Et døgn med:

"Når en stående kaffe, inden jeg bliver kaldt til operationsgangen"

Med op mod 130 daglige patienter er Kæbekirurgisk Afdeling på Rigshospitalet et travlt sted. Følg overtandlæge Jørgen Rostgaards dag som bagvagt en fredag i juni.

Jørgen Rostgaard et døgn med
Tekst: Anne Burlund

JØRGEN ROSTGAARD

Overtandlæge, Kæbekirurgisk afdeling, Rigshospitalet

07.00 

Ankommer til Rigshospitalet og klæder om. Gennemgår mails og svarer på spørgsmål fra patienter via sundhedsplatformen og koordinerer planlagte rekonstruktionsbehandlinger med kollegaer fra ØNH- og Plastikkirurgisk afdeling. 

08.00 

Morgenkonference med de 18 behandlere, der er mødt ind, samt den ansvarshavende sygeplejerske og sekretær. Forvagten gennemgår bl.a. døgnets nyindlagte patienter. Ofte er der tale om kæbebrud eller alvorlige odontogene infektioner med mulig risiko for truet luftvej. Vi lægger en plan for dagens stuegangsgående kirurg. Vi er blevet en stor afdeling med over 90 ansatte, 13 daglige ambulatorier med omkring 100-130 patienter og 2-3 operationslejer. Fremmødet og opgavefordelingen er planlagt et par måneder forinden, men der er ofte ændringer pga. udefrakommende faktorer. I dag går dagens planlagte program heldigvis op. 

09.00 

Når lige en kop stående kaffe, inden jeg bliver kaldt til operationsgangen. En 51-årig mand har pådraget sig kraniebrud samt maksil-zygoma-frakturer. Patienten er meget generet af konstant dobbeltsyn grundet brud på margo supraorbitalis og knusningsbrud i loftet af øjenhulen. På scanningen finder jeg flere knoglestykker, der trykker øjet ned og forhindrer normal bulbusdrejning. Sammen med en øjenkirurg har jeg lagt en plan for behandlingen. Åbning til frakturen, løsning og reponering af knoglestykkerne, hvoraf enkelte må fjernes helt. Herefter rekonstruktion af margo supraorbitalis med titaniumnet. Operationen forløber planmæssigt og er overstået på halvanden time. 

11.00 

Taler i telefon med den stuegangsgående, der har behov for lidt supervision. Det er ofte en erfaren kirurg, der går stuegangen, men det er ikke altid muligt. Vores yngre kollegaer, der er i gang med deres specialistuddannelse, er alle superdedikerede, og jeg imponeres ofte over deres høje medicinsk faglige niveau. De ortodontisk-kirurgiske behandlinger udgør en betydelig del af arbejdsmængden og har været medvirkende til opbygningen og udviklingen af specialet. Min chef Thomas Kofod har som leder af afdelingen de sidste 12 år været en energisk ildsjæl for specialet og har blandt andet stået i spidsen for og fået indført patient-specifikke implantater i patientbehandlingen både til de ortodontisk-kirurgiske, men også til vores rekonstruktive behandlinger. Det betyder et enormt kvalitetsløft i behandlingerne, der bliver meget mere præcise og forudsigelige og medfører betydelig kortere operationstid til gavn for patienterne. 

12.30 

Tilbage på operationsgangen har en ung mand behov for osteosyntese af en kæbefraktur efter et trafikuheld. Behandlingen bliver en smule bøvlet af, at patienten er under aktiv ortodontisk skinnebehandling, og hans sammenbid derfor ikke er entydigt og stabilt. Frakturen kan heldigvis reponeres ”tak i hak” anatomisk og osteosynteres. 

14.00 

Tilsyn af dagens første operationspatient, der er smertefri og klar til hjemsendelse. Hans dobbeltsyn er nu endelig forsvundet, så han kan slippe for øjenklappen. 

16.00 

Tager hjem, men som bagvagt er jeg på tilkald til mandag morgen. Får inden aftensmaden ordnet et par sager for STPK, hvor jeg er sagkyndig. 

20.00 

I kontakt med min forvagt. Der er ro på afdelingen, men det gode vejr kombineret med fester og alkohol kan godt betyde travlhed. Det viser sig at holde stik, og weekenden byder på seks indlagte med kæbebrud, hvoraf jeg får opereret tre inden mandag morgen, hvor mine kollegaer overtager.