De nye barselsregler rammer privatansatte tandlæger hårdt

Tandlæge Anil Anan og hans kone Louise skal være forældre til april. De venter en lille dreng. Deres første. Og der er ikke noget i denne verden, der kan tage glæden eller forventningerne fra dem. Heller ikke det faktum, at familien trods de nye regler om øremærket barsel til mænd næppe kommer til at bruge den første tid sammen helt, som de kunne have drømt om. Anil Anan kommer nemlig ikke til at tage mere end to ugers barsel samt lidt ferie. De resterende ni uger, der ellers er øremærket til ham, regner familien med at måtte give afkald på. Det giver ganske enkelt ikke økonomisk mening for dem at afholde dem, og Anil Anan må ifølge de nye regler ikke overføre ugerne til sin kone. 

– Jeg vidste ærlig talt ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg ringede til Tandlægeforeningens rådgivning for at høre til mine lønforhold under barsel, siger den 29-årige privatansatte tandlæge, der de seneste år har været langt mere optaget af at etablere en karriere end at undersøge barselsregler. 

– Men jeg blev overrasket, da det gik op for mig, at jeg med stor sandsynlighed ikke engang er berettiget til den høje dagpengesats, men den lave. Uanset hvilken sats jeg havde fået, ville det betyde en massiv nedgang i vores families indtægt, som vi ikke rigtig synes, at vi kan tillade os, siger han. 

Det ærgrer især Anil Anan, at han ikke kan være sikker på at være der for sin kone, hvis det viser sig, at hun har brug for mere støtte og hjælp end forventet – uden at det skal gå ud over familiens opsparing og økonomi.

– Og så kunne jeg selvfølgelig godt have tænkt mig lidt mere tid sammen med min dreng, når han kommer, tilføjer han. 

Chok, vrede og frustration
Anil Anans situation er langtfra enestående. De nye regler om øremærket barsel til fædre, der trådte i kraft i august sidste år som følge af et direktiv fra EU, betyder nemlig, at mandlige privatansatte tandlæger er endt i lidt af en knibe, når de bliver fædre. 

På de fleste arbejdspladser og i de fleste brancher på det danske arbejdsmarked er der forhandlet aftaler om barsel på plads, men da der ikke er en overenskomst på området for de privatansatte tandlæger, står de mandlige tandlæger i en særlig presset situation. 

De er heller ikke dækket af den bestemmelse i funktionærloven, der sikrer deres kvindelige kolleger 14 ugers barsel med halv løn, men må nøjes med dagpenge, hvis de ikke vil miste de i alt 11 uger, der nu er øremærket specifikt til dem, og som de ikke længere har mulighed for at overdrage til deres partner. 

Barselsdagpenge bliver beregnet ud fra den enkelte medarbejders gennemsnitlige timeløn og ugentlige arbejdstid. Og da mange ansatte tandlæger – som det er tilfældet for Anil Anan – arbejder mindre end 37 timer om ugen, har de derfor ikke ret til den maksimale dagpengesats.

Efter vedtagelsen af de nye barselsregler melder Tandlægeforeningens rådgivningsafdeling for ansatte tandlæger om et stigende antal henvendelser fra mænd ansat i privat praksis, der står over for en kommende barsel og bliver chokerede, vrede og frustrerede, når de hører om deres rettigheder – eller mangel på samme. 

Barsel på det forkerte tidspunkt
Tandlæge Morten Srikunakorn Petersen er netop blevet far for anden gang til en lille pige. Da hendes storesøster kom til verden for to år siden, havde han og hans kone planlagt at tage en del af barslen i Thailand, hvor Mortens kone har familie. Dengang kom der en verdensomspændende pandemi på tværs.

Nu er det de nye øremærkede barselsregler, der giver udfordringer. 

– Det giver bedst mening for vores økonomi at overføre mine barselsuger til min kone, så det gjorde vi sidste gang, men den mulighed har vi ikke nu. Og det betyder jo noget rent økonomisk, siger Morten Srikunakorn Petersen. 

