Glasionomercement – hvad er op og ned?

I denne udgave af guiden får du et overblik over glasionomer›cementer. Hvilke forskellige typer findes der, og hvad er deres egenskaber, fordele og ulemper?

Guide
Tekst: Azam Bakhshandeh, Ana R. Benetti, Kim Andreasen
1) Baggrund

Glasionomercement er et biokompatibelt, hydrofilt materiale, der findes i forskellige udgaver hvad angår viskositet og fillerindhold. Materialet kan anvendes til isolering, fissurforsegling, restaurering og cementering.

Det er den langvarige kemiske binding til de hårde tandvæv, som er den største fordel ved anvendelse af glasionomercementen. Den kemiske binding dannes mellem calcium i tandens hydroxylapatit og carboxylgrupper i cementen.

Fluoridafgivelse af glasionomer­cement kan også betragtes som en fordel, trods mængden varierer mellem de forskellige glasionomertyper. Fluoridafgivelse er højest i den kemiske afbindende (såkaldte konventionelle) glasionomercement. Fluoridioner kan aflejres langs fyldningskanter i form af fluorapatit og afgives under syreangreb i området. Dens cariesforebyggende effekt er dog lokal og begrænset til den behandlede tand samt evt. på synergisten, hvis fyldningen ligger approksimalt.

Generelt har glasionomercement lavere styrke end komposit plastmateriale. Moderne glasionomercementer har imidlertid optimerede mekaniske egenskaber og hurtigere kemisk afbinding end deres forgængere bl.a.  pga. ændret fillerteknologi. Derfor kan glasionomercement indiceres som permanente fyldninger i det primære tandsæt og ved cervikale fyldninger i det permanente tandsæt. Materialet kan også fungere som fyldninger i okklusale carieslæsioner ved ART-teknikken (atraumatic restorative treatment). Glasionomercement anvendes derudover som langtidsprovisorium.

Der er en generel enighed om, at glasionomercement med fordel kan bruges, når det er svært at holde tørt i længere perioder. Dette betyder dog ikke, at materialet kan appliceres i en våd kavitet. Derimod er den tid, man behøver at holde kaviteten naturligt tørt, kortere for glasionomercement end for komposit plast, især ved anvendelse af den konventionelle glasionomercement, da kaviteten hermed kan fyldes på én gang.

De plastmodificerede glasionomercementer indeholder bl.a. hydrofile plastmonomerer og andre substanser, som har et allergent potentiale. Selv om risikoen for patienten er minimal, bør personalet håndtere de plastmodificerede glasionomercementer såsom komposit plast for at mindske risikoen for erhvervsrelateret allergi.

2) Vigtige egenskaber

Glasionomercement bruger den naturlige fugtighed i tanden for at sikre en god binding dertil. Binding til emalje og dentin finder sted ved direkte kontakt med materialet, så applicering af et adhæsiv ikke er nødvendigt. Dog anbefales der forbehandling af kaviteten med polyakrylsyre, som rengør og forbedrer forudsætninger for en god kemisk binding mellem carboxylsyregrupperne i glasionomer og calciumionerne i tandoverfladen. Man ved ikke med sikkerhed, hvor stærk denne binding er, da materialet frakturerer, inden bindingen mellem materiale og tand brister i laboratorieforsøg. Glasionomercement har vist sig at fungere godt over lang tid i kileformede cervikale defekter (fx usurer).

Glasionomercement har generelt ringere mekaniske egenskaber end komposit plast, især den kemisk hærdende. Ved overfladebehandling af kemisk hærdende glasionomerfyldninger med resin reduceres materialets følsomhed for udtørring og vandoptagelse, så materialets oprindelige egenskaber bibeholdes.

Den fluoridafgivende effekt hos glasionomer er størst ved den nylavede fyldning, men aftager efterhånden. Den effekt kan især for de kemisk hærdende udgaver opretholdes over flere år ved at genapplicere fluoridholdige produkter.

3) Typer

Guiden giver et indblik i type II-glasionomer (dvs. fyldningsmaterialer). Der beskrives fordele, ulemper, indikationer og kliniske råd vedrørende kemisk hærdende, konventionel og lyspolymeriserende, plastmodificerede glasionomercementer samt kompomer og giomer.

