"Jeg havde gået ind og ud ad den samme dør i 25 år"

Merete Aaboe spørger: 

Hvorfor solgte du din klinik til en kæde, og hvorfor valgte du senere at etablere en ny klinik? 

– Da jeg var færdig i 1994, startede jeg direkte på min daværende klinik, som jeg så købte efter tre-fire år. Det var rigtig spændende og lærerigt, og i løbet af årene udvidede jeg klinikken, så vi fik dobbelt så mange behandlingsrum og fem gange så stor omsætning. Vi endte med at være 20 ansatte. Det var en super spændende rejse, men der fulgte også en masse administrativt arbejde med. Både i forhold til ansættelser og opsigelser, men også når de ansatte var syge, havde barn syg eller blev gravide. For at maskinen kunne køre, skulle der hele tiden skaffes folk, og jeg sad meget alene med det, for i sidste ende hang det jo på mig. Set i bakspejlet havde klinikken nok en størrelse, der gjorde, at vi godt kunne have ansat en klinikchef, men det var ikke så anvendt dengang. Jeg løb lidt sur i det, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle prøve at sidde et andet sted, end det jeg havde gjort hele mit arbejdsliv, så var det også ved at være tiden til det. Jeg havde jo gået ind og ud ad den samme dør i 25 år, og jeg var begyndt at miste lidt af motivationen for at videreudvikle. 

Hvorfor blev det en kæde, du solgte til? 

– Da jeg havde besluttet, jeg skulle prøve noget andet, kunne jeg godt se, at på det tidspunkt ville det måske være svært for en enkelt person at låne penge til at købe så stor en klinik. Det var samtidig med, at kæderne begyndte at komme frem i Danmark, og de var meget interesserede i de større klinikker til at profilere sig på, så derfor valgte jeg at sælge til en. Jeg vidste, at jeg skulle binde mig som ansat i tre år, for at jeg kunne hjælpe klinikken videre til en start, men jeg var også hele tiden klar over, at jeg ville videre bagefter. Det var dog heller ikke lige så motiverende at være der, når jeg stadig havde alt ansvaret og skulle lægge alt arbejdet i det, men ikke fik del af overskuddet. 

Hvad var dine tanker for den nye klinik? 

– Jeg havde ikke ambitioner om at have en stor klinik igen, og jeg valgte et lidt andet tilsnit, hvor jeg nu har en mindre og mere eksklusiv klinik. Derfor ventede jeg også i ni måneder på, at den helt rigtige klinik kom til salg i forhold til beliggenhed osv. Det er to et halvt år siden, og vi er tre tandplejere, en kæbekirurg, tre-fire klinikassistenter og mig som eneste tandlæge. Det passer mig rigtig godt. Jeg har struktureret klinikken lidt anderledes, således at jeg har meget erfarne tandplejere, der laver alle undersøgelser og behandlingsplaner. Jeg er altid med, hvis der er tvivl om noget, men det er slet ikke på samme måde som i min tidligere klinik. Vi har gjort det på denne måde fra begyndelsen, og det har været fordelen ved at åbne en ny klinik. Det er lettere at sige til et nyt klientel, at det er sådan, vi gør her, for det mener vi er rigtigt. Hvis den strategi skulle præsenteres for de patienter, der var kommet i klinikken i 20 år, ville det nok have været sværere. Fordi jeg nu har meget erfaring, har det også gjort, at jeg har hvilet mere i de beslutninger.

Hvordan er din dagligdag nu? 

– Jeg arbejder det samme antal timer ved stolen, som jeg gjorde, da jeg havde klinik på Frederiksberg, men det er langt mindre stressende. Når man har 20 mennesker ansat, så er der også rigtig mange spørgsmål. Jeg har haft mange yngre tandlæger ansat tidligere, som vi var med til at hjælpe i gang, hvilket jeg også har syntes var fint, men det er ikke så stressende nu, hvor jeg har et meget mindre setup. Jeg har nogle dygtige og erfarne folk ansat, som kan mærke passionen for forretningen og selv er meget engagerede. 

Har du fået din motivation igen? 

– Ja, jeg synes, jeg har et meget dejligt arbejdsliv nu. Jeg tjente muligvis flere penge på den store klinik, men når man ser på, hvor mange vi er ansat, så tjener vi mange flere penge her, fordi vi kan køre en stram forretning. Jeg har altid syntes, det har været sjovt at lave tænder, og jeg betragter det som et håndværksmæssigt fag. Selvom jeg kun har haft denne klinik i to et halvt år, så synes jeg, at vi har nogle enormt søde patienter, og jeg er landet et sted, hvor klientellet passer mig enormt godt. Behandlingsmæssigt får jeg lov til at lave flere af de behandlinger, som jeg vil betegne som optimale. Det giver mig høj arbejdsglæde, at jeg kan lave de løsninger, jeg synes er bedst, men også at vi har det så godt sammen på klinikken. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og jeg er glad hver mandag morgen, jeg skal afsted på arbejde. 

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? 

– Thomas Harnung, der driver en henvisningspraksis med speciale i endodonti, hvor han udelukkende laver rodbehandlinger.

Jens Malte spørger:

Hvad er dine tanker om at drive en henvisningspraksis med et speciale, som man ikke kan få papir på, at man er specialist i?