Sådan hjælper du patienter med rygestop

1. Baggrund

Andelen af befolkningen, der ryger ­cigaretter, er faldet de seneste år. I 2022 røg 13 % af den voksne befolkning og lidt flere mænd (15 %) end kvinder (11 %).

I 2022 anvendte 4 % af danskerne røgfrie nikotinprodukter enten dagligt ­eller lejlighedsvist. Røgfri nikotin er en samlet betegnelse for flere forskellige typer af produkter, der ikke inhaleres, men i stedet er beregnet til oralt eller nasalt brug. Røgfrie nikotinprodukter omfatter snus, tyggetobak, nikotinposer, tobakspastiller (skrå) og pulvertobak.

E-cigaretter indeholder nikotin og smagsstoffer opløst i en væske bestående af propylenglykol og/eller glycerin. De findes også uden nikotin. Ved brug dannes damp, som inhaleres. Ca. 5 % angiver, at de bruger e-cigaretter ­enten dagligt eller lejlighedsvist, heraf 2 % dagligt. Desuden er der 4 %, der oplyser, at de tidligere har brugt e-cigaretter.

Opvarmet tobak – eller heated tobacco products (HTP) – består af tobakspinde, som sættes ind i en hardware­del, som varmer tobakken op i stedet for at brænde den, som det er tilfældet for cigaretter. Opvarmet tobak adskiller sig fra e-cigaretter ved, at det er en tobakspind, der varmes op. Andelen af personer, der ryger opvarmet tobak, er 1 % (dagligt og lejlighedsvist). Der er desuden 1 %, der angiver, at de tidligere har røget opvarmet tobak.

Oral sundhed og tobaksrygning – hvad er risikoen?

• Øget risiko for at udvikle oral cancer
  
  
• Forringet prognose efter cancer­behandling
  
  
• Øget risiko for at udvikle oral candidose 
  
  
• Hvidlige forandringer (hyperkeratoser) i mundslimhinden 
  
  
• Tobaksassocieret leukoplaki (”fingeraftryksleukoplaki”) 
  
  
• Rygers melanose
  
  
• Misfarvede tænder og tandrestaureringer
  
  
• Forringet smagssans
  
  
• Forringet sårheling
  
  
• Øget risiko for parodontal sygdom/­parodontitis
  
  
• Alvorligere forløb af parodontitis
  
  
• Øget risiko for tandtab 
  
  
• Forringet effekt af parodontalbehandling
  
  
• Forringet implantatoverlevelse
  
  
• Forøget risiko for udvikling af epiteldysplasi i eksisterende orale potentielt maligne tilstande
  
  
• Xerostomi, påvirkning af spytmængde og -sammensætning
  
  

Oral sundhed og brug af røgfrie nikotinprodukter – hvad er risikoen?

• Grålige/hvidlige rynkede mundslimhindeforandringer svarende til applikationsstedet
  
  
• Snus (der indeholder tobak) synes at give mere udtalte mundslimhinde­forandringer end nikotinposer, der inde­holder syntetisk fremstillet nikotin
  
  
• Gingivaretraktioner svarende til applikationsstedet
  
  
• Lokal irritation (sviende, brændende gener) og rødme i mundslimhinden
  
  
• Kontaktreaktioner (overfor tilsætningsstoffer)
  
  
• Visse røgfrie tobaksprodukter, som anvendes i bl.a. USA, kan være forbundet med øget risiko for udvikling af oral cancer
  
  

2. Tobaksafvænning

Studier af tobaksafvænning er næsten kun udført på rygere, men det er sandsynligt, at samme model for afvænning kan bruges i forhold til andre tobaksprodukter.

Der eksisterer et stort antal studier af afvænning, som viser, at en interven­tion kan få rygere til at lægge cigaretterne på hylden. Rygeafvænning som en del af tandplejen er kun undersøgt i beskedent omfang og i studier med mangelfuld kvalitet. En artikel med sammenfatning af 20 studier vedrørende tobaksafvænning, herunder snus, konkluderede dog, at rådgivning og støtte fra tandplejepersonalet kan hjælpe patienter med at droppe tobaksprodukter.

Metoderne til afvænning sigter mod at øge patientens motivation for at stoppe med at ryge og/eller anvende røgfrie nikotinprodukter samt rådgive og hjælpe patienten til at komme ud af uvanen og lindre den fysiske afhængighed. Motivationen og rådgivningen kan gives i forbindelse med patientens regelmæssige besøg hos tandlægen, gennem brochurer, via internettet, apps eller SMS’er ­eller i en kombination af metoderne.

Tandlæger er lovgivningsmæssigt forpligtede til at informere om ”tobakkens skadelige virkninger i mundhulen” og efter operationer, herunder ekstraktion og kirurgisk parodontal­behandling, at informere patienten om ”rygningens forsinkende virkning på sårheling”. Patienternes tobaks-/nikotin­forbrug skal også journalføres.

