Fagstafetten:

"Vi skal have en holistisk tilgang til faget"

Formand for den europæiske tandlægeforening, Freddie Sloth-Lisbjerg, svarer i denne måneds fagstafet på, hvordan han ser på fremtiden for tandlægeuddannelsen. 

Freddie Sloth-Lisberg
Tekst: Nanna Fløjborg / Foto: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

FREDDIE SLOTH-LISBJERG

64 år 

Uddannet tandlæge i 1983 i Aarhus Klinikejer, formand for Tandlægeforeningen 2011-2018 og præsident for den europæiske tandlægeforening, Council of European Dentists (CED), siden 2021.

Thomas Kofod Steengaard spørger: 

Hvordan ser du og den Europæiske Tandlægeforening på sikring af tilstrækkelige medicinske kompetencer for fremtidens tandlæger og dermed specialtandlæger? 

– For mig er det vigtigste, at når nyuddannede forlader tandlægeskolerne, skal de være dygtige klinikere. Både her i Danmark og i resten af Europa ser vi, at nyuddannede er meget dygtige teoretisk, men de mangler lidt på de praktiske færdigheder. Det er ikke tandlægeskolernes skyld, men det ville være en stor fordel at få lavet en formaliseret turnus, præcis som man gør på medicin. Jeg synes også, at man bliver nødt til at have en holistisk tilgang til faget og se mennesket som ét helt menneske. Man kan ikke tage dele ud af kroppen og isolere dem i siloer, for alt hænger sammen. 

Hvordan mener du, at den holistiske tilgang kan etableres? 

– Lige nu er mange fagfolk uddannet i siloer, men både Council of European Dentists (CED) og jeg personligt vil meget gerne have en fælles indgang. Det kunne ske ved, at man samlede læger, tandlæger, farmaceuter og dyrlæger på én fælles medicinsk bachelor, så alle får den samme grundviden, hvor tænder også ses som en del af kroppen på linje med øjne og ører. Jeg mener også, at fremtiden indenfor sundhedssektoren er teamwork, og det vil en fælles grunduddannelse bidrage til. Derudover er jeg heller ikke sikker på, at man optager studerende på den mest optimale måde nu, hvor det er karaktergennemsnittet, der bestemmer, om du kommer ind. Selvfølgelig skal tandlægestuderende være dygtige akademisk, men det er også meget vigtigt, at de kan bruge deres hænder. En fælles medicinsk bachelor vil også kunne gøre, at de, der finder ud af, at de ikke er dygtige med hænderne alligevel, kan gå over til et andet lægeligt speciale i stedet for at stoppe helt. 

Hvilke udfordringer ser du lige nu i tandlægefaget? 

– Ting bliver mere og mere komplekse. Bl.a. har vi en tiltagende ældre befolkning, der beholder deres egne tænder og stiller store krav til deres velbefindende. Samtidig ser vi i hele Europa, at vi har fået helt andre teknologiske muligheder. Da jeg blev tandlæge, kunne man nøjes med en bogreol på to meter. I dag er der slet ikke en bogreol, men hvis der havde været en, ville den være 20 meter. Hele work­-life-­balancen har også ændret sig. Den nye generation af tandlæger, både danske og europæiske, har andre krav til arbejdstid, og det er bl.a. med til at skabe tandlægemangel. Alt det skal vi tænke ind i tandlægefagets fremtid. 

Hvad har inspireret dig til at gå ind i fagpolitik? 

– Jeg har altid interesseret mig meget for den politiske dagsorden. Helt tilbage fra min gymnasietid drømte jeg om at blive politiker på Christiansborg, og derfor læste jeg også statskundskab efterfølgende. Jeg stoppede dog og begyndte på tandlægeuddannelsen i stedet for, men politik interesserede mig stadig. Jeg startede i privat praksis, efter jeg havde arbejdet 12 år i Tyskland og været cheftandlæge i Give Kommune, og det var her, jeg gik ind i fagpolitik. Jeg blev siden formand for Tandlægeforeningen, hvor jeg bl.a. fik et stort internationalt netværk. 

Var det på grund af det internationale netværk, du valgte at stille op til rollen som præsident for CED? 

– Folk, der kender mig, ved, at jeg har en mening om alting, og at jeg ikke er bange for at tage arbejdstøjet på. Relativt hurtigt begyndte folk at hive i mig, og jeg blev opfordret til at stille op af bl.a. den siddende bestyrelse og af Tyskland. Jeg fik samtlige stemmer, og jeg var meget beæret og stolt over, at man viste mig den tillid. 

Hvordan er kontrasten i hverdagen mellem din klinik i Kolding og dine dage i Bruxelles? 

– Jeg er på klinikken fire dage om ugen, og her er jeg 100 % kliniker, forstået på den måde, at jeg intet har med administration at gøre. Når jeg er i Bruxelles, er det fuldstændig modsat, for der er jeg jo overordnet administrator og fagpolitiker. Jeg er meget glad for, at jeg både kan arbejde operationelt og strategisk i min hverdag. Det passer helt perfekt til mit temperament, og jeg ville slet ikke kunne leve uden. 

Hvem vil du gerne give fagstafetten videre til og hvorfor? 

– Stine Brems Mørcholdt, formand for Offentlig Ansatte Tandlægers Udvalg (OATU) og overtandlæge i Hedensted Kommune.

Freddie Sloth-Lisbjerg spørger: 

Kampen om arbejdskraft er i fuld gang. Hvordan bygger vi bro mellem generationer, og hvordan skaber vi attraktive arbejdspladser for fremtidens tandpleje?