Undersøgelse dokumenterer diskrimination mod studerende

I starten af 2023 stod 20 mandlige tandlægestuderende med minoritetsbaggrund frem med anklager om diskrimination på Odontologisk Institut på Københavns Universitet. De studerende fortalte til Uniavisen, Københavns Universitets uafhængige avis, hvordan de oplever at få mere skældud og mindre hjælp end deres etnisk danske medstuderende. I artiklen beskrev de, hvordan de føler at blive sat i bås på baggrund af deres etnicitet, og at de derfor er mere udsatte for ikke at klare eksamen. 

De alvorlige anklager fik i februar 2023 institutleder Anne Havemose-Poulsen til at sætte gang i en uvildig undersøgelse af det psykiske studiemiljø – herunder mulig diskrimination – på Odontologisk Institut. Undersøgelsen, der er foretaget af Falck, er nu færdiggjort. Tandlægebladet har fået aktindsigt i rapporten, og konklusionen er klar. Der kan ud fra tilbagemeldingerne fra både studerende og undervisere dokumenteres flere tilfælde med “reel diskrimination”, lyder det bl.a. i rapporten, der dog vurderer, at der er tale om ”løsrevne tilfælde” og ikke strukturel diskrimination, som de studerendes anklager lød på. 

Utryg hverdag
Anne Havemose-Poulsen synes bestemt ikke, at det er rart, når hun sort på hvidt nu kan læse, at der er tilfælde af diskrimination på hendes institut. Hun kan også berette om, at både underviserne og studerende har været påvirket af sagen, og at det har skabt en utryg hverdag.

– Men først og fremmest er jeg taknemmelig for, at de studerende og underviserne har delt deres opfattelser. Dermed er vi blevet opmærksomme på, at vi har et problem med studiemiljøet – herunder diskrimination – som vi skal have gjort noget ved. Vi var i forvejen i gang med en proces med at få revideret vores studieordning, og undersøgelsens konklusioner omkring diskrimination skal med ind i de overvejelser, vi gør os, om, hvordan studiet skal tilrettelægges fremadrettet, siger Anne Havemose-Poulsen 

De tandlægestuderendes repræsentant i Odontologisk Studienævn, Mette Juhl Wullf, er virkelig ærgerlig over, at undersøgelsen kan dokumentere diskrimination på studiet. 

– Det er selvfølgelig godt, at der kun er tale om enkelte sager. Men bare et tilfælde af diskrimination er et for mange. Det er naturligvis helt uholdbart og ikke noget, der hører hjemme på et studie, siger Mette Juhl Wulff. 

Gangsteropførsel
Undersøgelsesrapporten beskriver tilfældene af diskrimination som ”reelle i form af sprogbrug, ignorering og/eller kropssprog”. Men der er i rapporten ikke nogen eksempler på, hvad der konkret er sket i tilfældene. Prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Jørgen Kurtzhals, illustrerer dog med en konkret historie, hvad der henvises til: 

– En studerende med anden etnisk baggrund end dansk har en patient i tandlægestolen. En behandling lykkes, og den studerende bryder ud i jubel, hvilket er en uprofessionel opførsel. Den tilknyttede underviser bør i situationen minde den studerende om at være professionel. I stedet siger underviseren, at den slags gangsteropførsel ikke hører hjemme her. Det kan godt være, at underviseren siger det for at lette situationen, men det bliver et diskriminerende sprog overfor den studerende. 

Notorisk hårde undervisere
Selvom det i rapporten vurderes, at der er tale om løsrevne tilfælde, og at diskrimination ikke er gennemgående på de kliniske fag som sådan, mener flere studerende, som Uniavisen har talt med, at der gennem mange år har hersket strukturel diskrimination på tandlægeuddannelsen i København. Af den nye undersøgelse fremgår det da også, at enkelte undervisere igennem mange år har været ”notorisk hårde i deres tilgang til studerende”, og at ”visse undervisere har kommunikeret unødvendigt hårdt og i flere tilfælde diskrimineret.” 

Er det acceptabelt, at undervisere er notorisk hårde i deres tilgang til studerende og diskriminerer? 

– Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at nogle undervisere er notorisk hårde. Jeg kan ikke gå ind i, hvorvidt der er handlet på enkeltepisoder, da det således vil være personalesager, som vi aldrig udtaler os om. Undersøgelsen påpeger, at der fra de studerende også er ros til underviserne, og at undervisere, der får kritik i en sammenhæng, også roses i andre sammenhænge. Det samlede billede er derfor nuanceret, men det er tydeligt for os, at vi skal arbejde videre med de pædagogiske kompetencer – ikke mindst for vores deltidsansatte undervisere, ligesom vi på instituttet som et hele skal opbygge endnu bedre diversitetskompetencer, siger Anne Havemose-Poulsen. 

Usund kultur
Igennem hele forløbet har medicinstuderende og tidligere medlem af Akademisk Råd, Dogukan Jesper Gür, været talsmand for de anonyme odontologistuderende, som føler sig udsat for diskrimination. Han er først og fremmest glad for, at undersøgelsen bekræfter det, som de 20 studerende har råbt op om. 

