God ergonomi:

"Det hjælper. Vi ved det jo godt"

Kan god ergonomi og målrettet, individuel træning betyde færre arbejdsrelaterede smerter? En gruppe tandlæger fra Østerbro TandlægeCenter har deltaget i et forskningsprojekt for at finde svaret.

Østerbro TandlægeCenter ergonomi
Tekst: Anne Burlund / Foto: Thomas Nielsen

Der bliver trukket godt til i den røde træningselastik, der er spændt som en flitsbue mellem hænderne højt over hovedet.

– Så skal den bare helt herud ... Og det er endda den lette af dem, jeg har! lyder det halvt grinende, halvt prustende fra Britt Lilja, der er klinikchef på Østerbro TandlægeCenter i København.

Klinikken har netop afsluttet et 15-ugers projekt om smerter hos tandlæger og tandplejere, som Syddansk Universitet står bag. Britt Lilja og hendes medarbejdere har som led i projektet fulgt en række anbefalinger om ”God ergonomi” og udført individuelt tilpasset træning kaldet ”Intelligent Motion”.

Tandlægebladet var med, da klinikken kickstartede projektet tidligere på året. Nu er vi tilbage på Østerbro for at høre, hvordan forsøget er gået – og ikke mindst om tandlægerne oplever færre arbejdsrelaterede smerter efter at have deltaget i projektet.

– Jeg kan godt mærke en forskel på mine smerter og min fysik. Når jeg lavede øvelserne, fik jeg det bedre i kroppen. Så det hjælper, lyder det fra Britt Lilja, der ligesom ni ud af 10 tandlæger ifølge en nylig undersøgelse har lidt af arbejdsrelaterede smerter.

Personligt tilpasset træning
Alle medarbejdere i projekt ”Stop Smerter” fik en app med en individuelt tilpasset træningsplan baseret på et spørgeskema om smerter, de havde udfyldt før projektets begyndelse.

– Hver dag kunne vi se i appen, hvilke øvelser vi skulle lave hver især. Det var supergodt tænkt og tilrettelagt, siger Britt Lilja, der inden projektets start var bekymret for, om det ville blive for ”skrivebordsagtige” øvelser.

Hun indrømmer dog, at hun ikke fik logget på appen hver eneste dag for at gennemføre de 50 minutters træning om ugen, som projektet foreskrev.

– Jeg tror, at det havde været nemmere for mig personligt, hvis jeg havde fået en plakat, jeg kunne hænge op på væggen, som kunne huske mig på øvelserne hver dag. Men det er bare min egen oplevelse. Jeg ved godt, at jeg er relativt gammel, og at det er smart tænkt med en app, erkender den 66-årige klinikchef.

Jeg gider ikke være en løftet pegefinger

BRITT LILJA, KLINIKCHEF

Ingen pisk
Ifølge Britt Lilja var ambitionen om, at øvelserne gerne skulle kunne laves i løbet af arbejdsdagen – fx i frokostpausen eller mellem to patienter – for optimistisk.

– Vi må bare erkende, at det har været virkelig svært at finde tid til. Man skal finde sin mobil frem, logge ind, finde de konkrete øvelser, finde elastikker frem og gøre klar. Og så er den pause hurtigt gået, og den næste patient er klar.

Kunne du som leder ikke have gjort mere for at sætte træningen i system? Og fx indføre et fast tidspunkt til øvelser hver dag?

– Jeg gider ikke være en løftet pegefinger. Du kan ikke tvinge folk til noget. Og det er jo for deres egen skyld, så de skal selv ville det, understreger Britt Lilja, der bl.a. satte en kurv med træningselastikker frem på klinikkens frokostbord med et skilt, hvor der stod ”Husk øvelserne!”

Det er en meget engageret faggruppe, der er motiveret til at ændre vaner

JESPER DRONGSTRUP, PH.D. OG LEDER AF FORSKNINGSPROJEKTET

Færre smerter
Lazar Kuburovic, der også deltog i projektet, kommer humpende ud fra et klinikrum med en krykke under armen. På trods af sine kun 31 år har han for nylig fået ny hofte. Det skyldes dog heldigvis ikke dårlige arbejdsstillinger på klinikken, men en forkærlighed for kampsport.

På trods af en sygemelding midt i projektet mener Lazar Kuburovic, at han har fået noget ud af forsøget.

– Det har nok ikke rykket så meget i forhold til min oplevelse af smerter og træning i hverdagen, da jeg pga. min operation har stor fokus på genoptræning. Men jeg er helt klart blevet mere bevidst om min arbejdsstilling, og at jeg skal passe på min krop. Og det, at vi får talt sammen om det herinde og støtter hinanden, tror jeg er rigtig godt og vigtigt.

