Bliv klar til at sætte dit kryds

Med 31 stemmer for og 29 imod blev resultatet til Tandlægeforeningens ekstraordinære generalforsamling så tæt, at det nu er op til alle stemmeberettigede medlemmer at beslutte, hvorvidt hovedbestyrelsen skal have mandat til at opsige henlæggelsesaftalen om behandling af erstatninger for tandskader med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Vi har derfor spurgt to, der begge var på talerstolen til den ekstraordinære generalforsamling, og som har hver sin holdning til spørgsmålet. Den ene er Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, og den anden er specialtandlæge Henrik Nielsen, som også er formand for Praksisforsikringsudvalget. Læs deres bedste argumenter her, så du er klædt godt på til at sætte dit kryds.

Henrik Nielsen 
Formand for Praksisforsikringsudvalget 

Du mener, at medlemmerne skal stemme nej til at give Tandlægeforeningens hovedbestyrelse mandat til at beslutte, om henlæggelsesaftalen skal opsiges. Hvorfor?

– Alle patienter har en lovbestemt ret til erstatning, hvis vi som tandlæger påfører dem en skade under undersøgelse og behandling. Den ret gælder, uanset om vi opsiger henlæggelsesaftalen eller ej. Så i bund og grund handler sagen om, hvem der skal betale for administration af sagerne – klinikejerne eller regionerne.

Hvis vi opsiger aftalen, vil vi efter alt at dømme blive lagt ind under Patienterstatningen – der er ikke andre, der i dag kan træffe afgørelsen efter loven, som det kræver. Og vi vil forventeligt blive pålagt en forsikringspligt, der i udgifter langt vil overstige de 0,4 % af bruttoomsætningen, som vi betaler i dag. Privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler har en forsikringspligt, så jeg er ikke i tvivl om, at det vil vi også få, ellers vil der være tale om positiv særbehandling af tandlæger, hvilket vi ikke er vant til.

Som jeg også fremførte på X-HGF, så er jeg ikke klinikejer, men regionalt ansat overtandlæge på Rigshospitalet, så jeg har ikke nogen personlig fordel ved det ene eller andet afstemningsresultatet. Jeg vil bare sikre mig at alle kender de mulige konsekvenser af at opsige aftalen. Når jeg alligevel argumenterer for at bevare aftalen, er det fordi, jeg har arbejdet med området i 20 år og kan se, at en forsikringspligt vil blive rigtig dyr for tandlægerne.

Hovedbestyrelsen har arbejdet intenst med denne sag i mere end et år og anbefaler at opsige aftalen – hvorfor går du mod den vurdering og anbefaling? 

– Hovedbestyrelsen er sat i verden for at gøre det, der er bedst for medlemmerne. Og det mener jeg ikke, at man gør, når man i dette spørgsmål anbefaler at opsige aftalen. Jeg synes, at man blander problemerne sammen. Henlæggelsesaftalen handler grundlæggende om, hvad regionerne skal betale for, og ikke hvilke og hvor mange tandlæger, der bidrager eller ikke bidrager til ordningen. Der er internt i Tandlægeforeningen en bekymring for en stigende medlemsflugt. Men dem, der melder sig ud, vil nok gøre det uanset, om der er en henlæggelsesaftale eller ej – og dem, der allerede er forsvundet, kommer ikke tilbage, bare fordi man opsiger aftalen.

Du siger, det bliver dyrere for tandlægerne, hvis aftalen opsiges. Hvad baserer du den vurdering på?

– Nogle stemmer i debatten fremfører, at man ikke kender udgifterne for tandlægerne, hvis aftalen bliver opsagt, og man får en forsikringspligt. Men det er ikke min opfattelse. Vi har samarbejdet med Tryg i mange år, og de kender vores skadesprofil godt. De har tilkendegivet mundtligt, at bedste mands bedste bud er, at det kommer til at koste langt mere end de 0,4 % af bruttoomsætningen. Trygs vurdering ud fra sammenlignelige forsikringer for privatpraktiserende speciallæger er, at præmien vil blive 1-2 % af tandlægernes bruttoomsætning afhængig af, hvor risikobetonet behandlingerne er.

Og så er der også afløbsforsikringen, som alle privatpraktiserende speciallæger tegner, og som skal dække de skader, som tandlægerne måtte blive erstatningsansvarlige for i de efterfølgende tre år efter klinikophør. Den vil det være klogt at tegne som tandlæge, og her er det relevant at vide, at den dyreste skade i 2022 var 6,5 millioner kroner. Afløbsforsikringen koster tre gange den præmie, tandlægen betaler den dag klinikken ophører.

