Temporomandibulær dysfunktion (TMD)

Tidligere blev okklusale forhold udpeget som væsentlige faktorer for TMD, men der mangler klinisk evidens for denne sammenhæng. Desuden vil der hos de fleste mennesker være større eller mindre afvigelser i sammenbiddet, ligesom der løbende kan opstå biomekaniske forandringer. Tyggeapparatet har dog en stor evne til at tilpasse sig, og derfor er det kun 5-15 % af tilfældene af TMD, der kræver behandling, og konservative og reversible behandlingsformer er at foretrække.

1. Symptomer 

• Patienter med TMD oplever ofte flere forskellige symptomer i form af:  
• Smerter i kinder og tindinger 
• Hovedpine 
• Smerter i og foran ørerne 
• Gabe- og tyggebesvær 
• Knæk- og gruslyde fra kæben ved kæbebevægelser 
• Tandslid 

Samtidig vil smerter og gener ofte forværres ved høj gabning og tygning af hårde og seje fødeemner.

2. Årsager 

Der kan være mange forskellige årsager til TMD, og ætiologien er multifaktoriel, herunder biologiske, adfærdsmæssige og psykiske faktorer. Der er også komorbiditet mellem kæbedysfunktion og generelle sygdomme som fx leddegigt og hypermobilitet. Ofte har patienter med TMD også smerter andre steder, fx nakke- og rygproblemer. Kæbetraumer kan også være en årsag, mens psykiske faktorer kan have betydning og forstærke smerterne. 

Typiske gener og besvær ved TMD: 

• Forskydning af ledskiven (diskusdisplacering) er et af de hyppigste kæbeledsproblemer og opstår, fordi ledskiven ligger foran ledhovedet ved sammenbid og går på plads med et knæk ved gabning og/eller tygning, undertiden med en kortvarig smerte. Knækket kan høre op, ofte samtidig med at gabeevnen i en kortere periode er indskrænket. 
  
  
• Lokaliseret slidgigt (artrose) i kæbeleddet viser sig typisk ved en nedsat gabeevne, og når kæben bevæges. Slidgigten medfører degenerative forandringer i knogle og brusk i kæbeleddet, hvilket giver smerter og gruslyde. Der er typisk smerte både i hvile og under funktion. Tilstanden vil almindeligvis ”brænde ud” over en længere periode. 
  
  
• Generelle ledlidelser, fx leddegigt, kan medføre kæbeledsproblemer såsom gabebesvær, smerter og i sjældne tilfælde forandringer i sammenbiddet. 
  
  
• Muskelgener kan opleves som træthed, stivhed og ømhed i kinder og tindinger (myalgi). Muskelgenerne kan også opleves som hovedpine eller være til stede sammen med ømhed og smerter i nakke og skuldre. 

3. Diagnostik 

Er der ikke decideret tygge- og gabebesvær, så stil patienten spørgsmål om generel sygehistorie, TMD-­debut og lokalisation, og lav en minutiøs undersøgelse af tyggemuskler og kæbeled. Det kan også være nødvendigt at få taget et røntgenbillede af kæberne for at undersøge, om der kan være andre årsager til smerterne, eller om kæbeleddet er radiologisk normalt. Er patientens symptom hovedpine, er det også vigtigt med objektive fund, der indikerer, at hovedpinen stammer fra kæbeleddene eller tyggemusklerne. Her skal smerterne kunne provokeres ved palpation og/ eller kæbebevægelser, og patienten skal kunne genkende dem som de smerter, vedkommende forbinder med hovedpinen. Det er bedst at stille diagnosen ved at anvende standardiserede metoder, som fx det diagnostiske system DC/TMD, der bruges internationalt. Systemet beskriver præcist, hvad kriterierne er for at kunne stille forskellige diagnoser. 

4. Behandling 

Patienter, der er diagnosticeret med TMD, kan oftest behandles med enkle metoder, og okklusal korrektion og bidslibning bør almindeligvis undgås. Behandlingen kan tage udgangspunkt i disse kronologiske trin. 

1. Information. Forklar patienten grundigt, hvad vedkommende fejler. Hvis nogle fx oplever knæklyde, kan du forklare, at ledskiven er lidt ude af leje, men at det på ingen måde er ”farligt”, samt at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at gøre noget ved det, men at der måske senere kan være behov for gabeøvelser. Ofte er den grundige og betryggende information nok til at berolige patienten og virke smertedæmpende. 

2. Instruktion i afslapnings- og bevægelsesøvelser eller varmebehandling. Tandlægeforeningen har udgivet brochuren ”Almindelige gener og besvær i kæbeled og tyggemuskler”, der kan udleveres til patienten. 

3. Hvis symptomerne ikke er reduceret ved hjælp af rådgivning og øvelser, kan du tilbyde patienten en bidskinne, der stabiliserer kæberne, fx RFS-skinne, der er en flad skinne i hård akryl, som dækker alle overkæbetænderne og har kontakt med alle underkæbetænderne. Den kan også bruges til beskyttelse mod tandslid, hvis patienten skærer tænder om natten.

I alle tilfælde gælder det, at patienten skal komme til kontrol af TMD, hvor de anamnestiske oplysninger og undersøgelsen gentages.