Tandlægers retssikkerhed vil blive udfordret:

Din retssikkerhed i fare

Tandlægers retssikkerhed vil blive udfordret og sagsbehandlingen forlænget, hvis arbejdsgruppes anbefalinger til et nyt klagesystem bliver til virkelighed. Sådan lyder et opråb fra Tandlægeforeningen. Minister afviser, men vil indkalde til dialog.

Tb2024 02 Klagesystem
Tekst: Anne Burlund

Alle patientklager skal som udgangspunkt starte som forløbsklager. Sådan lyder en af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der blev fremlagt i januar. 

Et forslag, der ifølge Tandlægeforeningen er helt ude af sync med virkeligheden på landets tandklinikker og kan medføre en ansvarsforskydning fra det individuelle faglige ansvar. 
– Det gør mig utroligt bekymret for tandlægernes retssikkerhed, for det vil betyde, at vi kan blive gjort ansvarlige for en kollegas arbejde, hvis vedkommende får en klagesag, da der ikke er fokus på den enkelte sundhedsperson, men behandlingsstedet, understreger Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen.

Hun bliver bakket op af Marianne Bockhoff, afdelingschef i Tandlægeforeningens Sundhedsfaglige Rådgivning. Ifølge hende, så afspejler anbefalingerne ikke de særlige rammer og vilkår, som tandlæger i privat praksis arbejder under.
– På fx et hospital er der flere forskellige sundhedspersoner involveret i en patient og et behandlingsforløb, hvorimod det i privat tandlægepraksis ofte kun er én tandlæge, der har ansvar for patienten og hele behandlingsforløbet. Derfor er det helt hen i vejret, hvis alle klagesager skal starte som en forløbsklage. 

PTO: Gode takter
Hos Privatpraktiserende Tandlægers Organisation (PTO) lyder der anderledes positive toner over for de nye anbefalinger. Daværende direktør Kent Kristensen (Kristensen blev afskediget af bestyrelsen 31. januar, red.) udtaler til Erhvervsmagasinet Dental, at han ser ”gode takter i det nye system”:
”Det er en fornuftig beslutning at ændre på patientklagesystemet. Det nye forslag understreger, at arbejdsgiverne har ansvaret for arbejdets organisering og kvalitet, ligesom det er klinikejerne, der ansætter personalet. Med forslaget understreges klinikejernes ansvar, ligesom man kan læse forslaget som en beskyttelse af de ansatte. Forslaget er med til at skabe tryghed for medarbejderne,” udtaler Kent Kristensen.

En holdning, som vækker undren i Tandlægeforeningen.
– Vi er meget uenige, og det er vores klare vurdering, at tandlægernes retssikkerhed vil lide et knæk. Vi kan aldrig bakke op om et system, hvor enkeltpersoner kan blive en del af en afgørelse og få 
kritik eller kritik med indskærpelse for en behandling, de aldrig har været involveret i, understreger Susanne Kleist

Forlænget sagsbehandling 
Tandlægeforeningen har derfor i slutningen af januar sendt et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor foreningen understreger, at den konkrete anbefaling strider mod arbejdsgruppens målsætning om, at patientklagesystemet skal understøtte retssikkerheden for alle parter i en klagesag.

I brevet udtrykker foreningen også bekymring for, at de foreslåede ændringer vil betyde længere sagsbehandling – og dermed sætte patientsikkerheden over styr. 
– Hvis alle sager skal starte som styrelsessager, inden de kan fortsætte som disciplinærnævnssag, vil det give en forlænget sagsbehandlingstid. Særligt set i lyset af, at 67 % af alle afgjorte tandsager fra 2017-22 var disciplinærnævnssager, fastslår Marianne Bockhoff.

