10 trin til forsegling og infiltration af approksimal emaljecaries uden kavitet med plastbaseret materiale

Caries mellem tænderne ses i alle aldersgrupper og forekommer oftere i tænder posteriort end mellem fortænderne. Cariesprogression er normalt langsom, og er der endnu ikke opstået kavitet, kan cariesangrebet behandles med plastforsegling eller plastinfiltration, så fyldningsterapi kan udskydes eller helt undgås. Forudsætningen herfor er, at lakeringen er intakt, så der dannes en tæt barriere, der reducerer antallet af levedygtige bakterier og dermed stopper cariesprogressionen. Behandlingen kan vælges, når andre nonoperative behandlingsmuligheder såsom plakkontrol og fluoridlak ikke har vist effekt eller vurderes ineffektive. Behandlingen består af 10 trin.

Behandling 

1. 

Kontrollér, at der er en aktiv emaljelæsion uden kavitet. Behandlingen udføres ikke på approksimale carieslæsioner med kavitet.

2.

Rengør tanden og tandfladen, og tørlæg med luft og kofferdam, spytsuger, vatruller eller drytips.

3. 

Isolér nabotanden for at undgå, at den bliver syreætset. Det kan du gøre med en plastmatrice eller lignende. Tænderne separeres med en kile, lige inden plastinfiltration går i gang, eller med et ortodontisk bånd i kontaktpunktet, hvilket dog skal sættes ind nogle dage før plastforseglingen.

4.

Påfør syregel. Der findes to typer, 15 % saltsyre til infiltration eller 35-37 % fosforsyre til plastforsegling. Hvilken en du skal bruge, afhænger af behandlingen. Anbefalingen er, at du udfører infiltration med anvendelse af saltsyre til primære tænder. Saltsyren er mere aggressiv og eroderer tanden hurtigere, mens fosforsyren er mildere. Kofferdamanlæg er derfor nødvendigt ved plastinfiltration. Saltsyren skal sidde på emaljeoverfladen i 120 sekunder, mens fosforsyren skal virke i 60 sekunder. Anvend matriceanordning i forbindelse med infiltrationsteknikken.

5.

Spray med vand og luft i 20 sekunder. Hvis den ætsede overflade er kontamineret med saliva, skal du genætse overfladen i 10 sekunder og spraye med vand i fem sekunder. Den reducerede ætsnings- og skylningstid skyldes, at det kræver kortere tid at fjerne proteinerne i saliva. Pust overfladen tør med trefunktionssprøjten. Kontrollér, at der ikke er vanddråber i trefunktionssprøjten. 

6. 

Applicér 99 % ætanol på det ætsede område, og pust tør med luft. Dette gøres for at dehydrere emaljen, hvilket fremmer dybere penetration af forseglingsmaterialet i mikrorelieffet, og den mikromekaniske retention øges. 

7.

Forseglingsmaterialet påføres på overfladen. Det er vigtigt, at materialet dækker den ætsede del af tanden. Til infiltrationsteknikken er det en fordel at anvende tyktflydende plastforseglingsmateriale til forsegling af approksimale carieslæsioner. Ved infiltrationsteknikken anvendes også matriceanordning.

8.

Lad materialet trænge ind og imprægnere overfladen i et minut ved plastforsegling og 2-3 minutter ved plastinfiltration. Du kan fjerne eventuelt overskydende plast med tandtråd.

9.

Polymerisér i 40 sekunder både facialt og oralt.

10.

Kontrollér, at der ikke er overskud ved gingiva. Hvis det er tilfældet, kan du fjerne det med fint sandpapir og polere glat.

Opfølgning

Plastforseglede eller -infiltrerede approksimalflader skal kontrolleres klinisk og radiologisk for at vurdere en eventuel cariesprogression. Der anbefales individuelt tilpassede kontrolintervaller, der skal fastsættes i forhold til patientens risiko- og prognosevurdering. 

Fordele 

• Behandlingen er minimal invasiv og stopper cariesprogressionen og bevarer den naturlige tandsubstans. 
• Lokalbedøvelse, ekskavering og fyldningsterapi udskydes eller undgås. 
• Tidsbesparende i forhold til operativ cariesbehandling. 

Ulemper 

• Approksimalforsegling kræver et godt patientsamarbejde i forbindelse med påsætning af ortodontisk bånd. 
• Approksimalinfiltration er en dyr teknik. 

Forholdsregler 

• Spørg altid patienten, om vedkommende har allergi for plast. I så fald kan behandlingen ikke udføres. 
• Der kan, som ved andre tandbehandlinger, være lavere holdbarhed hos patienter med høj cariesaktivitet, men høj cariesrisiko er ikke en kontraindikation. Patienten skal motiveres til opretholdelse af bl.a. sufficient mundhygiejne, reduktion i sukkerindtag og ændring i andre relevante risikofaktorer.