Stop smerter

Stivhed og anspændthed i nakken. Hovedpine, der føles som trykkende nakkesmerter med et stramt bælte rundt om panden. Stærke smerter i lænden, der stråler ud til ben eller arme.

Det er hverdagskost for mange tandlæger. En undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet i samarbejde med Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere viste for nylig, at ni ud af 10 tandlæger har haft smerter inden for de seneste tre måneder – hyppigst i nakke, lænd og skuldre/øvre ryg.

En af de tandlæger, der har haft arbejdsrelaterede smerter, er 66-årige Britt Lilja, der til daglig er klinikchef hos Østerbro Tandlægecenter. Hun vil gerne sætte fokus på, hvor vigtigt det er som tandlæge at passe på sin krop, hvis man skal holde et helt arbejdsliv, og hun har derfor meldt sin klinik til et nyt forskningsprojekt, som Syddansk Universitet står bag – ”Stop muskel-skelet-besvær blandt tandlæger og tandplejere”. I 15 uger skal hun og de ansatte på klinikken som led i projektet udføre en række øvelser og træning i ”God Ergonomi”.

– Man kan hurtigt blive nedslidt som tandlæge, hvis man ikke får indarbejdet nogle gode vaner og arbejdsstillinger. Så det er rigtig vigtigt for mig at hjælpe mine medarbejdere med at sikre en god ergonomi, så de kan få et godt og langt arbejdsliv, fortæller Britt Lilja, der har været klinikejer siden 1988.

Hårdt fysisk arbejde
Tandlægebladet er taget på besøg på klinikken på Østerbro for at være med i opstarten af smerteprojektet og høre, hvilke udfordringer med smerter og god ergonomi de oplever i hverdagen. 

– Inden for de seneste år er to af mine medarbejdere blevet ramt af diskusprolapser, og jeg har jævnligt sygemeldinger pga. hold i ryggen og smerter i nakke og skuldre, fortæller Britt Lilja fra sit lidt utraditionelle kontor – en gammel bankboks uden vinduer under jorden, da klinikkens lokaler tidligere husede en bank. 

– Jeg tror ikke, at vi er hårdere ramt end de fleste andre klinikker. Det er et hårdt fysisk arbejde at være tandlæge – det kan vi jo også se af tallene, så det er vigtigt at gøre en indsats for at passe godt på os selv og hinanden. 

Forud for projektet har alle medarbejdere svaret på et spørgeskema, og klinikken har modtaget tre anbefalinger i ”God Ergonomi” om hhv. patientlejring, stående arbejde og siddende arbejde, som de skal have fokus på i de første tre uger af forsøget.

– Anbefalingerne er nemme at gå til og kan tages i brug i det daglige arbejde, uden at klinikken skal indkøbe nyt udstyr. Deltagerne skal så øve sig gradvist på at opnå en ergonomisk bedre arbejdsrutine, fortæller Jesper Drongstrup, der er projektleder på ”Stop smerter”, som er en del af hans ph.d. på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Intelligent Motion
Formålet med projektet er at evaluere implementering og effekt af bedre ergonomisk adfærd under arbejde, samt om individuelt tilpasset fysisk træning har en effekt. I forsøget bliver de tilmeldte klinikker ved lodtrækning inddelt i to grupper – en kontrolgruppe, der i først tre og derefter 12 uger følger anbefalingerne om ”God Ergonomi”, og en interventionsgruppe, der de første tre uger følger anbefalingerne i ”God Ergonomi” og derefter i de følgende 12 uger udfører et individuelt tilpasset træningsprogram med elastikker og tilhørende app kaldet ”Intelligent Motion”.

Jesper Drongstrup, der oprindelig er uddannet fysioterapeut, håber, at forskningsprojektet kan give svar på, om målrettet, individuel træning i god ergonomi har en effekt på oplevelsen af arbejdsrelaterede smerter.