Tandlægebladet har derfor spurgt indenrigs- og sundhedsministeren, om hun kan garantere at den foreslåede ændring ikke vil forlænge sagsbehandlingstiden. Det svarer ministeren ikke på, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser følgende i en mail til Tandlægebladet:
”Langt de fleste vil opleve en kortere sagsbehandlingstid, hvis hovedparten af klagesagerne starter som forløbsklager. Hvis en sag efterfølgende prøves som en disciplinærnævnssag, vil sagsbehandlingstiden i princippet blive længere. Forventningen er dog, at ledelser på behandlingssteder allerede efter en forløbsklage med kritik vil tage kritikken til efterretning og begynde at uddrage læring af hændelsen.” 

Tandlæger ikke inddraget
Arbejdsgruppen blev som led i sundhedsaftalen fra maj 2022 nedsat for at afdække, hvordan klagesystemet kan gøres mere overskueligt for patienter, og hvordan der kan skabes større fokus på læring end sanktioner. En ambition, som Tandlægeforeningen deler. 

Derfor undrer det også Susanne Kleist, at Tandlægeforeningen ikke har siddet med i arbejdsgruppen eller været inddraget i arbejdet, når ca. 6-7 % af alle klagesager er klager over tandlægefaglig behandling. Tandlægebladet har derfor spurgt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), hvorfor Tandlægeforeningen ikke har været inddraget i arbejdet med de nye anbefalinger.
Det svarer hun ikke på, men sender følgende skriftlige svar:
”Når man skal forbedre og forenkle patientklagesystemet, er der mange forskellige hensyn og ting, man skal tage højde for, og arbejdsgruppen har på bedste vis forsøgt at finde de rette balancer. Men 
det har været helt afgørende, at klagesystemet fortsat sikrer retssikkerheden for alle parter. Og det gør sig også gældende for den foreslåede model med flere forløbsklager.”

Ministeriet indkalder til dialog
Ministeriet oplyser i en mail til Tandlægebladet, at arbejdsgruppen har haft indtryk af, at Tandlægeforeningen delte holdningen om, at ændringen i klagesystemet forventes at gavne alle sundhedsfaglige medarbejdere, der involveres i en klagesag: ”Styrelsen for Patientklager har i 2022 på et møde med Tandlægeforeningen drøftet forskellige tematikker, herunder forløbsklager og disciplinærnævnssager. På dette tidspunkt gav Tandlægeforeningen udtryk for et ønske om, at alle klager skulle starte som forløbsklager. Arbejdsgruppen har derfor ikke overvejet, at Tandlægeforeningen kunne være imod denne anbefaling,” lyder det bl.a.

En udlægning, som Susanne Kleist ikke kan genkende:
– Vi har haft et klart ønske om at forenkle klagesystemet, og derfor har vi bakket op om én samlet indgang til at klage. Men at alle klager skal starte som en forløbsklage, er vi dybt uenige i. Vores holdning er, at det er styrelsens opgave at sende klagen ind i det rigtige spor.

På baggrund af de nye oplysninger og bekymringer, som Tandlægeforeningen rejser, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu indkalde en række foreninger og organisationer til dialog. 
”Ministeriet er interesseret i at høre om de nye inputs, og derfor indkaldes Tandlægeforeningen, Praktiserende Tandlægers Organisation og Ansatte Tandlægers Organisation til dialog i den nærmeste fremtid, hvor der vil være mulighed for at drøfte disse synspunkter,” lyder det i en mail til Tandlægebladet.

Et møde, man ser frem til i Tandlægeforeningen:
– Vi mener, at det mest hensigtsmæssige for alle parter vil være at gøre det endnu tydeligere for patienterne, at de skal vælge, hvilken type klagesag de ønsker at køre – og at sagstypen skal kunne ændres undervejs i forløbet. Dét vil være vores hovedbudskab til ministeriet, lyder det fra Marianne Bockhoff. 

Lovforslaget blev sendt i høring 22. januar, og indenrigs- og sundhedsministeren vil i marts fremsætte et lovforslag for at implementere en række af de nye anbefalinger.