Derfor stopper klinikassistentelever på uddannelsen

Det er frustrerende for alle, når en klinikassistentelev afbryder sit praktikforløb på klinikken. I 2018/2019 startede 590 på uddannelsen, hvoraf kun 257 gennemførte i 2021/2022. 

Det store frafald skyldes bl.a. stress, personlige problemer og utilfredshed med lærepladsen. Det viser en ny analyse foretaget af FUTKA, Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent, som Tandlægeforeningen er en del af. Her har 93 klinikker, 221 elever og syv skoler deltaget gennem en spørgeskemaundersøgelse eller fokusgruppeinterviews.

Undersøgelsens konklusioner overrasker ikke Bo Danielsen, skolechef ved Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere. 

– Generationen af unge i dag stiller krav og vil tages med på råd. De vil involveres og ikke bare placeres mange timer i sterilisationen, siger Bo Danielsen. 

I Tandlægeforeningen påpeger formanden for klinikejerne, Søren Bach-Petersen, hvor vigtig undersøgelsen er, da den ikke bare giver et godt indblik i de udfordringer, som den enkelte ejer kan stå med, men et vigtigt indblik i den store udfordring, branchen står i med mangel på klinikassistenter. 

– Vi skal have vendt udviklingen, for vi kan ikke drive klinikker uden klinikassistenter. Derfor har det været vigtigt for os at få lavet undersøgelsen og få dette indblik, siger Søren Bach-Petersen. 

Stress og usikkerhed på klinikken
Ifølge undersøgelsen er stress en af hovedårsagerne til, at eleverne vælger at stoppe. Flere fortæller, at de oplever enorm travlhed på klinikkerne. 

Det gælder særligt de mindre klinikker, hvor der ikke er samme ressourcer til oplæring, som på de større klinikker, og derfor bliver eleven langt hurtigere en del af normeringen. Det mener Søren Bach-Petersen dog ikke er et problem. 

– Den eneste måde, du lærer noget på, er ved at have det i hænderne, så jeg kan ikke se, at det skulle være et problem. Ja, der kan i perioder være travlt på klinikken, men der er også perioder, hvor der ikke er. Nogle gange kan bare det at stille krav gøre folk stressede. Som klinikejer må man prøve at håndtere det på den bedste måde og finde løsninger på de udfordringer, de unge oplever. 

Noget tyder også på, at eleverne stiller for høje krav til sig selv, hvilket Bo Danielsen peger på som en stressårsag. 

Mens klinikejerne har en forventning om, at eleverne kan indgå på en professionel arbejdsplads, har en god indstilling til at lære faget, og at de er smilende og imødekommende, så har kun 9 % en forventning om, at de skal være teknisk dygtige. 

– De får stress, fordi de er angste for at gøre noget forkert på klinikken, og de er usikre på, hvad der forventes. Der er en perfekthedskultur blandt de unge, men man er jo ikke perfekt, når man er elev, siger Bo Danielsen. 

Løsningen kan være mere dialog
For at vende udviklingen må både skolerne og klinikkerne prøve at imødekomme den yngre generation med åbenhed og gennem samtale, mener Bo Danielsen. 

– Vi skal være nysgerrige og have en dialog med de unge. Vi bliver nødt til at møde dem der, hvor de er, og de vil ses og høres på klinikken. 

Samtidig mener både han og Søren Bach-Petersen, at klinikejerne også skal være deres ansvar bevidst, når de vælger at ansætte elever. 

– Vi påtager os som klinikejere en oplæringsproces for eleverne, og selvom der kan være travlt på klinikken, så skal vi prioritere det. Det kræver, at man løbende tager sig tid til at tale med eleverne om, hvordan det går, og om de eller klinikken kan gøre noget anderledes, siger Søren Bach-Petersen.