Alternativ endodontisk behandling på usikkert grundlag
Det er vigtigt at hæfte sig ved oversigtsarbejdets begrænsninger, skriver lektor, dr.odont. ph.d. Lars Bjørndal i en kommentar til en ny systematisk oversigt af amerikanske og malaysiske forskere.
Amerikanske og Malaysiske forskere har publiceret en systematisk oversigt om resultaterne ved en sjældent udført behandling af apikal parodontitis: ekstraktion, ekstraoral retrograd rodfyldning og replantation.
Oversigten er baseret på ét prospektivt og 13 retrospektive kohortestudier med observationsperioder fra seks måneder til 13 år. I alt 1.268 tænder indgik i analyserne.
I 80,2 % af tilfældene blev der fundet tilfredsstillende heling, dvs. normal tyggefunktion uden subjektive symptomer, mindsket eller udfyldt periapikal opklaring og normal pochedybde.
Komplikationsraten blev beregnet til 21,7 %. De hyppigst forekommende komplikationer var progressiv rodresorption (15,9 %), persisterende periapikal opklaring (9,3 %) og persisterende subjektive symptomer (6,9 %). Ankylose forekom i 2,4 % af tilfældene, men denne komplikation blev ikke registreret som mislykket behandling.
Succesraten faldt, hvis den behandlede tand var en overkæbemolar, hvis den ekstraorale periode var over 15 minutter, hvis der var kombineret endodontisk-parodontal sygdom, og hvis der blev brugt andre retrograde rodfyldningsmaterialer end biokeramiske.
Forfatterne vurderer, at helingsraten var høj, og at komplikationsraten var lav. De påpeger dog, at kun to af de 14 studier var af god kvalitet, og de efterlyser mere og bedre forskning inden for området.
Kommentar
Lektor, dr.odont., ph.d. Lars Bjørndal, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Oversigten giver ikke eksempler på, hvornår ”bevidst replantation” er indiceret. Måske er det et udtryk for, at indikationsområdet i de inkluderede arbejder fra 1960’erne og frem til i dag har ændret sig. Stadigt flere vanskelige patienttilfælde kan i dag behandles med konventionel orto- eller retrograd tilgang – takket være nyt udstyr og bedre materialer.
Derfor er det vanskeligt at vurdere resultatet, som jo umiddelbart lyder godt … men er der fx forskel på, om man gør det på tænder, der allerede har en rodbehandling eller ej. Det er bestemt ikke sikkert, at de anførte procenttal holder. Det er vigtigt at hæfte sig ved oversigtsarbejdets begrænsninger. De udvalgte observationsstudier giver dårlige muligheder for sammenligning af prognosen for fx tandtype eller tider for den ekstraorale fase. Der indhentes forhold, der kunne tænkes at have betydning for prognosen. De aktuelle variable sammenlignes, til trods for at studierne er meget forskellige. At den bedste evidens ikke er til stede, betyder dog ikke, at den tilgængelige evidens ikke skal anvendes. Det skal den, den er bare meget usikker.
Et tænkt eksempel kunne være en rodbehandlet tand i underkæben uden parodontale problemer, der let kan ekstraheres som følge af en ”nem” rodmorfologi og efter ekstraoral behandling kan genplaceres inden for kort tid og fikseres med sutur. Indikationsområdet er snævert.
Ong TK, Lim D, Singh M et al. Factors influencing the treatment outcome of intentional replantation on teeth with periapical periodontitis: a systematic review and meta-analysis. J Evid Base Dent Pract 2022;22:101722.
