Fagstafetten:

"Det innovative nærer min indre narcissist"

Specialtandlæge i ortodonti Søren Poulsen svarer i denne måneds fagstafet på, hvordan han bevarer sin nysgerrig når det drejer sig som at være en af de første til at afprøve nye produkter, behandlinger og metoder.

Tb2024 02 Fagstafetten
Tekst: FREELANCEJOURNALIST FREJA BECH-JESSEN

SØREN POULSEN

Uddanne tandlæge fra Aarhus i 1978

Specialtandlæge i ortodonti i 1987

Har arbejdet i kommunalt regi i 10 år, men driver i dag sin egen klinik i Holstebro på 27. år

 

Johan Blomhöf spørger:

Du er en tandlæge, der er hurtig til at gribe og afprøve nye produkter, behandlinger og metoder. Hvordan bevarer du din nysgerrighed?

– Hvis jeg bare skulle lave det samme år ud og år ind, ville det simpelthen blive for kedeligt for mig. En af de vigtigste grunde til, at jeg valgte tandlægefaget, var netop, at det er et felt, der er i udvikling, fordi der kontinuerligt udvikles nye muligheder. Derfor var jeg også hurtig til at afprøve fx forankring af miniskruer og til at arbejde med skrueforankret lingval apparatur i overkæben. Det passer mig rigtig godt at prøve nye ting af, fordi jeg af natur er nysgerrig, men det, der driver den nysgerrighed, er jo helt grundlæggende, at de nye muligheder kan være med til at gøre mig til en bedre tandlæge og give mine patienter bedre resultater. Det er jo helt fantastisk, at vi kan gøre noget meget bedre i dag, som vi ikke kunne for bare få år siden. De seneste årtier er den udvikling accelereret med stormskridt pga. nye teknologier. Tingene har ikke bare flyttet sig år for år, men nærmest måned for måned. Og det er et tempo, der passer sådan en som mig helt utroligt godt. Det er både sjovt og givende at flytte min egen kunnen, men især at sende gladere patienter afsted fra klinikken. 

Hvor kommer den nysgerrighed på alt det nye fra?
– Jeg har altid være draget mod det innovative. Det kræver måske lidt mod, fordi man ikke ved med sikkerhed, om det lykkes. Men når det lykkes – og lykkes godt, ja faktisk meget bedre end før – så er det jo en kæmpe tilfredsstillelse. Det at arbejde med noget nyt sætter også rutinen ud af kraft og kræver mere og konstant årvågenhed, fordi et nyt produkt, der stadig er i udvikling, selvfølgelig skal følges tættere. For mig er det et spændende sted at være. Og så må jeg jo også indrømme, at det nærer ens indre narcissist. Ja undskyld, men det er sådan, det er. Man bliver afhængig af hele tiden at gøre noget bare lidt bedre – og så få ros for det af sine patienter. Det er ganske enkelt voldsomt tilfredsstillende.

Hvilken ny behandling eller nyt produkt har især haft betydning for dit speciale?
– Klare skinner – eller det, der kendes som invisalign – har været en kæmpe gamechanger inden for tandregulering. Jeg prøvede det af med det samme, da de først kom fra USA i 2005. På i alt fire patienter. Men det var noget skrammel. De var slet ikke præcise nok, og selvom jeg godt kunne se potentialet, gik vi hurtigt tilbage til de faste skinner. For syv år siden tog jeg dem op igen, fordi jeg i samarbejde med et dansk firma fik mulighed for at lave skinnerne selv. Jeg sidder selv med softwaren i dag og definerer og sætter grænser op for skinnerne, som så 3D-printes på baggrund af de algoritmer, der er sat. Det er virkelig, virkelig sjovt at kombinere min efterhånden lange erfaring med helt ny teknologi. Og jeg ser hele tiden nye måder, vi kan optimere softwaren på. De klare skinner skal have rigtig godt fat i tænderne for at fungere optimalt, og det betyder, at de ikke bare skal laves specifikt til at passe den enkelte patient, men jo også løbende skal justeres, efterhånden som behandlingen skrider frem, og tandstillingen forandres. Derfor ser jeg mine patienter langt oftere end før. Der skal ikke gå mere end otte uger imellem. Og det giver jo et helt nyt samarbejde. De er langt mere inde over behandlingen, følger med og kommer nogle gange ligefrem med forslag. Det er en helt ny form for samarbejde, som jeg faktisk nyder.

Har du også prøvet fusere af?
– Ja, det sker, selvfølgelig. Og det må man tage med. Men det interessante er jo, at man ofte, uanset om det er noget, man vælger at fortsætte med eller ej, lærer noget nyt og får en ny erfaring, som man kan tage med sig videre. Jeg tror ikke, man skal afholde sig fra at prøve nye ting af, bare fordi man risikerer at skyde skævt en gang imellem. Ellers havde vores fag jo aldrig været, hvor det er i dag.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?
– Mette Marcussen har relativt sent i sin karriere kastet sig ud i at etablere en ny praksis og stable en ny enhed på benene. Jeg vil gerne spørge, hvad der driver hende og giver hende energi til at gøre noget nyt på et tidspunkt i karrieren, hvor de fleste mest gør det samme.

Søren Poulsen spørger:

Hvad driver dig og giver
energi til at prøve noget nyt på et tidspunkt i karrieren, hvor de fleste står stille?

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende