"Jeg skal kunne se den næste rejse i horisonten"

Søren Ruf Larsen spørger: 

Mange tandlæger oplever stress og mistrivsel. Hvordan bibeholder du glæden ved faget? 

– Det, der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for andre, men jeg tror, det handler om at finde ind til noget, man synes er spændende og meningsfuldt, som man kan skabe et liv omkring, så det professionelle liv ikke bliver det eneste liv, man har. For mig er det rejser og oplevelser i naturen. Men for andre kan det være golf, vin eller noget tredje. Det handler om at identificere, hvad det er, der er interessant for én, og jeg har opdaget, at det kan være godt at tænke tilbage på det, der var sjovt, da man var barn. Jeg kunne virkelig godt lide at skyde med bue og pil som dreng. Og det har jeg fundet ud af, at jeg stadig godt kan. Det er selvfølgelig bare nogle helt primitive tanker uden videnskabeligt belæg, som jeg har gjort mig om, hvordan man skaber et godt liv. Men jeg kan mærke, at det skaber en indre ro at vende tilbage til det, man holdt af, og den man var, før man blev et professionelt menneske. 

Hvad er det, du får ud af at rejse og opholde dig i naturen? 

– Jeg fandt tidligt i livet ud af, at det er ret essentielt for mig at bringe mig i situationer, hvor toppen af behovspyramiden er væk og det eneste, der optager mig, er de helt basale behov som mad og varme, og at jeg fysisk fungerer. Den oplevelse – eller tilstand – finder jeg på rejser til Alaska, Canada, Norge eller på en af mine utallige rejser til Nordgrønland, hvor jeg er så heldig at være tandlæge på Thulebasen. Når man ikke nødvendigvis er øverste led i fødekæden, finder man nogle sensorer frem, man troede var væk for længst. Og så påskønner jeg i den grad den varme hane og det fyldte køleskab, når jeg kommer hjem igen. Tavlen bliver visket ren, og en travl hverdag er nemmere at fungere i. 

Hvad har du selv gjort for at få den vanskelige work-life-balance til at gå op? 

– Man skal finde den rigtige at blive gift med. Det handler om at skabe et forhold, hvor man respekterer hinanden og giver den anden mulighed og frihed til at blive et mere komplet menneske. Vi har også været meget afsted sammen. Også mens børnene var små, for de kan sagtens tage på vandretur og leve et enkelt liv i naturen. Men vi har givet hinanden plads til at være to forskellige mennesker. Arbejdsmæssigt har jeg undladt at tælle timer og i stedet fokuseret på min produktivitet. Jeg tror, de fleste genkender, at man er på klinikken, alene fordi man føler, man skal, men ikke er mere produktiv af den grund. Og så ville jeg visne, hvis der ikke var en rejse i min horisont. Så det er der. Jeg har fra starten lukket klinikken ned en måned ad gangen for at rejse. I dag rejser jeg også til Thule hver 8. uge. Jeg har en primitiv hytte langt ude på fjeldet. Hvor der kun er en brændeovn og et stearinlys. Der er minus 40 grader, når jeg ankommer – og så går det der med det basale og instinkterne i gang. 

Når rejserne har så stor plads i dit liv, hvilken plads får så dit fag og dit arbejde? 

– Jeg har rigtig travlt, når jeg er på klinikken. Og jeg kan godt mærke, jeg kører med 110 % og æder mig selv, når jeg er i gang. Men for mig er det med til at gøre arbejdet spændende. Jeg har været i faget længe, og med den erfaring, jeg har opbygget, laver jeg de fleste behandlinger selv og har gjort det mange gange. Derfor er det også blevet vigtigere for mig at afgive plads ved stolen til yngre tandlæger og give min erfaring videre. Og det gælder ikke kun det tandfaglige. Jeg har lige ansat en ny ung tandlæge, som jeg har haft med ude og fiske hummere. For jeg synes, jeg er lidt forpligtet til ikke kun at lære ham om tænderne, men også om, hvordan man holder fri fra dem.

Hvem vil du gerne sende fagstafetten videre til? 

– Tandlæge Markus Eriksen, som jeg netop har ansat i klinikken. Jeg vil gerne vide mere om, hvordan nyuddannede tandlæger oplever mulighederne for at prøve forskellige ting af i et fag, der bliver stadig mere specialiseret.

Jens Holm spørger: 

Hvad gør du for at finde ud af, hvad du er god til – og kan det være en udfordring at få mulighed for at prøve flere forskellige ting af?