Sælger eller sundhedsperson?

Søren Sehested
Klinikejer, Tandlægerne Frederiksberg, Tandlægerne ved Storkespringvandet og Tandlægerne på Østerbro

Der er ingen tvivl om, at konsolideringen i branchen øger konkurrencen mellem tandlægeklinikkerne. Samtidig udvikles nye teknologier med lynets hast sammenlignet med for bare få årtier siden. Særligt mindre tandlægeklinikker får sværere og sværere ved at generere det overskud, der er nødvendigt for at kunne investere i ny teknologi samt at udvikle de tandfaglige kompetencer. 

Det øger risikoen for, at nogle patienter ikke får tilstrækkelig god behandling over tid. Det er i mine øjne ikke en option. Vi skal kunne give vores patienter den absolut bedste behandling, og det fordrer, at vi gør brug af ny teknologi og udvikler vores medarbejdere. Det er grunden til, at vi som klinikejere er nødt til at drive vores tandklinikker på en mere professionel og effektiv måde, end vi har været vant til.

Udviklingen gør faget mere kommercielt. Vi skal ikke kun være sundhedspersoner, vi skal også være erhvervsdrivende og lede vores medarbejdere. Det er vi ikke uddannet til, og derfor ser jeg positivt på at hente kvalificerede kompetencer fra andre brancher til at stå for denne del. 

Det betyder ikke, at vi som tandlæger skal give køb på vores faglige stolthed og vores betydningsfulde rolle i samfundet. Vi har et ansvar for hverken at overbehandle eller ”sælge” noget, patienten ikke har behov for. Som arbejdsgivere skal vi tværtimod sikre, at der er klare retningslinjer og principper for, hvordan der skal behandles, og at rammerne for faglighed, etik og kvalitet i behandlingerne er til stede.
Ja, vi skal som klinikejere sikre et forretningsgrundlag i den tiltagende konkurrence. Derfor skal vi bl.a. være til stede på de sociale medier, men jeg tror også på, at den rigtige ledelse og organisering skaber et miljø af ordentlighed og med værdier, som medarbejderne kan se sig selv i. Det understøtter en kultur med stærke relationer mellem personalet og en høj faglig etik til gavn for patienterne. 

Jeg tror på, at vi fremmer det bedste i os selv, når vi er nysgerrige, når vi udfordrer os selv og hinanden, og når vi har modet til at gøre det rigtige. En øget konkurrence er uundgåelig. Jeg er dog overbevist om, at det i sidste ende er til gavn for patienterne.

Lars Bo Petersen
Tandlæge, Colosseumklinikken Kongens Nytorv

Der eksisterer ingen sammenhængende strategi i Danmark for tilvejebringelse af den bedst mulige tandsundhed – bortset fra børnetandplejens overbevisende resultater. Ingen politikere viser seriøs 
interesse for voksentandplejen, hvilket giver rigelig plads til mere og mere businessorienterede løsninger, som camoufleres som nytænkning. Money talks – bullshit walks.

Den langt, langt overvejende del af alle private tandlæger sætter efter min opfattelse faglige hensyn meget højere end forretningsmæssige hensyn. Problemet er ikke knyttet til den enkeltes moral. Der er derimod sket 
et kollektivt skred i forståelsen af tandlægens rolle fra en fokuseret sundhedsfaglig aktør til også at operere i terrænet for wellness og kosmetik. Aggressive muligheder gennem sociale medier og avancerede onlinebaserede adfærdsregulerende algoritmer har forstærket udviklingen. I et konkurrencepræget landskab presses vi gensidigt i denne retning på kanten af (eller over) vores faglighed.

Vi er stort set uvidende om, hvilken betydning de kapitalfondsejede kæder har for tandplejen. I klassisk økonomisk forstand er større konglomerater måske en naturligt og indeholder teoretiske fordele som udgiftsoptimering, bredere faglighed og mere evidensbaseret behandling. Læg mærke til ordet: Teoretisk. En 
undersøgelse fra Finland, hvor kæderne blomstrer, har foreløbigt ikke vist nogle økonomiske eller behandlingsmæssige fordele for patienterne. Beslutninger i de store kæder bliver med al sandsynlighed truffet ud fra almindelige principper, som doceres på erhvervsuniversiteter. 
Bundlinjen maksimeres med avancerede organisatorisk/psykologiske tricks kendt fra operatører inden for produktion og salg i øvrigt.

Hvad er løsningen? Jeg tror ikke, at det er muligt at undgå en yderligere tendens til sundhedsfaglig udvanding af faget uden en grundlæggende reform af hele tandplejesystemet. En offentlig overtagelse af tandplejens sundhedsfaglige kerneelementer bør overvejes i en eller anden form. Kombineret med udvikling af en langsigtet sundhedsfaglig strategi. Det vil givetvis afstedkomme et produktionsfald og berøre vitale privilegier. Men har vi på langt sigt brug for mere produktion og privilegier eller for mere forebyggende sundhed?

Palle Holmstrup
Professor emeritus

Jeg har fuld forståelse for, at tandlægevirksomhed er et erhverv. Men det er et erhverv i sundhedssektoren – og derfor kan det let blive problematisk, når der er et økonomisk mellemværende mellem patienten og tandlægen, der dermed kan have et incitament til at sælge dyre behandlinger. 
Tandlægevirksomhed er jo som at sælge elastik i metermål, og det kræver derfor en etisk tilgang og betydelig samvittighed hos den enkelte tandlæge. Det er helt afgørende, at vi opfatter os selv og hinanden som en del af sundhedssektoren. Vores primære formål er at medvirke til at forebygge og behandle sygdom. 

Jeg har gennem tiden hørt flere skræmmende eksempler på tandlæger, der sælger kroner og implantater, der ikke er strengt nødvendige for patienten. Bl.a. en patient, der skulle have lavet en krone og fik tilbuddet: ”Hvis du tager tre, får du rabat.” Det er jo helt absurd. En tandklinik er jo ikke et supermarked. De behandlinger, vi laver, er irreversible. Hvis man borer en tand ned for at påsætte en krone, kan man ikke genskabe den oprindelige tand.

Det korte af det lange er, at man skal være samvittighedsfuld i sin aktivitet. Derfor kan det virkelig bekymre mig, at tandlægekæder bliver solgt til kapitalfonde, hvis primære mål ikke er at skabe sundhed og forebygge sygdom, men at generere penge. Særligt når man hører, hvordan der nogle steder foregår diskussioner med tandlægerne om, hvorfor man ikke har solgt lige så mange kroner som kollegaen. Og der bliver ført regnskab på tavler over dagens salg. 

Det er fint med online markedsføring, hvor man kan vise sine ydelser frem og gøre opmærksom på sig selv. Men det skal foregå etisk forsvarligt. Og her er markedsføringsloven ikke en garanti for, at det sker, da den kan omgås på mange måder. Appellen til alle tandlæger er derfor, at de skal huske på, at de først og fremmest er autoriserede sundhedspersoner – og ikke sælgere.