"Du er intet uden dine medarbejdere"

Stine Brems Mørcholdt spørger:

Hvordan skaber man en attraktiv arbejdsplads og store faglige fællesskaber uden for de store byer?

– Jeg bruger enormt mange penge på, at jeg og mine medarbejdere kan holde os ajour, og derfor går vi på mange kurser både sammen og hver for sig. Desuden prioriterer jeg, at vi har faglige møder, hvor vi kan diskutere behandlingsplaner og videndele. Vi er 45 ansatte på min klinik med mange fagligheder, bl.a. fire kæbekirurger, en ortodontist, en tandlæge, der modtager henvisninger i rodbehandlinger med mikroskop, en, der modtager henvisninger i parodontitis, og jeg selv, der modtager henvisninger i bidfunktion. Derfor er der ikke en problemstilling, som du som medarbejder ikke kan få hjælp til på klinikken, og på den måde kan vi udvikle hinanden. Det er ikke kun internt, vi dyrker det faglige fællesskab, men også eksternt. Vi får henvisninger fra 250 tandlæger i Jylland og på Fyn, som vi har et rigtig godt samarbejde med, og en gang om året holder vi et møde for alle sammen. Derudover afholder vi også kurser på klinikken for andre tandlæger og lader gerne klinikassistenter fra andre klinikker være her en dag, så de fx kan lære om kirurgisk opdækning. På den måde har jeg og mine medarbejdere et kæmpe fagligt netværk. Samtidig er et godt arbejdsmiljø utrolig vigtigt for mig.

Hvordan prioriterer du det gode arbejdsmiljø?

– For det første så er der ikke nogen ansat hos mig, som er mere end andre. Vi har en flad struktur, og selv den nyeste klinikassistentelev er lige så meget værd som den dygtigste kæbekirurg på det menneskelige plan. Man skal have respekt for hinandens fagligheder, og en dygtig kæbekirurg kan ikke arbejde uden en dygtig klinikassistent og omvendt. Det ligger mig enormt meget på sinde, at mine medarbejdere er glade for at gå på arbejde hver dag, for du er intet uden dine medarbejdere. Jeg ser dem som den sociale kapital, og de er hele kernen i den måde, jeg driver klinik på. De er så fantastiske, og vi har det enormt godt sammen og hjælper hinanden. Samtidig synes jeg også, det er vigtigt, at man som klinikejer ikke er konfliktsky. Der vil altid være nogle problemstillinger, der skal tages hånd om, og som det er vigtigt at få talt om. Jeg lytter meget til mit personale, så de tør godt komme til mig.

Har det altid været dit mål at blive selvstændig klinikejer med mange ansatte?

– Nej, jeg har altid været meget ydmyg over for faget, og det har aldrig været min ambition at være klinikejer, men det er bare sket lige så stille. Jeg blev ansat på klinikken i 2000, og i 2004 gik den ene kompagnon på pension, så jeg overtog halvdelen af klinikken, men det var lidt med bævende hænder. Jeg var bange for, at jeg ikke ville være en god chef, og at jeg ikke kunne finde ud af at lede. Jeg er ikke så meget for at rose mig selv, men hvis jeg skal, så har jeg fundet ud af, at det kan jeg virkelig. Jeg har ikke taget et eneste lederkursus, men jeg har ledet med hjertet og med passion. Jeg har en kæmpe kærlighed til både faget og mine medarbejdere, og det har været drivkraften.

Hvornår har det været svært at være selvstændig klinikejer?

– Jeg var en smule nervøs, da COVID­-19 ramte landet. Jeg havde lige udvidet klinikken for et meget stort beløb, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med alle mine medarbejdere. Jeg er verdens heldigste chef, for alle på klinikken løftede i flok, og nogle af mine ansatte arbejdede endda gratis for at hjælpe mig. Det var meget rørende. Jeg synes, den periode har været den eneste, der har været svær, og ellers har jeg aldrig været nervøs over at være selvstændig klinikejer. Det er jo altid gået godt. Vi er en klinik med ekstremt stor patienttilgang, og vi har 1.000 nye patienter om året.

Hvordan får du tid til at drive så stor en klinik?

– Jeg er enormt god til at uddelegere ansvar, så jeg har sørget for, at hver eneste medarbejder har et ansvarsområde. Derudover har jeg min souschef, som er min højre hånd og en uundværlig støtte, samt en leder for klinikassistenterne, som bl.a. sørger for deres arbejdstider. Jeg har heller ikke meget med administrationen at gøre, for jeg er bevidst om, at det, jeg kan, det er at lave tænder. Det har aldrig kostet noget på privatlivet, og jeg forsøger at prioritere at gå tidligt to dage om ugen for at være sammen med mine børn.

Hvem vil du gerne give fagstafetten videre til og hvorfor?

– Jeg vil gerne sende den videre til Merete Aabo, som jeg synes er en meget ordentlig, arbejdsom og dygtig tandlæge. Hun er uddannelsesansvarlig for den danske ITI sektion, som er en global forening for tandlæger, der arbejder inden for implantologi.

Hvad er dit spørgsmål?

Birgitte Skadborg spørger:

Hvad driver og motiverer dig, når du holder dine fremragende foredrag?