Sådan kan du effektivt hjælpe retsodontologerne i identifikationssager

1. Baggrund 

1.1 Et retsprincip
I en retsstat er sikker identifikation af afdøde med ukendt identitet et retsprincip af både humanitære, juridiske og etiske grunde. I henhold til internationale standarder er der tre primære formelt anerkendte metoder til at identificere dødfundne personer, som politiet ikke umiddelbart kan identificere: fingeraftryk, retsodontologisk identifikation (tænder) og DNA. Hvilken eller hvilke metoder der anvendes, afgøres fra sag til sag alt afhængigt af ligets tilstand og adgangen til sammenligningsmateriale. 

1.2. Det tandlægefaglige identifikationsberedskab
Retsodontologerne på de retsmedicinske institutter udgør sammen med praktiserende tandlægekolleger, der har gennemgået videreuddannelseskursus i identifikationsprocedurer, det nationale tandlægefaglige identifikationsberedskab. Det kan mobiliseres i tilfælde af større ulykker eller katastrofer, hvor mange omkomne skal identificeres. 

1.2 Identitetskonstruktion
Rutinearbejdet for retsodontologerne på de retsmedicinske institutter omfatter personidentifikation, hvor der i forbindelse med ligsyn er usikkerhed om identiteten på den/de afdøde. Der kan være tale om bekræftelse af en i forvejen formodet identitet på den/de afdøde. I andre tilfælde, når en ukendt død person skal identificeres, er det retsodontologens opgave at udarbejde et odontologisk signalement på afdøde, herunder også bidrage til aldersvurdering. 

Dette signalement anvendes til sammenlignende undersøgelser, dersom politiets efterforskning kan udpege en eller flere savnede person(er), hvis identitetsbeskrivelse med relevans kan undersøges for match og herigennem eventuelt føre til identifikation. Udarbejdelse af retsodontologisk signalement på savnede eller bortgåede personer udføres på de retsmedicinske institutter på anmodning af Rigspolitiets DVI-sektion under Nationalt Kriminalteknisk Center. 

På landsplan er der gennemsnitlig mellem 100 og 150 odontologiske identifikationssager årligt. 

2. Opbevaring af journalmateriale 

Indsamling af ante mortem- (AM) journalmateriale til retsodontologisk identifikation udføres af politiet. I henhold til Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (Nr. 1225, Juni 2021) og Vejledning om journalføring på det tandfaglige område (Nr. 9525, Juli 2021) har klinikken pligt til: 

• At opbevare hele patientjournalen (såvel analogt som digitalt materiale) i mindst 10 år fra sidste påtegning. 
• Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale kan efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der er behov for, tilintetgøres efter fem år. Billeddiagnostiske beskrivelser er omfattet af 10 års opbevaringspligt. 
• Modeller opbevares, så længe de er relevante for behandlingen. 
• Når politiet henvender sig på klinikken med anmodning om udlevering af journalmateriale, skal du være opmærksom på følgende: 
  
  

3. Udlevering af journalmateriale 

I henhold til Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (Nr. 1225, Juni 2021) og Vejledning om journalføring på det tandfaglige område (Nr. 9525, Juli 2021) skal klinikken, efter anmodning fra politi eller Styrelsen for Patientsikkerhed, snarest videregive de rekvirerede helbredsoplysninger til sagsbehandlingen. 

Det kan forekomme, at politiets henvendelse om udlevering af journalmateriale til identifikation er meget overordnet. Derfor kan klinikken mistolke omfanget af, hvilket materiale der er nødvendigt for retsodontologernes arbejde. Nedenfor kan du se en klar beskrivelse af, hvordan klinikken kompetent opfylder pligten til hurtigt at udlevere hele det materiale, der er nødvendigt, for at identifikationsprocessen kan forløbe så hurtigt og effektivt som muligt, hvilket er af stor væsentlighed for sagsbehandlingen og dermed for de pårørende. 

3.1. Hele journalen skal fremfindes: 

• Alle patientdata 
• Den fulde journaltekst inklusive alle noter om udført og planlagt behandling 
• Alt billedmateriale – dvs. alle røntgenoptagelser (også diverse kontrolrøntgen) og kliniske fotos med beskrivelser 
• Modeller og andre bilag (fx vedrørende protetiske teknikarbejder) med dato og identifikation af patienten 
• Alt supplerende materiale med helbredsrelateret information fra eksterne samarbejdspartnere – fx hospitalsafdeling, tandlægeskole, praktiserende læge m.fl. 

Husk, at eventuelle gamle analoge arkiverede journaler inkl. analoge røntgenoptagelser også har stor værdi i identifikationssammenhæng. Det gælder også optagelser af dårlig eller ældet kvalitet, og de skal derfor findes og udleveres. 

3.2. EDI-portalen 
Alt digitalt materiale overføres til retsodontologerne via EDI­-portalen. Aktuel kontakt til det involverede retsmedicinske institut udleveres af politiet. Ved tvivl kan det pågældende retsmedicinske institut kontaktes (se kontaktinformation i faktaboks). Retsodontologerne bistår gerne. 

Alt analogt, fysisk materiale skal også udleveres til politiet, der overdrager det direkte til retsodontologerne. 

3.3. Billedfiler
Billedfiler overføres også via EDI­-portalen. Hvis omfanget ikke tillader dette, skal der foretages kopiering til sikret USB­-nøgle eller lignende, som politiet kan medbringe til retsodontologerne. 

Hvis der opstår tvivl om, i hvilket filformat store billedfiler mest hensigtsmæssigt lagres for overførsel til sagsbearbejdning, kan retsodontologerne på det involverede retsmedicinske institut kontaktes. Det gælder: 

• CBCT­-scanninger samt eksisterende beskrivelser 
• 3D fotoscanninger 
• Andre typer større billedfiler, som måtte foreligge hos tandlægen
  
  

Tak: De retsodontologiske kolleger på de retsmedicinske institutter i København, Odense og Aarhus takkes for gennemlæsning og konstruktive input til denne guideline.​