"Dér blev vi løftet op, hvor vi hører til"

Et medlemskab af en faglig organisation er ikke længere en selvfølgelighed. Er fællesskabets tid forbi? 

– Det håber jeg bestemt ikke. Vi har mere end nogensinde før brug for vores fællesskab. Se bare på de trivselsmålinger, som I lavede her i bladet. Vi har brug for hinanden, og den tryghed, styrke og videndeling et fællesskab giver. Det gælder bestemt både som stand men også udadtil. For selvfølgelig når vi længere, når vi kæmper sammen. Derfor ærgrer det mig også, når jeg må konstatere, at fællesskabet er udfordret, og at flere har svært ved at få øje på, hvorfor de skal være med. Vi bliver nødt til at være skarpe på, hvad der forventes af fællesskabet i dag, og hvordan vi gør det attraktivt. Det er en proces, vi allerede har gang i. Nu skal vi fx stemme om de obligatoriske ordninger her til den ekstraordinære generalforsamling i november. Det er jo en direkte konsekvens af, at flere medlemmer ikke længere kan se værdien i, at vi som fællesskab holder hånden under hinanden i form af kollektive ordninger. Så nej, jeg tror ikke, fællesskabets tid er forbi, men jeg tror på nødvendigheden af, at vi skal definere nye rammer for vores fællesskab. 

Hvordan sikrer du som formand, at Tandlægeforeningen stadig er relevant i fremtiden? 

– Jeg tror ikke, at der er ét svar på det spørgsmål. Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre, at vi er relevante for den enkelte. Og det kan jo være forskelligt fra medlem til medlem – segment til segment. Så kravene til en faglig organisation er blevet meget større. Vi har netop afsluttet en stor medlemsundersøgelse, hvor vi er blevet meget klogere på, hvad der er vigtigt for vores medlemmer, og hvad de savner i Tandlægeforeningen. Her har flere netop peget på de obligatoriske ordninger, men flere har fx også ønsket mere åbenhed, Det har virkelig været interessant at få indblik i medlemmernes syn på foreningen, og vi sidder netop nu og arbejder med nogle af de her ting, så vi holder foreningen skarp. Jeg kommer fx til at have faste timer hver måned, hvor medlemmer kan booke mig til en samtale. Det håber jeg, at mange vil gøre brug af. Tit kan en snak jo løse mange spørgsmål, og det giver også ofte inspiration til vores arbejde. Ingen må glemme, at vi alle er Tandlægeforeningen, og at alle derfor har mulighed for at være med til at sætte retningen.

 Hvad er Tandlægeforeningens vigtigste opgaver i disse år? 

– Den vigtigste opgave netop nu er, at vi skal opdatere rammerne for vores fællesskab, så vi står stærkt – også om 150 år. Som jeg nævnte handler det bl.a. om, at vi skal have set på de obligatoriske ordninger, som jeg mener, vi bør afskaffe. Så skal vi som fællesskab også tage hånd om de trivselsudfordringer, vi har i faget, og der arbejder vi pt. på en række tilbud, som kommer ud til alle medlemmer senere på året. Så er der Tandskadeerstatningen, hvor vi knokler for at få klare rammer. Der er ingen tvivl om, at den sag har skadet os, kollegaskabet – ja, hele standen. Jeg tror på en løsning og en god en af slagsen, og så håber jeg virkelig, at vi som stand igen kan stå sammen og kæmpe en fælles sag fremfor at bekrige hinanden blot for kommercielle formål. Min største bekymring er nemlig nok, hvis vi som stand bliver fragmenteret og ikke står sammen. Hvis der er noget, vi kan lære af det her jubilæum, er det da, at vi er stærkest sammen. Så er der overenskomstforhandlingerne. I foråret afsluttede vi forhandlingerne for det private område med et godt resultat, og nu er vi i fuld gang med OK24, hvor forhandlingerne begynder i det nye år. En anden væsentlig opgave er vores arbejde for en ny model for voksentandplejen. Vi har netop nedsat en tænketank, der skal komme med idéer til de overordnede emner for voksentandplejen. Jeg tror på, at vi har mulighed for at påvirke arbejdet, hvis vi kommer med noget konkret til Sundhedsministeren. Her vil vi bl.a. kæmpe for, at vi får nedbragt bureaukratiet, der fylder alt for meget for os alle. Det bliver enormt spændende, om vi kommer til at få en tidssvarende model. 