2. Behandling 

Rådgivning finder sted gennem en dialog med patienten. 

3.1. Motivation

Anbefal rygestop med henvisning til den orale sundhed. Ret budskabet direkte til patienten. Det er vigtigt, at budskabet er entydigt.

Eksempel: “Du er begyndt at få tegn på parodontitis. Hvis du ser i spejlet, skal jeg vise dig … Det er vigtigt, at du stopper med at ryge. Det er en del af behandlingen, så du ikke får parodontitis”. 

3.2. Metode

Patientens erfaring med rygestop

Find ud af, om patienten tidligere har forsøgt at stoppe med at ryge, og hvordan det er gået.

Fysisk og psykisk afhængighed

• Beskriv, hvordan kroppen er blevet afhængig af nikotin, og at et rygestop fører til forandringer i kroppen, som kan vise sig som abstinenser. De er mest mærkbare i de første to uger af rygestoppet, og de aftager gradvist. Medicin kan lindre abstinenserne.
  
  
• Forklar, hvordan brugen af tobaksprodukter kan relatere sig til en række konkrete situationer og sindsstemninger (se råd om, hvordan man bryder vaner nedenfor). 
  
  

Forberedelser før rygestop

• Registrér dato for rygestop i journalen
  
  • Hjælp patienten med at fastsætte en bestemt dag for rygestoppet og registrér det i journalen.
  • Fastsæt gerne datoen til de nærmeste uger. Motivationen for at stoppe kan hurtigt aftage.
    
    
• Øjeblikkeligt eller gradvist rygestop
  • De fleste vælger et øjeblikkeligt rygestop på den fastsatte dag. Der er ingen fordele ved gradvist at trappe ned, snarere tværtimod, da der dermed er stor risiko for, at man ikke stopper fuldstændigt. Nikotinmedicin på dagen for rygestoppets start kan erstatte nikotinen. 
    
    
• Ingen tobak på rygestopdagen
  • Spørg, hvad patienten har tænkt sig at gøre med sine cigaretter, snus eller andre tobaksprodukter på dagen for rygestoppets start. Det bedste råd vil være ikke at have noget tobak og undgå alt, som minder om brug af tobak. 
    
    
• Personer i patientens omgangskreds
  • Undersøg, om nogle i patientens nærmeste omgivelser bruger tobaksprodukter – hjemme, på arbejde mv. Når man ser andre, der ryger, er der en risiko for, at trangen til at ryge stiger. Find ud af, hvilken støtte patientens pårørende kan give under rygestoppet. 
    
    
• Rygestopmedicin
  • Nikotinmedicin dæmper nikotin­abstinenserne og kan købes uden recept. De findes i forskellige styrker både som plastre, tyggegummi, inhalator, spray og tabletter. Et plaster giver et langsomt optag af nikotin for at dæmpe abstinenserne, mens de orale præparater giver et hurtigere optag af nikotin og kan hjælpe på kort sigt. Nikotinplastre og oral nikotinmedicin kan med fordel kombineres. Brugen af medicin starter den dag, patienten stopper med at ryge, og bruges typisk i 2-3 måneder. 
    
    
• Råd til at bryde rygevanen
  • Brugen af tobak hænger ofte sammen med forskellige stimuli. Et godt råd er at undgå disse stimuli – fx ­alkohol, kaffe, fester. Ændre fx morgenrutiner og aflede trangen fx ved at være aktiv og motionere. 

3.3 Opfølgning

Efter at patienten er stoppet med tobakken:

• Tag kontakt til patienten på dagen ­eller dagen efter rygestoppet for at bakke op om beslutningen og for at høre, hvordan det går.
  
  
• Vend tilbage med støttende samtaler (5-6 gange) i løbet af de to første måneder. 
  
  
• Abstinenser er værst de to første uger efter rygestoppet:
  • Irritation og frustration
  • Angst
  • Koncentrationsbesvær
  • Øget appetit
  • Rastløshed
  • Nedtrykthed
  • Søvnproblemer
    
    
• Patienter, der anvender nikotinmedicin, og som har mange abstinenser, kan rådes til at øge dosis. 
  
  
• Andre ofte forekommende problemer er forstoppelse og blødende tandkød. Der kan også opstå after i munden.
  
  

4. Prognose

Tobaksafhængighed anses for at være livslang, og tilbagefald er snarere reglen end undtagelsen. De allerfleste – 75 % af dem, der ryger dagligt – vil gerne stoppe, og mange gør gentagne forsøg på at droppe tobakken. Det lykkes kun for mellem 7 og 8 % årligt. Den andel kan blive to til fire gange højere, hvis rygerne får professionel hjælp til at stoppe. De bedste resultater opnås ved gentagne støttesamtaler i løbet af nogle måneder kombineret med medicin. Men selv en enkelt samtale kan have en effekt.