Fagstafetten:

"Jeg er kaptajnen, men jeg kan ikke sejle skibet alene"

Kæbekirurg Johan Blomlöf svarer i denne måneds fagstafet på, hvordan han skaber et sjovt, spændende og godt arbejdsmiljø under operationerne.

Johan Blomlöf fagstafetten
Tekst: FREELANCEJOURNALIST FREJA BECH-JESSEN / Foto: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

JOHAN BLOMLÖF

Uddannet tandlæge i 1996 fra Karolinska Instituttet i Stockholm

Ph.d. i 1997 og docent i 2002

Specialtandlæge i kæbekirurgi i 2008

Siden 2010 overtandlæge ved kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Markus Eriksen spørger:

Som studerende så jeg dig operere og var imponeret over den stemning, du skabte. Hvad gør du for at skabe et sjovt, spændende og godt arbejdsmiljø?

– Jeg har ofte studerende med på sidelinjen, når jeg opererer, og jeg er glad for, at Markus bemærkede stemningen, for den er vigtig. Ikke bare for arbejdsmiljøet, men først og fremmest for en sikker og vellykket operation, hvor alle faggrupper præsterer optimalt. Den tilgang, jeg bruger, har jeg ikke fundet på selv. Den er inspireret af andre kirurgiske specialer – bl.a. Neurokirurgisk afdeling her på Skejby – og den bygger på principper, man i hospitalsverdenen kalder “teammøde med kirurgen som teamleder”. Jeg samler teamet 5 minutter før, vi starter dagen, så vi sammen kan gennemgå dagens program og de patienter, procedurer, instrumenter og metodikker, der skal i brug. Det er mig, der er teamleder, men det er netop vigtigt, at der etableres en kultur, hvor alle faggrupper kommer til orde og byder ind. Lige fra anæstesipersonalet til operationssygeplejerskerne og portøren, så vi i fællesskab får afklaret, hvordan dagen skal afvikles, og forløbet bliver gnidningsfrit. Det indledende møde, hvor alle bliver tunet ind på, hvad der skal ske, og hvad deres rolle er, er hele fundamentet for at skabe et miljø, hvor der opstår et overskud og tryghed, som giver os, der er på job, en god arbejdsdag, men vigtigst gør os i stand til at arbejde sikkert og fokuseret.

Hvad gør du ellers for at sikre en afslappet og samtidig fokuseret stemning?
– Under operationen spiller jeg musik. Det er ikke for alle, men for mig og det team, jeg typisk arbejder sammen med, fungerer det godt. Der er masser af god og positiv energi i musik, men musik kan samtidig bidrage til at skærpe fokus og skarphed. Det er klart, at det skal være musik, der passer alle, og det skal kun danne baggrund, så det ikke tager overhånd eller bliver generende. Musik kan skabe en lettere, mere tryg atmosfære, selv om der er dyb koncentration omkring det, vi står med. Man kan sige, at fundamentet for et godt og sikkert arbejdsmiljø lægges i mødet om patienten og afklaringen mellem de forskellige faggrupper, men at musikken kan støtte op om det grundlag og skabe en god og tryg atmosfære.

Hvorfor har det været vigtigt for dig at skabe et godt arbejdsmiljø?
– Jeg skal sørge for at klæde mit team godt på til den opgave, vi i fællesskab skal løfte, og lade alle byde ind med sin faglighed, og dermed bliver jeg også bedre til at løfte min opgave. Det handler om, at vi fra starten lægger en fælles plan og er enige om kursen.

Kan det aldrig gå hen og blive for sjovt og hyggeligt på en operationsstue?
– Der er altid respekt omkring patienterne. Uanset om de sover eller ej. Og i de tilfælde, hvor mine patienter er vågne, lytter vi ikke til musik. Højst helt svag baggrundsmusik. Vi taler heller aldrig hen over hovedet på vågne patienter, men direkte til dem. De har vores fulde fokus og skal være trygge og orienterede om, hvad der foregår. Når vi bruger musik, handler det om, at musikken kan gøre os bedre. Det er en måde, vi kan skabe en stemning på, som er behagelig og rar at være i, og som gør os skarpere og bedre til at løse den opgave, vi står med.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?
Søren Povlsen, der har specialiseret sig i tandregulering og gennem en lang karriere har været det, man kalder en early adopter, hvor han har været hurtig til at afprøve og implementere nye behandlingsmetoder og teknologier.

Johan Blomlöf spørger:

Hvordan fastholder du nysgerrigheden og lysten til at prøve nye behandlingsmetoder og teknologier af?