Fortalerne for at opsige aftalen fremhæver, at tandlægerne i dag er stillet dårligere end det øvrige sundhedsvæsen. Bør I som tandlæger derfor ikke stå sammen og træde i karakter over for politikerne og med en opsigelse af aftalen sende et signal om, at I ikke vil fortsætte under de omstændigheder?

– Jo, det kan jeg sagtens følge. Men som sagt, så forsvinder patienternes ret til erstatning ikke, fordi vi opsiger aftalen. Det kan godt være, at nogle tandlæger mener, at den er dårlig og urimelig, hvilket jeg ikke er uenig i. Men alternativet med en forsikringspligt vil være betydeligt dyrere. Da meget af debatten netop har drejet sig om økonomi, synes jeg, at det er modstridende at opsige aftalen for at få en forsikringspligt, som forventeligt vil blive dyrere på baggrund af de oplysninger, som vi har.

Der er ingen tegn på, at der ikke kommer en ny aftale inden for nærmeste fremtid, som ministeriet har meldt ud. Så hvorfor sige den op 5 minutter i lukketid? Jeg er enig i, at ministeriet har været alt for fodslæbende i den her sag, men jeg kan ikke se, at tandlægerne opnår noget ved at opsige henlæggelsesaftalen. Jeg synes, at vi fortsat skal have tålmodighed og is i maven. Hvis vi først siger aftalen op, får vi den aldrig tilbage.

Hovedbestyrelsen fremfører, at foreningen bløder medlemmer bl.a. pga. henlæggelsesaftalen – men spørger man sig selv, hvor mange tandlæger, der vil melde sig ud, hvis det bliver dyrere som følge af hovedbestyrelsens anbefaling om at opsige aftalen? Derudover overlader man tandlægerne til selv at finde den rigtige forsikring, da Tandlægeforeningen ikke kan tilbyde forsikringer, da det kræver særlig godkendelse fra Finanstilsynet.

Knap 400 tandlæger – eller hvad der svarer til 25 % af landets klinikejere – betaler i dag ikke til ordningen. Er det rimeligt, at nogle tandlæger skal bære en økonomisk byrde, fordi en gruppe træder ud af fællesskabet og ikke ønsker at bidrage og betale for ordningen? 

– Så længe henlæggelsesaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet eksisterer, skal alle tandlæger uanset medlemskab af Tandlægeforeningen betale for de administrative omkostninger for sager over 10.000 kr. At nogen tandlæger ikke gør det i dag, er Tandlægeforeningen og ministeriet nødsaget til at finde en holdbar løsning for af hensyn til fællesskabets retfærdighedsfølelse.

Når der i debatten har været omtalt manglende lovhjemmel, har det ikke noget med henlæggelsesaftalen at gøre. Det er alene en sag for vores egen udvidede dækning mellem 1.000-10.000 kr. inden for loven.

Så hvis du skulle give tandlægerne det allerbedste argument for at stemme nej i ursafstemning, hvad skulle det så være?

– Jeg vil anbefale alle tandlæger at stemme nej i urafstemningen, fordi en opsigelse af henlæggelsesaftalen forventes at øge omkostningerne til klinikdrift uden forbedrede vilkår for tandlægerne.

Susanne Kleist 
Formand for Tandlægeforeningen 

Hovedbestyrelsen mener, at medlemmerne skal stemme ja til at give hovedbestyrelsen mandat til at tage stilling til, om henlæggelsesaftalen skal opsiges. Hvorfor?

– Jeg vil egentlig gerne starte et andet sted og anerkende, at det er et kompliceret spørgsmål, som medlemmerne skal tage stilling. Der er mange detaljer og ting, der er vævet ind i hinanden. Alligevel er hverken jeg eller de øvrige kollegaer i hovedbestyrelsen i tvivl. Det eneste rigtige er, at vi får mandat til at opsige henlæggelsesaftalen. Vi har arbejdet intenst med sagen gennem flere år, og tiden er kommet til at trække en streg i sandet og give en klar melding til ministeriet. Vi kan ikke længere leve med de uklarheder, som den forældede henlæggelsesaftale afstedkommer. Konsekvenserne er for mange og for store. Det er både økonomisk, politisk og standens image, der er på spil.