Hvordan vil branchen se ud, hvis ikke Tandlægeforeningen er her? 

– Når jeg ser, hvor langt vi er nået gennem de sidste 150 år, ser jeg også værdien af fællesskabet. Vi har sikret gode løn- og arbejdsvilkår, en god og formaliseret uddannelse og vi har sikret, at tandlægers stemme er blevet hørt. Men Tandlægeforeningen har jo også skabt rammerne for et socialt fællesskab, så vi kunne udvikle kollegaskab og videndeling, hvilket jeg også anser som helt fundamentalt for et fag, hvis det skal udvikle sig. I dag er vores arbejdsliv på mange måder blevet mere kompliceret med langt flere myndighedskrav og flere komplekse patienter. Med Tandlægeforeningen i ryggen er man altid opdateret, og man har adgang til specialiseret rådgivning. Jeg føler selv stor tryghed ved, at vi er en forening af og for tandlæger. 

Hvad har den største sejr været for dig i din tid som formand? 

– For mig var det skelsættende, at vi under pandemien i 2020 blev anerkendt som en del af det kritiske sundhedsvæsen. Lige præcis der, blev vi løftet op, hvor vi hører til. Det var en kæmpe sejr, og vi havde ikke fået den, hvis vi ikke havde knoklet for det her i Tandlægeforeningen. En anden stor sejr for mig var, at vi fik lukket idéen om en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring, og ovenikøbet fik kæmpet 35 nye studiepladser på plads på de eksisterende uddannelser. Netop den politiske indflydelse, som vi har opnået gennem de sidste par år, er jeg stolt af - senest med den store sejr, at vores arbejde med at få ændret reglerne for journaloverdragelse lykkedes. Til sidst vil jeg også nævne bæredygtighed. Det er et emne, der har optaget mig en del bl.a. pga. de projekter, som jeg har været involveret i. Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at få gang i mere viden om bæredygtighed på vores område, fordi det er afgørende med evidens for, hvad der virkelig virker, når der skal bruges tid og kræfter på grønne tiltag i en travl hverdag. 

Hvad har dit formandskab krævet af dig? 

– Der er ingen tvivl om, at det har krævet meget arbejde. Også rummelighed. En vigtig del af jobbet har helt sikkert været at lytte, forstå og respektere alle synspunkter. Jeg gik bl.a. til valg på, at jeg ønskede mere åbenhed i foreningen, og det håber jeg, at jeg er lykkes med. Jeg var fx den første formand, som oprettede en formandsprofil på Facebook, hvor folk nemt kunne komme i kontakt med mig, og hvor man har kunnet følge med i arbejdet i Tandlægeforeningen. Netop medier har nok fyldt mere i min formandstid end i nogen andens. Det skyldes naturligvis den medievirkelighed, vi lever i, men det har også været et strategisk sats, at vi har villet markere tandlægernes faglighed i danske medier for at skabe en stærk platform for faget, standen og vores politiske indflydelse. 

Hvordan ser du fagets fremtid? 

– Jeg er sikker på, at det også i fremtiden vil være et fantastisk fag, hvor man på daglig basis gør en positiv forskel for mange mennesker. Forståelsen af den forskel vil uden tvivl blive større, jo mere viden vi får om sammenhængen mellem mund og krop. Det kommer til at få betydning for strukturen i det primære sundhedsvæsen, hvor vores samarbejde med lægerne kommer til at blive intensiveret. Og det bliver også en nødvendighed med tværfaglighed, fordi vi kommer til at se en kraftig stigning i antallet af kronikere. Samtidig er jeg bevidst om, at vi kun lige har set en snert af de digitale omvæltninger, som venter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver vanvittigt spændende, og det kommer til at tage vores fag helt nye steder hen og forandre vores rolle markant. Hvis vi ser få år ud i fremtiden, er der hele den demografiske udvikling, som allerede er i gang. Her ser vi ind i årgange, der lever længere, har færre behandlede tænder, men som jo stadig skal have dem passet. Der vil helt sikkert også komme udfordringer, som vi slet ikke kan forudse endnu. Fælles for alle de her fremtidsudsigter er, at det på ingen måde bliver mindre vigtigt med efteruddannelse. Vi tandlæger er nogle af de fagpersoner, som efteruddanner os allermest, og det håber jeg, den yngre generation vil holde fast i. Det sikrer ikke bare en god fremtid for faget - det sikrer også motivation og arbejdsglæde for den enkelte.