Både Lazar Kuburovic og Christian Arndal, en tredje forsøgsdeltager, erkender, at de har været for dårlige til at bruge appen og ikke har fulgt det personlige træningsprogram slavisk.

– Det blev lidt besværligt med appen. Men jeg har lavet 15 minutters træning hver dag efter aftensmaden. Det skyldes dog ikke kun forsøget, men at jeg har lidt af en diskusprolaps, så jeg har ligesom Lazar haft mit eget træningsprogram ved siden af, forklarer Christian Arndal.

Alligevel har han været glad for at deltage i forsøget. Han oplever i dag færre arbejdsrelaterede smerter og en stærkere fysik.

– Jeg har det betydeligt bedre nu, end før jeg fik min skade. Netop fordi jeg får trænet regelmæssigt og passer bedre på min krop og fysik generelt. 

Han er glad for, at projektet har været med til at sætte fokus på vigtigheden af god ergonomi.

– Jeg har jo mærket på egen krop, hvad der sker, hvis man ikke passer på sig selv. Så jeg er nok også lidt ”preachy” over for de andre – for det er trods alt nemmere at forebygge end at reparere, siger Christian Arndal, der vil inkludere flere af øvelserne fra projektet i sin daglige træning.

Om forskningsprojektet

  • 240 personer deltog i forskningsprojektet, heraf færdiggjorde 80 % forsøget.

  • 98 % af deltagerne havde haft smerter inden for de seneste tre måneder, da de startede projektet.

  • 73 % af deltagerne havde smerter i mere end ét sted i kroppen, da de startede projektet.

  • De hyppigst forekommende smerteområder hos deltagerne var nakken, skuldre, øvre ryg og lænderyggen.

  • De endelige resultatet vil forelægge i slutningen af 2024.

Fastholde fokus 
En af de tandlæger, der har været god til at huske elastikkerne og appen, er Nina Svane.

– Jeg har fulgt programmet ret fast, men også tilpasset lidt, i forhold til hvilke øvelser der passede bedst til mig, forklarer hun.

Nina Svane havde egentlig en intention om at bruge elastikkerne hver dag på klinikken, men det var svært at nå. I stedet tog hun dem med hjem. Hun vurderer, at hun siden forsøgets start og de 15 uger med individuelt tilpasset træning har oplevet færre arbejdsrelaterede smerter.

– Det hjælper jo. Vi ved det jo godt. Jeg træner en del ved siden af, så det er lidt svært at sige, hvad der skyldes det ene og det andet. Men projektet har været med til at fastholde fokus på vigtigheden af træning, siger Nina Svane.

Motiveret faggruppe
Jesper Drongstrup, der står bag forskningsprojektet, håbede, at projektet kunne give svar på, om god ergonomi og målrettet, individuel træning har en effekt på oplevelsen af arbejdsrelaterede smerter.

Og selvom de sidste resultater og tilbagemeldinger stadig mangler at blive analyseret, ser det ifølge Jesper Drongstrup positivt ud.

– Vi kan ikke konkludere noget endeligt endnu, men ud fra de foreløbige tilbagemeldinger og tal – og ud fra hvad vi ved fra undersøgelser på lignende faggrupper – kan vi se, at det er en meget engageret faggruppe. De er motiverede for at ændre vaner – og det er første skridt på vejen, forklarer Jesper Drongstrup.

Han er glad for tilbagemeldingerne fra de fire tandlæger fra Østerbro, der deltog i projektet. 

– Flere har konstateret, at det ikke var muligt at gennemføre træningen i arbejdstiden – og så er det jo helt fint at gøre det derhjemme. Det er også vigtigt for mig at understrege, at man ikke skal træne 10-15 min. hver dag, så længe man bare træner 50 min. om ugen. Det vigtige er intensiteten i træningen, understreger Jesper Drongstrup.

– Og som flere af tandlægerne også fremhæver, så er et vigtigt element i at få indført gode vaner i god ergonomi og træning, at man taler højt om det med sine kollegaer – og får skabt en kultur, hvor der er fokus på at passe på sig selv og hinanden.

Positiv oplevelse
For Britt Lilja har det været en positiv oplevelse, at klinikken deltog i projektet.

– Vi var måske ikke så gode, som vi gerne ville have været. Men der er ingen tvivl om, at det har rykket os og været med til at understøtte et fortsat fokus på god ergonomi, understreger Britt Lilja, der fortsat vil lade træningselastikkerne ligge fremme i frokoststuen til fri afbenyttelse.

– Så kan vi fortsat tage det op og huske hinanden på det.

Artiklen er skrevet i efteråret umiddelbart efter forsøgets afslutning. Britt Lilja stoppede som klinikejer 31. december og har solgt klinikken til Lazar Kuburovic og Mathias Dall.