"På et tidspunkt bliver jeg så arrig, at jeg må forlade lokalet"
Næsten 33 timers uafbrudte forhandlinger tog det, før Signe Rasmussen kunne sætte sin underskrift på en ny overenskomstaftale for klinikassistenter med HK Privat. Følg Tandlægeforeningens forhandlingsleder i de hektiske døgn ved forhandlingsbordet.
SIGNE RASMUSSEN
Klinikejer og forhandlingsleder på vegne af Klinikejerudvalget (KEU) i Tandlægeforeningen
09.00
Jeg holder formøde med Tandlægeforeningens forhandlingschef, Sofie Plesner, i Amaliegade, hvor vi gennemgår vores argumenter og en masse teknikaliteter. Jeg er overrasket over, hvor meget den tekniske gennemgang fylder i forhandlingerne.
10.00
Vi mødes med resten af forhandlingsdelegationen fra KEU. Et af vores fokusområder er at gøre overenskomsten letlæselig for alle parter for at undgå misforståelser og gnidninger. Vi har fulgt med i de andre forlig, der er landet de seneste uger, så vi forbereder os på, at det kan blive nogle lange og hårde forhandlinger. Vi er afklarede omkring, at der er nogle ting, vi vil have med i aftalen, fx fleksibilitet i arbejdstiderne, så vi som klinikejere kan optimere driften.
14.00
Efter en hurtig frokost mødes den store gruppe på 15 personer til de første egentlige forhandlinger. Vi starter med de mindre ting, der hurtigt kan opnås enighed om, fordi sekretariaterne har lavet et stort forarbejde. Fx bliver det specificeret, at klinikejerne skal betale for en hepatitis B-vaccine, men ikke de andre hepatitisvarianter.
21.10
De tungere emner som fx tillidsrepræsentanter kommer på bordet. HK ønsker at sænke antallet af medarbejdere, der skal udløse en tillidsrepræsentant, til fem. Det er vi imod, da vi frygter mindre fleksibilitet og mere administration for særligt de mindre klinikker. Jo større emner, jo større betydning har det for klinikejernes hverdag, så vi er alle meget opsatte på at få det til at lykkes. Jeg er på min 10. kop kaffe – som sammen med slik og snacks er en vigtig del af forhandlingerne.
02.15
Stemningen er hård ved forhandlingsbordet. Der er uenighed om række væsentlige punkter.
03.45
Der går seks timer, før vi mødes igen, da juristerne skal skrive paragraffer og formuleringer igennem. Nogle er ved at være trætte, men ikke jeg. Man kører ligesom på et andet niveau. En forhandling er også en udmattelseskamp, og vi har ikke travlt, da vil hellere vil bruge længere tid og få vores ting igennem.
11.00
Vi mødes igen og starter med de nemmeste ting. Vores chefforhandlere er meget inde i substansen og smider om sig med paragraffer og henvisninger fra tidligere forhandlinger og aftaler.
18.00
Vi forsøger at nå til enighed om den samlede pakke. Men der er stadig stor uenighed om en række væsentlige punkter. På et tidspunkt bliver jeg så arrig, at jeg må forlade lokalet og gå en tur rundt om Marmorkirken for at køle ned. Jeg taler med de andre fra KEU, og der opstår en idé til et kompromis. Vi låner bl.a. nogle formuleringer fra en anden overenskomst, som er mere spiselig for HK.
19.00
HK siger ja, og det er en kæmpe lettelse! Vi får en vigtig sejr, da det er skrevet ind, at man kan lave overenskomstafvigende aftaler.
21.00
Pludselig kommer HK tilbage og vil have ændret noget omkring barsel, som var landet for længst. Vi holder hårdt på, at det skal være som oprindeligt aftalt. HK ender heldigvis med at trække ændringen tilbage.
23.50
Det tager lang tid at skrive aftalen igennem, men efter midnat kan vi skrive under. Vi drikker et glas vin sammen med HK, og stemningen er god. Alle er lettede og trætte efter at have været vågne i næsten to døgn.