Hver måned koster Tandskadeerstatningen os medlemmer ca. 2 mio. kr. Det gør den, fordi vi betaler for administrationen af regionernes sager. Regionerne nægter at betale – også selv om de betaler udgiften for det øvrige sundhedsvæsen. Ministeriet har i fem år vidst, at opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten gav økonomiske uklarheder, og de har alligevel ladet stå til og efterladt os tandlæger i et større morads. For samtidig er der også ca. 400 kollegaer, der mener, at de ikke skal betale for Tandskadeerstatningen. Igen fordi ministeriet ikke har opdateret henlæggelsesaftalen til den gældende virkelighed. Som konsekvens kører de pågældende kollegaer på frihjul. Det er dybt urimeligt. Og det er alt sammen fordi, ministeriet ikke har passet deres arbejde og gennem fem år har nølet med at revidere en dybt forældet aftale.

Fortalerne for at bevare aftalen fremhæver, at aftalen giver kontinuitet og sikkerhed for både tandlæger og patienter. Er det ikke at smide guld på gulvet at opsige aftalen nu uden at have et bedre alternativ?

– Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at alle er enige om, at Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning er en god ordning for landets tandlæger. Af samme grund har vi kæmpet for ordningen siden 2016. Især de sidste to år har været intense, og jeg tør godt sige, at vi har gjort alt i vores magt for at lande en revidering af aftalen, så vi har kunne få klare rammer for landets tandlæger. Det er så ikke lykkes, selv om vi gennem mere end et halvt år har haft reelle forhandlinger med ministeriet, og de har været fuldt ud oplyst om vores deadline i november. Husk, at vi også aflyste en ekstraordinær generalforsamling i forsommeren, fordi der var en forhåbning og forventning om, at de ville være klar til efteråret. Jeg mener ikke, vi kan give ministeriet mere snor.

Sundhedsministeriet har meldt ud, at man forventer at lande en ny aftale inden årets udgang. Hvorfor ikke afvente det frem for at træffe forhastede beslutninger?

– Vi ønsker et mandat til at opsige henlæggelsesaftalen, så vi har mulighed for at agere. Men det er klart, at hvis der lander en tilfredsstillende aftale inden den 1. januar, så opsiger vi den ikke. Jeg bliver dog igen nødt til at pege på, at ministeriet har haft 7 år til at lave en revidering af aftalen. Og siden opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten i 2018 har det jo været klart for alle, at behovet for en revidering både hastede og var helt essentiel. 

Frygter du ikke, at tandlægerne ligesom andre private sundhedsaktører bliver pålagt en forsikringspligt? Ifølge Henrik Nielsen har Praksisforsikringen fået en mundtlig vurdering fra Tryg, der siger 1-2 % af bruttoomsætningen mod de 0,4 %, I betaler i dag. Risikerer du ikke at være med til at gøre det dyrere for tandlægerne, hvis aftalen bliver opsagt? 

– Jeg mener fortsat, at man bliver nødt til at se på det store billede. Kan vi fortsætte i det her limbo? Klart nej, mener jeg. Og ja, vi kommer med stor sandsynlighed til at få en forsikringspligt. Men jeg vil gerne understrege, at der ikke er nogen officielle bud på, hvad det kommer til at koste. Alt er gisninger, og det giver ikke mening at frygte gisninger. Jeg tror på, at der i givet tilfælde vil komme attraktive forsikringspakker til os tandlæger.

Nogle mener, at tandlægerne har mest at tabe, hvis aftalen opsiges. Er du enig?

– Jeg er meget uenig. Jeg synes allerede, vi har tabt meget pga. den aftale, og jeg har svært ved at se nogen form for lys forude. Hver måned koster det os tandlæger ca. 2 mio. kr., og dertil kan man så lægge de enorme ressourcer, som der dagligt bliver langt i den her sag i sekretariatet. Tid, der kunne være blevet brugt på meget andet. Et andet aspekt, som ikke har været nævnt så meget, men som også er vigtigt, er, at sagen i høj grad skader vores politiske goodwill. Vi har simpelthen ikke råd til at fortsætte det her tovtrækkeri. Vi har andre vigtige sager på dagsordenen, som ingen vegne kommer, så længe henlæggelsesaftalen skygger. Og jeg må også sige – tænker, at mine kollegaer er enige med mig – jeg kan heller ikke leve med flere af de avisoverskrifter, der har været, hvor vi uberettiget er blevet beskyldt for at stjæle mange millioner fra borgerne.

Så hvis du skulle give tandlægerne det allerbedste argument for at stemme ja i ursafstemning, hvad skulle det så være?

– Vi kan ikke leve med, at vi bliver dårligere stillet end det øvrige sundhedsvæsen og selv skal betale for administrationen. Og vi kan heller ikke leve med, at knap 400 kollegaer kører på frihjul, og vi andre skal dække over dem. Når ministeriet ikke vil give os klare rammer, må vi give dem et klart signal om, at vi ikke kan leve med den forældede aftale.