"Jeg får bekræftet, at vi er på rette kurs"

07.00 

Vækkeuret ringer, og jeg snupper en løbetur med en dansk, svensk og irsk kollega, hvor vi stakåndede taler om specialtandplejen i vores lande.

09.00

Konferencedagen starter. Årets tema er ”Bridging the Gap in Dental ­Care – Now and Beyond”. Det favner bredt, og jeg har de seneste dage hørt mange spændende oplæg, som er relevante for min hverdag. International Association for Disability & Oral Health (iADH) samler tandlæger fra hele verden, som beskæftiger sig med tandpleje til borgere med særlige behov på én stor konference hvert andet år. Jeg er med som repræsentant for den danske delegation, som er en underorganisation af iADH, samt som tandlæge fra Voksentand­plejen i København, hvor jeg til daglig arbejder. Det er vigtigt med vidensdeling på vores område, da få af vores patienttilfælde er ens, og området er svært at belyse med forskning og kliniske cases. I dag hører jeg om tandpleje og generel anæstesi i bl.a. Japan. Det er interessant, hvordan andre lande griber emnet an. Jeg konstaterer, at hospitalisering oftere er normen, og at tandlægerne i de fleste tilfælde er ansat ved et universitet. Jeg tjekker også mobilen jævnligt, for min familie lander i Seoul i dag.

10.30

Jeg haster videre til næste session, mens jeg reflekterer over dagenes oplæg og de forskellige tilgange til tandpleje landene imellem. Det var noget af det, jeg håbede at blive klogere på, da jeg pakkede min kuffert hjemme i Danmark. Her er flere deltagere fra udviklingslande, hvor der knap er et etableret tandplejesystem. At nogle fokuserer på de svageste og forsøger at samle viden fra andre, er imponerende. Denne session har fokus på den voksende generation af ældre og udfordringer med, at stadig flere ældre får implantater og fast protetik i munden, som de ikke formår at renholde resten af deres liv. Oplægsholderen understreger bl.a., at ingen behandling også kan være en god løsning, da man altid bør vurdere, om patienten kan klare behandlingen og selv vedligeholde den løsning, man fremstiller. Det er noget, vi daglig taler om på mit arbejde. Det er dejligt at få bekræftet, at vi er på rette kurs. Med dette i rygsækken går jeg til frokost.

13.00

Jeg hører en oplægsholder fra Irland, som også skal tale ved den kongres, vi skal holde for NFH-fællesskabet i 2025, og bliver bekræftet i, at det er et godt valg. Derefter er det Maiken Bagger, vores forperson for NFH-Danmark og NFH-Norden, som skal præsentere en af sine publikationer: ”Enhancing elderly patients’ oral health through situated learning principles”. Hun klarer det fremragende, og flere af tilhørerne er positive over det danske tandplejesystem. Det giver anledning til gode samtaler i pausen.

16.30

Dagen afsluttes med poster­præsentationer og en svømmetur med den svenske delegation.

18.00

Jeg facetimer med familien, inden jeg trækker i gallatøjet og møder de andre til en middag i hotellets have. Vi sidder til bords med tandlæger fra Norge, Sverige, Australien og Storbritannien. Jeg får mange spændende input fra deres hverdag, og vi runder behandlingsstrategier, arbejdsvilkår og ”work­-life-balance”. Tandlægen fra Australien fortæller en rørende historie om en familie, der havde rejst otte timer for at blive set af en tandlæge. Moren var dog så beruset, at hun ikke kunne samtykke på datterens vegne. Det var barskt, men et godt eksempel på, at der er meget udover patientens tænder, som vi skal forholde os til. Efter middagen og aftenens danseshow fra de koreanske tandlægestuderende danser vi selvfølgelig til ”Gangnam Style”.

00.00

Jeg når en drink med en gruppe hollandske tandlæger, og vi aftaler at udveksle erfaringer fremover, inden jeg må i seng.