3.1.  Konventionel glasionomer (kemisk hærdende)

Fordele

  • God kanttilslutning. Risiko for spalte­dannelse er lille pga. den kemiske binding til tandsubstans, den minimale materialekontraktion og den sammenlignelige termiske ekspansionskoefficient mellem tanden og fyldningen. Det sidste medfører, at fyldningens binding til tanden påvirkes meget lidt af temperaturændringer i munden.

  • Evt. lokal cariesreducerende effekt pga. fluoridafgivelse, som er højest i de første døgn og aftager derefter.

  • Tandfarvet materiale med forbedret æstetik. Reduktion i glaspartikelstørrelse har øget translucensen af de ­nyeste produkter.

  • Hurtig arbejdsgang, da kaviteten ­fyldes på én gang.

  • God bindingsstyrke til tanden ved forbehandling af kaviteten med polyakrylsyre.

  • Kan bruges hos patienter med allergisk reaktion overfor plastbaserede materialer.

Ulemper

  • Forkortet holdbarhed sammenlignet med plast pga. materialets begrænsede mekaniske egenskaber. Resinbehandling af fyldningens overflade øger styrke.

  • Materialet er udfordret i et surt miljø, hvor udslippet af ioner fra materialet er øget – specielt hos patienter med mundtørhed eller høj cariesaktivitet.

  • Mindre æstetisk end komposit plast.

Indikationer

  • Permanente okklusale, okkluso-approksimale og cervikale fyldninger i det primære tandsæt.

  • Permanente cervikale fyldninger i det permanente tandsæt samt ART.

  • Langtidsprovisorium i det primære og permanente tandsæt.

  • Afdækning af overfladen på radix, som af forskellige årsager ikke bør ekstraheres.

Kliniske råd

  • Ved en permanent fyldning forbehandles kaviteten typisk med 15 % polyakrylsyre jf. fabrikantens anvisning.

  • Dentinoverflader bør holdes naturligt fugtige, og udtørring bør undgås for at optimere binding og reducere risiko for postoperative symptomer.

  • Materialets arbejdstid er kort, og det nyblandede materiale skal anvendes omgående.

  • Fyldningens overflade skal beskyttes mod udtørring og vandoptagelse under afbinding. Hvis der bruges en matrice, bør den både forme fyldningen og beskytte dens overflade.

  • Grovpudsning kan udføres efter initial afbinding, altid under vandkøling.

  • Overfladen beskyttes med resin, hvis fyldningen er permanent.

3.2. Plastmodificeret glasionomer (lyspolymeriserende)

Fordele

  • Sammenlignet med konventionel glasionomercement har det plastmodificerede materiale bedre holdbarhed, slidstyrke og æstetik, er mindre følsomt over for udtørring under afbinding og mindre opløseligt i det orale miljø.

  • Bøjestyrken er bedre end konventionel glasionomercement, men er stadig under niveauet for komposit plast.

  • Materialet har længere arbejds- og kortere afbindingstid sammenlignet med konventionel glasionomercement.

  • Den initiale fluoridafgivelse er ca. den samme som ved den konventionelle glasionomercement.


Ulemper

  • Sammenlignet med komposit plast har plastmodificerede glasionomer dårlige mekaniske og æstetiske egenskaber samt større opløselighed.

  • Materialet udviser en større hygroskopisk ekspansion end den kemisk hærdende glasionomer.
  • Den termiske ekspansionskoefficient er større end for tandsubstans.

  • Samme fyldningsprincipper (dvs. lagvis fyldningsteknik og -polymerisering) gælder som for komposit plast.

Indikationer

  • Okklusale, okkluso-approksimale, approksimale og cervikale fyldninger i primære tænder.

  • Cervikale fyldninger i permanente tænder.

  • Langtidsprovisorium i permanente tænder.

  • Afdækning af overfladen på radix, som af forskellige årsager ikke bør ekstraheres.

Kliniske råd

  • Ved en permanent fyldning forbehandles kaviteten typisk med 15 % polyakrylsyre jf. fabrikantens anvisning for at opnå en optimal binding.

  • Materialets arbejdstid er kort, og det nyblandede materiale skal anvendes omgående.

  • Fyldningen behøver ikke at blive beskyttet mod udtørring.

  • Pudsning kan udføres, når fyldningen er belyst – altid under vandafkøling. 

 

Kilde:

Örtengren, Ulf, Glasjonomera material (set oktober 2024) Tilgængelig fra: URL: ­https://www.internetodontologi.se/cardiologi/­­glasjonomera-material/