– Men jeg har svært ved at forstå, at undersøgelsen konkluderer, at der ikke er tale om gennemgående diskrimination, men kun om enkeltstående tilfælde. Der står tydeligt, at der har været diskrimination over lang tid, og selv om det er pakket ind og blødt op, står der også, at institutledelsen har kendt til problemerne, men ikke taget det seriøst. Jeg savner, at der bliver placeret et entydigt ansvar hos ledelsen for ikke at handle, og at ledelsen helhjertet erkender, at de har ladet stå til, siger Dogukan Jesper Gür. 

Han mener ikke, at undersøgelsen kaster lys på, hvorfor ledelsen har fejlet. 

– Hvad er deres interne arbejdsgange, og hvorfor har den usunde kultur haft lov til at fortsætte i så mange år? Det at en usund kultur har stået på i så lang tid er ikke undervisernes skyld, men ledelsens. Der har ikke været en dybdegående granskning af, hvorfor det har stået på i så lang tid, blot en konstatering af at ledelsen har været mangelfuld, hvilket mange godt kunne se, før rapporten blev offentliggjort. 

Ingen skriftlige klager
Ifølge Anne Havemose­-Poulsen har institutledelsen ikke fået nogen skriftlige henvendelser eller klager fra studerende om diskrimination, hvilket undersøgelsen også kan dokumentere. Alligevel peger undersøgelsen på, at det ikke er ensbetydende med, at ledelsen ikke har haft kendskab til diskrimination. I 2021 viste en såkaldt studiemiljøundersøgelse, som Uddannelses­ og Forskningsministeriet gennemførte, således, at der blandt de odontologistuderende var en markant oplevelse af dårlig trivsel, herunder forskelsbehandling. 

Hvis I allerede kendte til problemerne med diskrimination i 2021, hvorfor gjorde I så ikke noget? 

– Ser vi tilbage på studiemiljøundersøgelsen fra 2021, så har vi givetvis ikke været dygtige nok til at omsætte besvarelserne på tandlægeuddannelsen til konkret handling. Forløbet i 2021 er meget beklageligt – specielt i forhold til de episoder med diskrimination, der har fundet sted på tandlægestudiet. Den primære årsag er for mig at se, at det ikke har været tydeligt, hvem der havde ansvaret for at følge op på den. Det er en af den nye rapports anbefalinger at give studiemiljøundersøgelsen status som en APV og derved sikre, at ansvaret ikke falder mellem flere stole, siger Jørgen Kurtzhals. 

Han fortæller, at studiemiljøundersøgelsen fra 2021 blev drøftet på et studienævnsmøde i maj 2022 med en klar opfordring til, at studentersager om forskelsbehandling blev rejst for studieleder eller givet videre til studievejledningen. 

 – Trivselsundersøgelsen fra 2021 indgik sammen med undersøgelser på SUNDs andre studier i det fælles arbejde med studiemiljøet på tværs af SUND. Det førte til fem konkrete handleplaner, hvoraf en var udviklingen af et "Etisk kodeks for studie­ og undervisningsmiljøet på SUND", som har til formål at skabe en forståelsesramme for et trygt studie­ og undervisningsmiljø på fakultetet, siger Jørgen Kurtzhals. 

Tandlægebladet har fået aktindsigt i referatet fra det omtalte møde i Odontologisk Studienævn 11. maj 2022. Her står under punktet "drøftelse af studieundersøgelsen", at studienævnet har en række kommentarer/opmærksomheder for rapporten”, herunder, at “tallene viser, at der er en del af respondenterne, der føler sig forskelsbehandlet”, og at “det blev også bemærket, at nogle af de mandlige studerende med anden etnisk herkomst, oplever en modstand fra særligt de mandlige undervisere.” Det konkluderes i referatet, at “oplever de studerende grov adfærd eller kommentarer, er det vigtigt at tage en snak med vedkommende, særligt hvis det er en underviser. Man kan også inddrage studielederen, hvis der er behov herfor. Oplever de studerende mistrivsel, skal de henvises til studievejledningen”. 

Men hvem der har ansvaret for at opdage mistrivsel, følge op og henvise til studievejledningen står hen i det uvisse.

Et presset og stresset studiemiljø
Selv om udgangspunktet for undersøgelsen har været at undersøge, om der har fundet diskrimination sted på Odontologisk Institut, tegner den et billede af et presset og stresset studiemiljø. Undersøgelsen vurderer da også, at tilfældene af diskrimination taler ind i mere grundlæggende udfordringer på de kliniske fag – bl.a. et for højt stressniveau for studerende og undervisere, uklare rammer, uklare ansvarsroller og manglende feedback. 

Der står fx i undersøgelsen, at ikke alle studerende har modet til at dele dårlige oplevelser med underviserne med andre. Enkelte har sågar oplevet at blive bagtalt af de undervisere, som har klagebehandlet hændelserne internt. Flere studerende – på tværs af etnicitet – beskriver desuden en manglende tro på, at feedback bliver taget alvorligt, når det enkelte fag afsluttes. 

