Fagstafetten:

"Man lærer bedst at svømme på dybt vand"

Tandlæge og klinikejer Søren Ruf Larsen svarer i denne måneds fagstafet på, hvordan det var at starte klinikken under pandemien, og hvilke udfordringer det førte med sig.

Søren Ruf Larsen fagstafetten
Tekst: Nanna Fløjborg / Foto: Thomas Nielsen

SØREN RUF LARSEN

35 år

Uddannet tandlæge i 2015 på Tandlægeskolen i København

Klinikejer af Solrød Tandklinik

Thomas Harnung spørger:

Hvordan var det at starte en ny klinik under COVID-19-pandemien og håndtere de udfordringer, der fulgte med?

– Min tidligere partner og jeg var ansatte tandlæger samme sted, hvor vi fik idéen til at starte vores egen klinik sammen. Da der kom en klinik til salg i Solrød, valgte vi derfor at slå til, og vi overtog klinikken den 1. januar 2020. Vi nåede lige at starte op inden COVID-19, så lukkede alt ned to måneder efter. Vi sad med store udgifter, ingen indtægter og et kæmpe lån. I klinikken havde vi kun tre behandlerrum, og da vores ansatte havde krav på timer, var der ikke plads til, at min tidligere partner og jeg kunne arbejde de timer, vi ville. Der fik jeg lidt sved på panden.

Hvad gjorde I?

– I en af mine påtvungne pauser var jeg ude at gå en tur, og her kom jeg forbi en gammel bank, som var til leje. Jeg tænkte, at hvis vi skulle gøre det, så kunne vi lige så godt gøre det ordentligt. Den klinik, vi havde købt, var lidt brugt, og det var ikke nok med tre stole for at drive klinikken, som vi ønskede. Vi gik derfor all in, lånte endnu flere penge og byggede hele bankens 302 m2 om. Det negative ved pandemien fik vi vendt til noget konstruktivt, nemlig at bygge en moderne og veludstyret klinik. Min daværende partner og jeg gik hvert til sit umiddelbart efter åbningen i de nye lokaler, så i dag driver jeg klinikken alene.

Har det altid været din drøm at blive ung klinikejer?

– Da jeg blev færdig på Tandlægeskolen i 2015, var jeg egentlig i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet skulle være tandlæge og have med patienter at gøre. Jeg overvejede, om jeg skulle gå i industrien, men jeg valgte i stedet at give patientbehandling en chance. Derfor gav jeg den en skalle og fik en masse erfaring. Jeg var bl.a. et halvt år i Grønland, og to år i træk arbejdede jeg seks dage om ugen. Jeg fandt ud af, at det faktisk blev sjovere og sjovere at lave tænder, jo dybere man gik ind i faget. Som ansat tandlæge blev jeg ramt af følelsen af at skulle starte forfra med et nyt tandsæt hver dag. Det påvirkede mig kraftigt, at jeg ikke kunne bygge noget op over flere år. Jeg kan godt lide at tænke langsigtet og at se noget vokse, og det kan jeg nu. Selvom jeg i hele opstartsfasen er gået ned i løn, så mangler jeg ikke noget og tænker, at jeg har resten af min karriere til at tjene pengene ind igen.

Hvordan er det at være selvstændig klinikejer?

– Jeg arbejder med patienter 32 timer om ugen, og så har jeg en dag om ugen til kontorarbejde. I dag er vi 17 på klinikken, og jeg har ansat en daglig leder, der kan hjælpe med det administrative, og som ved, hvad der sker på gulvet, når jeg sidder begravet i tænder. Det kan være udfordrende at have så mange kasketter på, fx at jeg går fra et telefonmøde med banken, så til at fjerne visdomstænder på en nervøs patient og bagefter ud og tale med en ansat, der har problemer i det private. Jeg føler mig dog mere og mere tryg i det, jo mere erfaring jeg får. I forhold til ledelsesansvar så er det en helt ny verden for mig, for den slags lærer man jo ikke på tandlægeskolen. Jeg kastede mig ud på dybt vand med mange ansatte, men man lærer jo bedst at svømme på dybt vand. Jeg har dog også haft tæt kontakt med flere erfarne personer indenfor både jura og klinikdriftsparring. Det har lidt været en slags opsøgende mentorordning, hvilket jeg er lykkelig for, for mine ansatte fortjener en god leder. Jeg prioriterer, at de har høj arbejdsglæde, og at vi har det godt kollegialt, bl.a. ved at få en øl om fredagen eller tage en tur i Tivoli. Det bliver nødt til at være sjovt at gå på arbejde, både for de ansatte, men også for klinikejeren. Man ved, man gør noget rigtigt, når de ansatte også vil hinanden efter arbejdstid.

Hvad brænder du særligt for i dit arbejde?

– Jeg synes, det er vigtigt at specialisere sig i et område for at kunne tilbyde behandling på et tilstrækkeligt højt niveau. Tiden, hvor landsbytandlægen var ekspert i alt, er forbi. Da byggeriet af den nye klinik stod færdigt, startede jeg på en master i implantologi i Frankfurt, og på klinikken varetager jeg derfor alle behandlinger indenfor implantater, protetik og til en vis grad bidfunktion. Vi har gjort sådan, at vi tandlæger på klinikken hver især søger at specialisere os i et område, og at vi har udstyr til at tilbyde alle former for behandlinger. Jeg prioriterer også, at mine ansatte efteruddanner sig, for jeg mener, at det både giver et sjovere arbejdsliv og bedre behandling af patienterne.

Hvem vil du gerne give fagstafetten videre til og hvorfor?

– Tandlæge og klinikejer Jens Holm, som jeg mener formår at leve et tandlægeliv med eventyr.

Søren Ruf Larsen spørger:

Mange tandlæger oplever stress og mistrivsel. Hvordan bibeholder du glæden ved faget?