– Vi kan ikke opstille den ”perfekte arbejdsstilling”, men vi kan med afsæt i eksisterende litteratur og forskning på området give nogle overordnede og generelle anbefalinger. Og så undersøge, om det giver en større effekt, at der kommer individuelt tilpasset træning oveni, forklarer Jesper Drongstrup.

Mangelfuld forskning
Der eksisterer ikke meget valid forskning på området, men en forskergruppe i Californien har på baggrund af tidligere undersøgelser og studier fundet en række tendenser, der understøtter Jesper Drongstrups tese om, at fysisk træning er gavnlig, da risikoen for muskelsmerter mindskes, hvis man er i god fysisk form.

Forskningen viser også, at professionel vejledning i ændring af arbejdsstillinger og indarbejdelse af rutinemæssige strækøvelser har en effekt. En af de få undersøgelser, der foreligger, viser, at bare 2-6 minutters daglig træning fem gange ugentligt i form af specifikke styrkeøvelser viser statistisk signifikant smertereduktion i nakke og skuldre hos medarbejdere med ensidigt gentaget arbejde.

Den californiske forskergruppe fandt også, at lupbriller kan forbedre arbejdsstillingen, og at anvendelse af ergonomiske håndinstrumenter, som er lette og har greb med større diameter, kan lette på smerterne i skuldrene.

Motivere medarbejdere
På Østerbro har Britt Lilja sendt materialet rundt til de 14 medarbejdere, der har tilmeldt sig forsøget.

– Jeg har ikke tænkt mig at holde deciderede fællesmøder, men vil forsøge at motivere og engagere medarbejderne gennem smalltalk om, hvordan det går med øvelserne, lyder det fra klinikchefen. Hun spotter pludselig en kollega, der går forbi kontoret.

– Christian! Kom lige og fortæl, hvorfor du har meldt dig til projektet.

Christian Arndal, der har arbejdet som tandlæge på klinikken siden 2008, slutter sig til samtalen ved skrivebordet.

– Jeg fik en diskusprolaps i den øvre ryg for et års tid siden og blev efterfølgende sygemeldt. Nu er jeg gået ned i tid, så jeg kun arbejder fem timer ved stolen ad gangen, og det har hjulpet, selvom det stadig gør ondt, fortæller 43-årige Christian Arndal.

– Og så har jeg fået lupbriller, som hjælper mig til at sidde mere korrekt, og efter anbefaling fra min fysioterapeut laver jeg nakke- og elastikøvelser ca. 15 minutter hver dag, uddyber han.

Han ser derfor frem til at deltage i projekt ”Stop smerter”.

– Jeg synes, det er glimrende at få sat fokus på, så jeg er bestemt fan. Jeg håber, at jeg kan lære nogle tricks og få nogle bedre vaner. Og så håber jeg, at det ikke er så selvdisciplinerende anlagt, så det frem for at blive endnu en besværlig ting, man skal huske, bliver en ting, som føles godt, når man gør det, siger Christian Arndal.

Britt Lilja er enig.

– Man kan ikke tvinge folk til noget. Som leder kan jeg motivere og opfordre, men de skal selv ville det.

Ondt hver dag
Ved første øjekast synes hun, de tre anbefalinger i ”God Ergonomi” ser lidt firkantede og ”skrivebordsagtige” ud, og hun er derfor spændt på, hvordan de kommer til at passe med deres hverdag ved stolen.

– Fx skal klinikassistenten sidde højere end tandlægen og kigge ind i vedkommende tandlæges pande, da klinikassistenten ellers ikke kan se, hvad der bliver arbejdet med for tandlægens hænder. Hvis der er stor højdeforskel på de to, vil klinikassistenten ofte skulle stå op, hvis ergonomien skal være god for begge parter, forklarer Britt Lilja, mens hun rejser sig.

