave forskning på tværs af landene. Jeg er kun i Colombia i fire dage, og for ikke at vænne mig til tidsforskellen står jeg meget tidligt op, selvom jeg i går aftes var til middag med de andre oplægsholdere. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik talt med en masse mennesker og networket i forhold til mulige fremtidige samarbejder. 

09.00 

Efter morgenmad på hotellet går jeg over til kongressen, hvor vi er samlet en masse kæbekirurger fra hele verden. Næsten alle oplæg er på spansk, men jeg forstår det ud fra billeder, få ord og medicinske betegnelser. Kongressen handler generelt om kranio­ og maksillofacial kirurgi, så det var et meget bredt emne, og jeg ser bl.a. et oplæg fra en af de franske kæbekirurger, der fortæller om ”facial transplants”, hvor man flytter et ansigt fra en død til en levende. 

12.30

Jeg spiser frokost alene på en strandbar lige ved siden af konferencecentret, fordi jeg vil forberede mig på oplægget. Dagene her i Colombia er meget kontrastfulde til min hverdag på Rigshospitalet, hvor dagen er fyldt med operationer, stuegange, indledende undersøgelser, opfølgninger og kontroller, mens der samtidig er en telefon, der ringer. Det er sjældent, at jeg holder min frokostpause. Jeg spiser ofte meget hurtigt, mens jeg fx skriver journal, og derfor er det rart, at jeg kan sidde stille og roligt i solen nu. På Rigshospitalet har vi et rigtig godt kollegafællesskab, og det gør, at vi kan holde til de travle dage. Vi er en stor flok kirurger, der hjælper hinanden og arbejder sammen som et hold. 

14.00 

Der er kommet ca. 50-­60 mennesker, som skal høre mit oplæg, og jeg har 20 minutter til at fortælle om de resultater, vi har til dato. Det er bl.a., hvor mange patienter vi behandler, hvorfor de har fået død knogle, hvordan vi behandler dem, og hvordan vores resultater er. Bagefter er der spørgsmål fra deltagerne, og vi får nogle gode faglige diskussioner. Det gik, som jeg havde forventet, og jeg får god feedback. 

17.00 

Jeg har bestilt tid til massage, så jeg også når at få lidt velvære på turen. Bagefter træner jeg en times tid i hotellets fitnesscenter. Det er vigtigt for mig at få trænet regelmæssigt, for det er hårdt arbejde at stå og operere mange timer i træk. 

20.00 

Jeg tager i lufthavnen, hvor jeg har 18 timers flyvetur hjem. Der er flere oplægsholdere, der også skal til Europa, så jeg får lige networket lidt mere her til sidst. Det er meget vigtigt for mig at have et internationalt netværk, og derfor prioriterer jeg at tage på kongresser rundt om i verden. Min næste planlagte tur er en kongres i Lissabon til maj, og til sommer skal jeg på kongres i både Vancouver og Italien.