"Vi skal følge vores sårbare og udsatte patienter tæt"

Mette Marcussen spørger:

Som leder af voksentandplejen i Aalborg har du været med til at etablere en arbejdsgang, der har fået international bevågenhed. Hvad er det, I kan? 

– I tæt samarbejde med daværende Ældre- og Handicapforvaltning i Aalborg Kommune og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet gennemførte vi et tidsafgrænset projekt med sidemandsoplæring i omsorgstandplejen, hvor vi underviste plejepersonalet i at udføre mundplejen 
af plejehjemsbeboere i Aalborg Kommune. Den tværfaglige indsats var en stor succes med markant reduceret plak på tænderne og mindre sygdom. Men bare seks måneder efter projektets afslutning kunne vi, med statistisk signifikans, se, at den opnåede effekt forsvandt. Det var tydeligt, at der var brug for et fortsat tæt samarbejde med plejepersonalet for at opretholde de positive effekter. Og det er på den baggrund, vi har fået midler til at fortsætte projektet. I en tid, hvor der snakkes meget om skrøbelighed i sektorovergange, er det jo rart at kunne levere evidens for, hvad der virker og ikke virker. Og for at det faktisk styrker sundheden at knytte tættere bånd sektorerne imellem. 

Hvordan har I udviklet tilgangen?
– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i mål endnu, men i en fortsat udviklingsfase. Tilgangen med sidemandsoplæring er hentet fra vores dygtige kolleger i Omsorgstandplejen i København, og vi har via et pilotprojekt tilpasset den vores kommune og identificeret de behov og udfordringer, der findes netop her, for at kunne gennemføre de komplekse interventioner på tværs af forvaltninger og faggrupper, som er nødvendige. Og så har vi løbende opdaget, hvordan også små tiltag faktisk kan gøre en stor forskel. Det var fx svært for flere social- og sundhedshjælpere og -assistenter at se billeder af sygdomme i mund og tænder i forbindelse med sidemandsoplæringsundervisningen. De fik det simpelthen dårligt. Og nogle måtte gå. Så i stedet for fotos har vi udviklet animeret undervisningsmateriale. Det er lige så illustrativt, men det afskrækker ikke andre faggrupper. 

Hvorfor er det væsentligt at følge patienter i omsorgstandplejen tæt? 
– Funktionsnedsættelser hos ældre – især udsatte og sårbare ældre uden et stort netværk – kommer ofte snigende, men kan også udvikle sig pludseligt. Mennesker med fx fremadskridende demens eller halvsidige lammelser oplever løbende svækkelse af fysiske såvel som kognitive funktioner. Derfor kan tandplejens tilgang ikke være statisk, men må løbende justeres til de aktuelle behov. Det betyder, at det er en patientgruppe, der skal ses langt hyppigere. Og at de, der varetager den daglige pleje, skal have adgang til ny og relevant sidemandsoplæring. Det er den arbejdsgang, vi har etableret nu. Men vi er langtfra i mål. Selvom vi kan undervise i den rigtige pleje og justere på den, når der er behov, er der ikke altid tid og ressourcer til at udføre den. Jeg oplever plejepersonalegruppen som en samvittighedsfuld og dedikeret faggruppe, der er opsatte på at gøre deres bedste. Men der kan mangle både hænder og tid.

Kan andre tandlæger lære noget af de erfaringer, I har gjort jer? 
– Afgjort. Vi har dokumenteret, at sidemandsoplæring og hyppige tilsyn har stor betydning for sårbare og udsatte ældres tandsundhed. Og vi opfordrer vores kolleger i praksisser rundtom i landet til at tage den viden til sig. Fx ved at spørge ind til de ældre patienters daglige mundplejerutiner og lade patienten demonstrere egne evner for mundpleje. Kan de fx skrue hætten af tandpastatuben og ramme tandbørsten med tandpasta? Og så opfordrer vi tandlæger til at handle og henvise til omsorgstandplejen, hvis de oplever funktionsnedsættelser. Det vil hjælpe patienterne nu og her, men også kunne forebygge skader og sygdomme, som ofte er fremskredne, når de kommer til os, men ofte kunne være undgået, hvis de var blevet opdaget og handlet på tidligere. 

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?
Institutleder Siri Beier Jensen ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, har været med til at udvikle og implementere tre nye studieordninger for at skærpe de tandfaglige uddannelsers faglighed og forskningsprofil. De ordninger vil jeg gerne høre mere om.

Maiken Bagger spørger:

Hvad kommer de nye studieordninger til at betyde for vores kommende kollegers faglighed?