– Øjeblik, jeg ser lige, om jeg kan shanghaje to af vores tandlæger. Hun kommer hurtigt tilbage med Nina Svane og Lazar Kuburovic, der begge har tilmeldt sig forskningsprojektet. På spørgsmålet om, om de oplever arbejdsrelaterede smerter, falder svaret fra Nina Svane prompte:

– Jeg har ondt i nakke og ryg hver dag! Jeg tænker meget over, hvordan jeg sidder og arbejder, men det er jo ikke altid, at det er fysisk muligt at få den bedst mulige arbejdsstilling. Det er lidt det muliges kunst, lyder det fra den 62-årige tandlæge.

Hun uddyber:

– Jeg har lige været på 10 dages ferie, og efter nogle dage sagde jeg til min mand: ”Hallo, jeg har ikke ondt!” Og da jeg så kom tilbage på arbejde i mandags, havde jeg ondt igen, da jeg kom hjem om aftenen.

For 30-årige Lazar Kuburovic fylder arbejdsrelaterede smerter ikke så meget i hverdagen. Endnu.

– Jeg har ondt en gang imellem, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over.

Britt Lilja bryder ind:

– Du er også kun halvt så gammel som Nina – og så er du en mand med store muskler. Jeg har læst mig til, at kvindelige tandlæger hurtigere bliver nedslidt, da vi ikke er bygget til det hårde arbejde.

Lazar Kuburovic nikker:

– Ja, og som nyuddannet sidder man ofte helt forfærdeligt ved stolen, fordi man skal lære at bruge sine hænder og instrumenterne korrekt. Men jo flere gange man laver en behandling, jo mere rutineret bliver man – og det tager noget tid at blive trænet i arbejde med et spejl, forklarer han, mens han med kroppen viser, hvordan han som nyuddannet sad helt foroverbøjet med ryggen vredet rundt.

– For mig har det helt sikkert også hjulpet med lupbriller, tilføjer han.

Ergo-undervisning på skolerne
Britt Lilja fortæller, at hun ikke mindes at have fået undervisning i ergonomi, da hun læste til tandlæge, og spørger Lazar Kuburovic, hvordan det er på skolerne i dag.

– Jeg tror, at vi et par gange har haft besøg af en ergoterapeut udefra, lyder svaret. Det er tydeligvis ikke noget, der har gjort stort indtryk. Og på begge de odontologiske institutter medgiver man da også, at ergonomiundervisning ikke er noget, der fylder meget.

– Det er ikke en del af uddannelsens curriculum, men de studerende har tidligere fået et weekendkursus på instituttet, der var sponsoreret af Tandlægeforeningen, TandlægeTryghed og Odontologisk Forening, skriver Anne Havemose-Poulsen, institutleder i København, til Tandlægebladet.

I Aarhus har der heller ikke tidligere været sat mange ressourcer af til undervisning i god ergonomi, men ifølge institutleder, Siri Beier-Jensen, er der kommet et større fokus på ergonomi med den nye studieordning, der trådte i kraft i efteråret.

På 2. semester får de studerende bl.a. i kurset Almen Klinik en dobbeltforelæsning og fire timers kliniske øvelser, så de studerende ifølge kursusbeskrivelsen ”opnår et fundament til at opretholde gode arbejdsstillinger for sig selv og en assistent og samtidig et kendskab til en tandlægestol, så patienterne også ligger ordentligt under en behandlingsseance.”

– Vi overvejer, om vi skulle se, om de kliniske undervisere også kan få undervisningen, så de er bedre rustet til at undervise de studerende i netop dette, uddyber Siri Beier-Jensen på mail.

Elastikholdet
Tilbage på Østerbro ser Britt Lilja frem til projektet og håber, at hendes klinik bliver udtrukket til at indgå i interventionsgruppen – eller ”elastikholdet”, som hun kalder det.

– Så vil det jo være oplagt at have træningselastikkerne liggende fremme i fx frokoststuen, så vi kan sige til hinanden: ”Hey! Har du husket at træne i dag?” så det bliver et projekt, vi har sammen, siger Britt Lilja.