Men det er ikke det eneste, der volder familien problemer. Selvom Morten Srikunakorn Petersen rent faktisk er en af de privatansatte tandlæger, der er blevet mødt med forståelse og imødekommenhed fra sin arbejdsgiver. 

– Jeg har fået en tilføjelse i min kontrakt, der giver mig ret til 13 ugers barsel på linje med de kvindelige tandlæger. I den periode kan min arbejdsgiver søge om barselsrefusion, da jeg opfylder kravene. Men som det ser ud nu, skal ugerne falde i første halvdel af barslen, da min kontrakt er udformet på baggrund af en standardkontrakt fra Tandlægeforeningen, som formulerer, at barslen skal ligge fra 15. til 27. uge efter fødslen. Det er muligt at flytte de uger til et senere tidspunkt (inden barnet fylder 1 år, red.), men det er de færreste arbejdsgivere, der er klar over, at de kan få refunderet udgiften selvom barslen udsættes, da det ikke er sådan, det er beskrevet i kontrakten. 

– For os er det jo helt absurd. Og det spænder ben for vores planer om en rejse til Thailand i slutningen af barslen, når min kone og datter er klar til en længere rejse. I det perspektiv er det dybt frustrerende, at den øremærkede barsel er trådt i kraft, inden reglerne og kontrakterne er blevet ændret til at imødekomme dem, siger han. 

En forældet funktionærlov
Den gældende lovgivning på området, der sikrer de kvindelige funktionærer 14 ugers barsel med halv løn, men ikke sikrer deres mandlige kolleger samme rettigheder, stammer fra 1960’erne og afspejler et helt andet arbejdsmarked end det, vi kender i dag. Lovgivningen kræver i den grad et eftersyn for at blive tidssvarende, mener Rune Venø Hastrup Hyldgaard, der er formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen. 

– Det er klart, at en lovændring, som sikrer alle funktionærer uanset køn lige barselsrettigheder, er at foretrække frem for individuelle forhandlinger, men det kræver et folketing, der er klar til at se på en ændring af loven. Selvom Tandlægeforeningen har gjort opmærksom på problematikken, er det ikke – indtil nu i hvert fald – blevet mødt med den store politiske interesse, understreger Rune Venø Hastrup Hyldgaard. 

– Da barsel for langt de fleste andre privatansatte er sikret gennem aftaler eller overenskomst, står tandlægerne også ret alene med det. 

Bedre barselsvilkår – uanset køn
Morten Srikunakorn Petersen håber imidlertid på, at den nye barselslov med øremærkede uger til fædre kan være med til at sætte fornyet fokus på de forældede regler. Ikke kun for sin egen og for andre mandlige tandlægers skyld, men også for sine kvindelige kollegers.

 – Det er gået op for mig, at mine kvindelige kolleger jo heller ikke har særligt attraktive barselsvilkår sammenlignet med andre faggrupper og brancher. Og man kan håbe, at de mandlige tandlægers situation kan være med til at skubbe på, for at der kan laves nogle forbedringer for alle tandlæger, når de skal på barsel – uanset om de skal være mødre eller fædre, siger Morten Srikunakorn Petersen. 

Indtil da må han selv fortsætte forhandlingerne med sin arbejdsgiver, så han og familien kan komme på den barselsrejse til Thailand, de nu har drømt om i flere år. 

– Jeg tror på, at det nok skal lande. Men jeg har også en imødekommende arbejdsgiver, og det kan jo ikke være rigtigt, at det er det, den enkelte tandlæges barsel afhænger af. 

Situationen er den samme for Anil Anan. 

– Jeg har fortalt min arbejdsgiver, at det bare bliver to uger for mit vedkommende i denne omgang, men han ved også godt, at hvis der opstår noget, så min kone får brug for mere hjælp end forventet, så skal jeg være hos hende og min søn, siger han. – Det er der heldigvis forståelse for.

Anil Anan er ikke hans rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.