"Jeg ville gerne vende det hele lidt på hovedet"

Søren Povlsen spørger:

Hvad driver dig og giver energi til at prøve noget nyt på et tidspunkt i karrieren, hvor de fleste står stille?

– Jeg tror på, at man skal samle de muligheder op, som man falder over her i livet, også når de dukker op på tidspunkter, man måske ikke lige havde forventet. Så da jeg i 2019 så muligheden for at åbne en kæbekirurgisk klinik i Nordjylland, greb jeg den. På det tidspunkt fandtes der ikke en dagsåben kæbekirurgisk klinik i regionen, som kunne servicere patienter fra dag til dag. De måtte vente på, at kirurgerne kom på tandklinikkerne fra bl.a. Aarhus og København.
Det ville jeg gerne vende på hovedet, så det blev kirurgen, der ventede på patienterne. Og selvom det nok kun var mig, der dengang troede på den forretningsmodel, så er det kun gået én vej siden. Fra det rene ingenting servicerer vi nu over 80 nordjyske klinikker og har patienter fra Randers til Skagen og fra Hanstholm til Aalborg. Vi har føjet to nye specialer til, hyret flere dygtige assistenter og en sygeplejerske. Næste naturlige skridt blev at flytte ud af de små opstartslokaler og udvide til syv behandlingsrum. Det har været meget givende at se det vokse og tage form. Og det giver langt mere energi end bøvlet ved at starte noget op.
 
Hvilke udfordringer og hvilke fordele kan der være forbundet med at starte noget nyt senere i sin karriere? 
– Det arbejde, jeg laver ved stolen, skal være tiptop. Altid. Men alt bliver jo nemmere med tiden og erfaringen, og jeg har været i det her fag så længe nu, at jeg har fået overskud til også at flytte fokus lidt fra kerneopgaven. Det, der fylder rigtig meget i mit arbejdsliv nu, er at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø, yde en god service for vores patienter og et godt samarbejde med de tandlæger, der henviser til os. Jeg har ingen lederuddannelse, så der er meget nyt at lære, men det er sindssygt sjovt og spændende, og jeg kan mærke, at jeg har det faglige og erfaringsmæssige overskud til at kaste mig ud i det. Og så er det bare en kæmpe glæde at se det hele vokse og udvikle sig. 
Jeg var måske lidt bekymret for at starte op og sidde alene med det. Det er jo noget helt andet at arbejde alene på klinik sammenlignet med en ansættelse på en hospitalsafdeling. Men der har min tid i faget jo givet mig et netværk, jeg har kunnet trække på. 

Hvordan har det været at samle et nyt hold – og hvordan har du båret dig ad med at sætte det rigtige? 
 – Det faglige skal selvfølgelig være i orden, men jeg er gået målrettet efter at ansætte mennesker, som har en naturlig empatisk tilgang til patienterne og til arbejdet. Mange mennesker har en oplevelse af kirurgi som noget voldsomt og hårdhændet noget, så det har været vigtigt for mig at ansætte medarbejdere, som er nænsomme og rummelige over for bekymrede, bange eller ligefrem angste patienter. Jeg har ansat 
folk, som jeg har kendt og arbejdet sammen med tidligere – på Kirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og som cykelkirurg – og som jeg derfor vidste havde de evner, men ellers har jeg lænet mig op ad min intuition. Og her er det empati, der er ledetråden. Det er en evne, man ikke lige sådan kan læse og studere sig til – alt det andet skal du nok lære. 

Hvad har du lært af processen? 
– Som kæbekirurg på et hospital står du ofte med de store indgreb og operationer – skader efter trafikuheld, alvorlige frakturer efter fald eller vold. I sammenligning er arbejdet på en kæbekirurgisk specialistklinik nærmest et helt andet fag. Og det har været spændende at nørde ned i den dentoalveolære kirurgi. Det har givet mig mange nye indsigter og en meget konkret forståelse af, at selvom man har været længe i et fag, så er der altid mere at lære. Jeg har også lært, at alt det udenom tandlægegerningen – samarbejdet med de henvisende tandlæger, etableringen af et godt arbejdsmiljø, patientservicen – er spændende, sjovt og enormt givende og berigende. Jeg har det rigtig godt, hvor jeg er. Og er kun glad for, at jeg kastede mig ud i at gøre og skabe noget nyt. 

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?
Leder af specialtandplejen i Aalborg Kommune, Maiken Bagger, har etableret en arbejdsgang og kultur, der har fået international bevågenhed. Den vil jeg gerne høre mere om. 

Mette Marcussen spørger:

Hvad er det, I kan i Aalborg, som andre kan lære af?