"Jeg håber, at rekruttering bliver nemmere"

Jeg var ærligt bekymret, før ordningen trådte i kraft, for der var forud for beslutningen ingen faglig inddragelse eller høring, hvor man spurgte os, der skulle udføre opgaven, om og hvordan det bedst kunne lade sig gøre i praksis. Intentionen bag beslutningen var god nok – at man ønsker mere tandsundhed for en stor gruppe borgere – men det virkede desværre ikke til, at de nationale politikere havde kigget særligt grundigt på den nuværende situation med for få uddannede tandlæger og markant tandlægemangel – særligt i yderområderne. 

Her på Syd- og Midtfyn er der tandlægemangel både kommunalt og privat. Det er i forvejen ikke nemt at rekruttere, og vi har stor fokus på, hvordan vi fastholder dem, der allerede er her. Med ca. 500 nye patienter om året i den nye ordning er der kun kommet yderligere pres på både personale og kapacitet. Det har desværre også betydet, at vi har pres på vores behovslister til undersøgelsesindkald. 

På den positive side så håber jeg, at det med den nye ordning bliver nemmere at rekruttere til den kommunale tandpleje, fordi der kommer et bredere behandlingsspænd med fx flere visdomstandsoperationer, parodontitis, endodonti – men også protetik. Det vil forhåbentlig appellere til nogle andre typer tandlæger, der ellers ville vælge kommunal tandpleje fra. 

Vi er næsten færdige med en ekstra stoleklinik og har en ansøgning ude om anlægsmidler, så vi kan tilbygge yderligere. Men selvom vi ligesom alle andre har fået tilført DUT-midler, så kan jeg frygte, at den økonomiske ramme ikke vil holde, hvis man regner på omkostningen for ekstra personale til både klinik og administration samt omkostningen ved fritvalgsordningen, som stadig er en ukendt joker. 

Min vurdering er, at under 25 % af de 18-21-årige hos os vil vælge at fortsætte i en fritvalgsordning. De, der på nuværende tidspunkt har valgt en fritvalgsordning, er primært fra første halvdel af årgang 2004, der blev udsluset til privat praksis inden den nye ordning trådte i kraft. Det bliver interessant at se, om det får en betydning for dropout, at de unge kan fortsætte vederlagsfrit til 21 år i stedet for 18 år. Jeg har en formodning om, at det vil blive bedre, da de unge mennesker forhåbentlig er lidt mere modne, når de fylder 22 år. 

Overordnet set er jeg mere optimistisk og positiv nu, end før ordningen blev indført. Vi har fået en bunden opgave, og den skal vi løse både internt og i godt samarbejde med privat praksis. Men jeg synes, at der fra nationalt politisk hold mangler en grundlæggende debat om, hvad man vil på tandområdet. Hvad er ambitionen for tandsundheden i befolkningen? Hvilket serviceniveau ønsker man? Hvor mange penge skal der bruges på at uddanne tandlæger og øvrigt klinikpersonale? Og er de penge, der nu er afsat til vederlagsfri tandpleje til unge, bedst brugt på denne gruppe – eller kunne de gøre mere gavn andre steder? Den debat har manglet.