Positive takter, men økonomien halter
285.000 flere unge kan lægge sig til rette i stolen i den kommunale tandpleje, når ordningen om vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige er fuldt indfaset om få år. Men er kommunerne rustet til de mange nye patienter? Vi har spurgt landets overtandlæger.
Der var både klapsalver og hovedrysten, da den nye ordning om vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige trådte i kraft 1. juli sidste år. Mange tandlæger sad tilbage med flere spørgsmål end svar og en usikkerhed og bekymring i forhold til, hvad den nye ordning indebar – og ikke mindst hvordan den skulle implementeres.
Den daværende regering og de politiske partier, der støttede forslaget, håbede, at ordningen kunne være med til at forbedre tandsundheden hos de unge og mindske ulighed og dropout. Næsten 40 % af de unge på 18-21 gik ikke til tandlæge hvert år, viste tal fra Tandlægeforeningen.
26 % flere kommunale patienter
Selvom der hos Tandlægeforeningen var glæde over, at der kom flere penge til tandplejen, var der allerede dengang bekymring over, hvordan tilbuddet var skruet sammen. Særligt økonomien vakte bekymring, hvilket fik daværende formand for Offentligt Ansatte Tandlæger i Tandlægeforeningen, Susanne Egtoft, til i stærke vendinger at advare om, at den kommunale tandpleje ikke kunne løfte opgaven, medmindre der kom mere personale og mere plads.
Nye beregninger fra Tandlægeforeningen viser, at der skal gøres plads til 285.000 flere unge i de kommunale tandlægestole, når ordningen er fuldt indfaset i 2025, hvis alle i målgruppen vælger at fortsætte i den kommunale tandpleje. Det svarer til, at den kommunale tandpleje i 2026 skal tage sig af 26 % flere patienter i forhold til 2022. De mange nye patienter lægger pres på en kommunal tandpleje, der i forvejen kæmper med tandlægemangel og rekrutteringsproblemer i store dele af landet.
Ressourcespørgsmål deler vandene
Tandlægebladet tager derfor temperaturen i kommunerne efter et år med vederlagsfri tandpleje til unge. Vi har spurgt overtandlægerne, om kapacitet og ressourcer hænger sammen. Og spørgsmålet deler vandene: Mens 45 % svarer, at bekymringen har været ubegrundet, svarer 45 %, at den har været begrundet. Knap hver tredje svarer, at de har fået tilført flere midler, men at den økonomiske ramme ikke holder. Mange fremhæver, at den nye målgruppe af unge og voksne vil betyde flere større og mere krævende behandlinger, der vil presse økonomien. Omvendt håber flere, at netop de mere krævende behandlingsforløb vil kunne tiltrække arbejdskraft og gøre det lettere at rekruttere til den kommunale tandpleje.
Hver tredje svarer, at de pga. kapacitets- og personaleudfordringer har måttet øge ventelister/forlænge indkaldeintervaller som følge af den nye ordning – med risiko for, at behandlingen bliver mere kompleks og vil kræve et større tids- og ressourceforbrug, som igen påvirker den samlede økonomi og kapacitet. Og flere er bekymrede for, om ordningen er født underfinansieret og dermed risikerer at udhule økonomien i resten af den kommunale tandpleje.
I dette nummer af Tandlægebladet kan du møde tre overtandlæger og en fagpolitiker, der både har ris og ros til den nye ordning, og høre, hvilke erfaringer de har gjort sig efter det første år med vederlagsfri tandpleje.
Det viser rundspørgen:
Har den forudgående frygt for, om der var tilstrækkeligt personale og kapacitet i tandplejen til at løfte opgaven vist sig at være begrundet i din kommune?
10 % Ja, men kun ift. personale
21 % Ja, men kun ift. kapacitet
14 % Ja, både ift. personale og kapacitet
45 % Nej, frygten har ikke været begrundet
- 59 % har slået flere stillinger op og haft held med rekruttering – 31 % har ikke slået stillinger op.
- 38 % svarer, at der er blevet tilført flere midler, og at den økonomiske ramme holder – 28 % har fået flere midler, men rammen holder ikke.
- 62 % svarer, at ventelisterne er upåvirkede, mens 31 % svarer, at ventelisterne er blevet længere.