Studiet beskrives også i undersøgelsen som mere presset nu end tidligere. Fx nævnes det, at der nu er flere studerende til det samme antal stole, at mange test ikke afspejler det, man skal kunne i klinikken, og patienterne beskrives også som mere sårbare eller krævende end tidligere. 

Fejlfokus i undersøgelsen
Mette Juhl Wulff kan sagtens genkende undersøgelsens beskrivelser af et meget presset studiemiljø. For hende handler det om, at de studerende allerede får patienter på 5. semester. 

– Det er et stort ansvar at få så tidligt på studiet. Der er virkelig meget, du skal sætte dig ind i og have styr på. Samtidig har du fuld undervisning, test og eksamener ved siden af. Det stresser enormt meget, forklarer hun. 

At undersøgelsen inddrager det pressede studiemiljø, er ifølge Dogukan Jesper Gür et fejlfokus. 

– Det er godt for studiemiljøet, at rapporten kaster lys på generelle forhold på studiet, hvor man kan forbedre trivslen, men på den anden side ser jeg på det som et forsøg på at bortforklare og udvande, at ledelsen har et stort ansvar for den diskrimination, som sammeundersøgelse så tydeligt dokumenterer har fundet sted. Det samme gælder afsnittet i undersøgelsen, hvor det beskrives, at de studerende i flere og flere sammenhænge opdeler sig efter etnicitet – fx til frokost og fester. Det har ikke noget med diskriminationen at gøre, men blot at folk med samme interesser nogle gange samles. Men alle er velkomne til alle arrangementer, og faktisk synes jeg, at der er et godt sammenhold blandt de studerende på tværs af årgange og etnicitet, siger Dogukan Jesper Gür. 

Brug for synlige tiltag
På baggrund af tilbagemeldingerne fra studerende, undervisere og ledelsen konkluderer undersøgelsen, at der er presserende brug for klare udmeldinger og synlige tiltag for at forbedre studiemiljøet – bl.a. for at forhindre diskrimination. Nogle af anbefalingerne er at styrke de studerendes opstart på de kliniske fag, at styrke D­VIP – dvs. de deltidsansatte undervisere – ind i både undervisning og organisation, og at alle studerende får en midtvejsevaluering på vejen mod den kliniske kursusattest. 

Både Anne Havemose-­Poulsen og Jørgen Kurtzhals understreger, at de på ingen måde vil tale problemet med diskrimination og et skrantende studiemiljø ned. 

– Vi er allerede gået i gang med at identificere de overordnede punkter til en handlingsplan, som vi satser på at have klar til at præsentere på et stormøde for studerende og undervisere til september, fortæller Anne Havemose-Poulsen. Hun kan dog allerede nu løfte sløret for, at der skal kigges på, om midtvejsevalueringer skal genindføres, og i givet fald i hvilket format og rammer. 

– I alle dele af studiet er vi blevet lidt for fokuseret på slutproduktet – fx at blive færdig med en behandling – end selve læringsprocessen, som jo er så vigtig, når man skal lære noget nyt. Det er noget af det, vi skal have tænkt ind i både handlingsplanen og den kommende revision af studieordningen, siger Anne Havemose­-Poulsen. 

Tynde anbefalinger og optimisme
Dogukan Jesper Gür er optimistisk. Han føler, at der med undersøgelsen er taget et skridt i den rigtige retning. Men han finder dog anbefalingerne tynde, og han beskriver dem som et forsøg på at flyttefokus væk fra diskrimination og over på et presset studiemiljø. 

– Det fremgår af undersøgelsen, at flere studerende er bekymrede for konsekvenserne, hvis de klager, og at der er manglende erfaring med, at ledelsen tager trivselsproblemer til efterretning. Samtidig mangler der også kendskab til klagemuligheder. Derfor synes jeg, det er underligt, at der ikke er en anbefaling om, at ledelsen fremover skal tage klager fra de studerende alvorligt og behandle dem seriøst – i modsætning til den hidtidige procedure, hvor man kategorisk har negligeret henvendelser fra studerende, lyder det fra Dogukan Jesper Gür. 

Han håber, at der kommer en klar handlingsplan og en oprigtig anerkendelse af problemerne fra ledelsen og en vilje til at handle nu. 

– Det nytter fx ikke noget, at man sender underviserne på diversitetskursus, hvor der ikke er noget tydeligt formål. Der er brug for en fundamental kulturændring på studiet, så alle – uanset køn og etnicitet – føler sig velkomne på tandlægestudiet, siger Dogukan Jesper Gür. 

Også Mette Juhl Wullf ser det som et skridt i den rigtige retning, at institutledelsen nu vil sætte gang i tiltagene for at forbedre studiemiljøet. 

– Nu må vi se, hvad der kommer til at ske, og jeg ser frem til, at ledelsen vil drøfte initiativerne med os studerende. Jeg mener, at det handler om at få taget noget af det store pres væk fra de studerende – eventuelt med mere kliniktid, flere undervisere og mere feedback, siger hun.