"Det er kun dem, der ikke laver noget, der ikke laver fejl"

Marianne Clemensen spørger:

Hvorfor har du valgt at påtage dig rollen som nævnstandlæge, og hvad har du lært om udviklingen i klager?

– Da jeg i sin tid så stillingsopslaget, syntes jeg, det var spændende, fordi klagesystemet især dengang var omgærdet af mystik og mistanke. Det blev lidt set som et tandlægepoliti, der stillede for høje og urimelige krav. Og jeg var nysgerrig og havde nok en fornemmelse af, at det -ikke helt var sådan, det hang sammen. Siden er mange af de rygter og fordomme blevet manet til jorden, og der er kommet større fokus på, hvad systemet kan bidrage med. I forhold til patienternes, men i den grad også tandlægernes, retssikkerhed. Og i forhold til udviklingen af faget. Men jeg har da oplevet at blive kigget lidt skævt til af en tandlæge eller to, så jeg tror fortsat, det er vigtigt at udbrede kendskabet til klagesystemets arbejde.

Hvorfor er klagesystemet vigtigt?

– Vi laver allesammen fejl. Det er kun dem, der ikke laver noget, der ikke -laver fejl. Men det kan vi godt have svært ved at forlige os med i tandlægestanden. Der findes en nulfejlskultur blandt os, fordi vi har et meget stort ønske om at gøre det rigtigt første gang. Og hver gang. Det er en god og vigtig stræben. Men virkeligheden er bare den, at den ikke altid kan indfris. Og så bliver vi nødt til at se på det. For det er i konfrontationen med de fejl, vi selv og kolleger laver, at vi allesammen har muligheden for at blive klogere. Jeg tror faktisk også, at de fleste tandlæger gerne vil være bedre til at se på og forholde sig til fejl. På en konference for nogle år siden endte en professor, der holdt foredrag om at begå fejl, med at skulle flytte fra den mindste til den største sal, fordi interessen var så stor. Og helt personligt må jeg sige, at jeg siden min studietid har lært allermest om mit fag i min tid som nævnstandlæge. Der findes så meget nyttig og værdifuld læring i det, der ikke går, som det skal.

Hvilke ændringer er der sket i udviklingen og behandlingen af klager gennem årene?

– Tandlæger er blevet markant bedre til at skrive journaler. Det skyldes flere krav fra Sundhedsstyrelsen, og det har irriteret mange. Men det har haft stor betydning for behandlingen af klagesager. Når der er en detaljeret beskrivelse af, hvad der er lavet, og hvordan det er lavet, med præcise bemærkninger, kan vi langt hurtigere se, om tingene er foregået korrekt. Og det kommer i min erfaring ofte tandlægerne til gavn. Jeg kan ret hurtigt afgøre, om den rigtige metodik er anvendt, når tandlægen har været grundig i sin dokumentation. Og så kan klagen afvises. I en tid med stigende antal klager er det en kæmpe fordel. Og der kommer flere klager. Jeg ser det som udtryk for en generel samfundsudvikling, hvor vi udfordrer autoriteter, er mere kritiske og er blevet bedre – eller i hvert fald flittigere – til at google. Og det er ikke kun en dårlig ting. Jeg kan selv finde på at google på et byggeprojekt, før jeg får håndværkere, så jeg kan spørge ind til projektet. Det holder alle skarpe på vores respektive fag, når vi bliver udfordret.

I dag dækker du ikke kun Region Hovedstaden, men hele landet. Er der geografiske forskelle på klager?

– Nej, det oplever jeg ikke. Men loven betyder, at jeg i dag primært behandler klagesager fra den anden side af Storebælt, så der er mindre risiko for inhabilitet. Det er sket tidligere, at jeg har fået en sag om en tandlæge, jeg kender, og derfor ikke kan behandle. Vi har været på en del kurser, bl.a. med en højesteretsdommer, der forklarede, at vi skulle tåle at se sagen på forsiden af Ekstra Bladet, ellers skulle vi ikke røre ved den. Så vi var godt klædt på. Men der forekommer færre tilfælde, hvor vi skal vurdere spørgsmålet om inhabilitet nu, hvor vi bytter sager med vores nævnskolleger på Fyn og Jylland.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Kim Aaes valgte i 2010 at sælge sin praksis og begynde en karriere som omrejsende kirurg. Jeg er nysgerrig på, hvordan han oplever et arbejdsliv med større frihed, men færre kolleger, og hvad han har lært om eventuelle geografiske forskelle under sine rejser rundt i landet.

Steen Boss spørger:

Hvilke fordele og udfordringer er der forbundet med arbejdet som freelancetandlæge, og hvilke forskelle i opgaver ser du geografisk?