Mød tre overtandlæger og en fagpolitiker
Overtandlæge: "Jeg håber, at rekruttering bliver nemmere"
Overtandlæge: "Økonomien er desværre ikke fulgt med de gode intentioner"
Overtandlæge: "Vi får 5.000 flere patienter i løbet af de næste 10 år"
Fagpolitiker: "Risiko for at udhule økonomien i den øvrige tandpleje"
3 skarpe til politikerne
Vi har bedt de partier, der står bag den nye ordning, om at forholde sig til tre ting, som overtandlægerne mangler svar på:
- Hvordan har I sikret jer, at der er afsat tilstrækkelige økonomiske (øremærkede) midler til kommunerne til at implementere den nye ordning?
- Har I i beregningerne af det økonomiske grundlag for ordningen taget højde for, at de 18-21-årige har brug for andre typer – og ofte dyrere – behandlinger end de yngre patienter?
- Hvordan har I sikret jer, at den nye ordning om vederlagsfri tandpleje til unge, ikke udhuler økonomien i resten af tandplejen – fx ved at forlænge ventelister og indkaldeintervaller for andre aldersgrupper?
Radikale og SF er ikke vendt tilbage på Tandlægebladets henvendelser.
Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten
– Enhedslisten har været med til at forhandle en politisk aftale om vederlagsfri tandpleje til unge, som vi står fuldt ud bag. Vi mener, at den fælles offentlige velfærd også bør dække vores tænder på lige fod med resten af kroppen. I de politiske forhandlinger var det i første omgang muligt at udvide velfærden til at vederlagsfri tandpleje kom til at omfatte unge op til 21 år.
Den politiske aftale er indgået på baggrund af Sundhedsministeriets beregninger om omkostningerne for kommunerne. Det er ministeriet, der udarbejder beregninger på, hvad nye politiske tiltag forventes at koste. Der, hvor der opleves udfordringer i den endelige implementering, er det vores klare opfattelse, at ministeriet er forpligtet til at følge op – og det agter Enhedslisten at tage op med Sundhedsministeren.
Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører i Socialdemokratiet
– For mange unge dropper tandlægen, når de fylder 18 år, så det var rigtig godt, at vi udvidede den vederlagsfri tandpleje til at omfatte unge op til 21 år. Derfor afsatte vi på finansloven for 2022 ca. 350 mio. kroner årligt, når ordningen er fuldt indfaset. Sundhedsministeriet har skønnet over udgifterne forbundet med ordningen ud fra de data, der var til rådighed. Der vil altid være usikkerheder i forbindelse med den form for vurderinger, og usikkerhederne kan trække i begge retninger. Der er desuden indført mulighed for kommunal visitation til visse ydelser, der bliver udført i privat regi, så kommunerne får bedre muligheder for at styre udgifterne. Pengene er siden udmøntet til kommunerne gennem det generelle bloktilskud.
Jeg er meget opmærksom på, at der her og nu kan være et pres på kapaciteten, og at der er mangel på tandlæger og tandplejere flere steder i landet. Men løsningen er jo ikke, at de 18-21-årge så ikke skal til tandlæge. Vi har i forbindelse med indførelsen af den vederlagsfrie tandpleje afsat penge, som kommunerne kan søge til at udbygge kapaciteten i børne- og ungetandplejen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er ikke vendt tilbage på vores spørgsmål. I stedet har ministeriet sendt et skriftlig svar.
– Den nye målgruppe for ordningen er ikke tidligere blevet behandlet i kommunerne, og målgruppens samlede behov har hidtil været omfattet af betydelig egenbetaling. Udrulning, herunder økonomi, er aftalt med KL med henblik på at sikre en retvisende økonomi samt en gradvis opbygning af kapacitet.
Derudover blev der med finansloven for 2022 afsat 240 mio. kr. i alt i perioden 2022-2025 til en anlægspulje, der kan være med til at understøtte udvidelsen af kapaciteten i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.
Kommunerne har med ordningen fået mulighed for at indføre kommunal, sundhedsfaglig visitation til tandregulering og andre kostbare behandlingsydelser, der ydes til børn og unge i privat praksis efter fritvalgsordningen.
Det er en ny opgave for kommunerne, og derfor er det også vigtigt, at der er kapacitet til at varetage opgaven. Ordningen implementeres ved at udvide børne- og ungdomstandplejen med én årgang om året frem mod 2025, så kommunerne har mulighed for at udbygge kapaciteten gradvist. For så vidt angår behandlingskapaciteten har kommunerne mulighed for at tilrettelægge tilbuddet om vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje både helt og delvist på offentlige klinikker eller hos privatpraktiserende tandlæger og tandplejere, som kommunen indgår aftale med.
