Har du husket informeret samtykke?
Styrelsen for patientklager har udgivet en sammenfatning, der belyser praksis i klagesager om informeret samtykke. Bliv klogere på, hvor meget du skal informere og til hvem.
Hvornår skal du informere forældrene til en mindreårig om den behandling, barnet skal have foretaget? Hvem kan give samtykke i sager om fælles forældremyndighed eller inhabile patienter?
Det er blot nogle af de spørgsmål, tandlæger, læger og andet sundhedspersonale kan få svar på i en ny og efterspurgt praksissammenfatning om informeret samtykke fra Styrelsen for Patientklager.
Et princip, der bygger på patienters ret til selv at bestemme – og til at kunne sige ja eller nej til behandlingen på et oplyst og fyldestgørende grundlag.
Ifølge sektionsleder hos Styrelsen for Patientklager, Kim Hylleberg Krøyer, kan informeret samtykke være et svært område at navigere i for sundhedsprofessionelle.
– Det er altid en konkret vurdering af, hvad der skal ske med patienten, hvad han eller hun fejler, og hvad de kan forventes at forstå. Og så er der særlige problemer med mindreårige og inhabile personer, som kan vanskeliggøre området, fordi det netop er et spørgsmål om, hvem der skal have informationen, og hvem der skal samtykke, siger Kim Hylleberg Krøyer og tilføjer, at praksissammenfatningen derfor har særligt fokus på informeret samtykke i disse situationer.
Forventninger ikke indfriet
Mere konkret indeholder praksissammenfatningen 81 cases om klagesager fra forskellige områder inden for sundhedssektoren, herunder også fire sager fra tandlægepraksis.
– Vi håber, at vi med eksemplerne kan kaste lys over de problemstillinger, vi har fået over de seneste år, og se, hvordan den kliniske hverdag afstemmer sig med juraen. Det handler jo grundlæggende om, at det skal fungere i en klinisk hverdag, så patienterne føler, de får tilstrækkelig og fyldestgørende information, så de er indforståede med, hvad de går ind til, siger Kim Hylleberg Krøyer og tilføjer, at der ikke er tale om en udtømmende liste.
Mange klagesager relateret til informeret samtykke eksisterer, fordi patientens forventninger til en given behandling ikke er blevet indfriet. Og der kan bedre information forud for en behandling altså i nogle tilfælde være med til at afhjælpe problemet.
På spørgsmålet om, hvorvidt en tandlæge så kan drage læring af en klagesag i fx psykiatrien, svarer sektionslederen:
– Selvfølgelig er der eksempler, som er særegne for et bestemt område, men jeg mener godt, man kan udlede pendanter i forhold til, hvor meget information der kan gives til patienten, hvad man bør informere om forud for en behandling, om samtykket er stiltiende, og hvornår der fx er givet nok betænkningstid, siger Kim Hylleberg Krøyer.
Travl hverdag er udfordring
Hvis ikke man føler sig tilstrækkeligt klædt på efter at have læst praksissammenfatningen, kan man altid opsøge information hos Tandlægeforeningen, oplyser tandlæge og afdelingschef ved Sundhedsfaglig Rådgivning og Efteruddannelse, Marianne Bockhoff.
– Vi holder kursus om journalføring, og på det kursus lærer man om informeret samtykke, siger hun.
Ifølge Marianne Bockhoff kan informeret samtykke godt være et sted, hvor tandlægerne er udfordret, fordi de kan mangle tid i en travl hverdag.
– De er rigtig gode til at informere patienterne mundtligt, men når det skal nedfældes i journalen, er det ikke sikkert, al information kommer med, så den er forståelig for andre sundhedspersoner. Og det er jo vigtigt, hvis der kommer en sag ud af det hos Styrelsen for Patientklager, siger Marianne Bockhoff og tilføjer, at man efter sådan et kursus vil have reglerne “helt ind under huden”.
Styrelsen for Patientklager oplyser, at de i klagesager træffer afgørelse ud fra, hvad behandleren havde af viden på behandlingstidspunktet.
Patienttilfælde
Mindreårig kan ikke selvstændigt give informeret samtykke til behandling Der blev klaget over, at forældrene til en 14 ½-årig dreng ikke blev informeret om drengens tilstand i forbindelse med et tandlægebesøg forud for iværksættelse af behandlingen. Han skulle have udboret en kindtand med risiko for senere rodbehandling. Patienten gav samtykke til behandlingen.
Styrelsen udtalte kritik, fordi:
- Patientens forældre ikke blev informeret om behandlingen af det store cariesangreb i tanden forud for behandlingen og først blev informeret, da forældremyndighedsindehaver henvendte sig ni dage senere.
- Patienten på behandlingstidspunktet endnu ikke var fyldt 15 år. Det betød, at det informerede samtykke skulle være indhentet fra forældremyndighedsindehaver, da en patient under 15 år ikke selvstændigt kan give informeret samtykke til behandling
Patient var uenig i stiltiende samtykke til udvidet undersøgelse
En 52-årig kvinde blev undersøgt af en privatpraktiserende tandlæge, hvor hun fik foretaget en udvidet diagnostisk grundundersøgelse med henblik på behandlingsplanlægning. Den privatpraktiserende tandlæge udtalte til sagen, at hun ved konsultationen straks kunne konstatere, at patienten havde et stort og komplekst behandlingsbehov. Hun vurderede derfor, at det var nødvendigt at foretage en udvidet diagnostisk grundundersøgelse. Patienten klagede over, at hun ikke havde givet samtykke til en udvidet diagnostisk grundundersøgelse, men alene til et almindeligt tandeftersyn. Det fremgik af en mailkorrespondance mellem patienten og tandlægeklinikken.
Disciplinærnævnet udtalte ikke kritik, fordi:
- Patienten havde bestilt tid til en klinisk undersøgelse og behandlingsplanlægning. Hun var derfor bekendt med, at der ved besøget ville blive foretaget en undersøgelse. Disciplinærnævnet kunne i den forbindelse oplyse, at undersøgelserne ”diagnostisk grundundersøgelse/udvidet diagnostisk grundundersøgelse”, ”statusundersøgelse” og ”fokuseret undersøgelse” alle falder ind under kategorien ”et almindeligt (tand) eftersyn”. Derfor er det op til tandlægen i behandlingsøjeblikket at vurdere, hvilken type undersøgelse der er relevant. Dette afhænger i høj grad af kompleksiteten i sygdomsbilledet.
- Den privatpraktiserende tandlæge straks kunne konstatere, at patienten havde et stort og komplekst behandlingsbehov. Tandlægen vurderede derfor, at det var nødvendigt at foretage en udvidet diagnostisk grundundersøgelse.
- Patienten ved sin tidsbestilling havde givet et stiltiende samtykke til, at der blev foretaget relevant og nødvendig undersøgelse med henblik på behandlingsplanlægning.
Beruset kvinde fik sat kæbe på plads
– men mente ikke, hun havde givet sin accept
En 21-årig kvinde blev set på en akutafdeling, fordi hendes kæbe var gået af led. Patienten var stærkt beruset og smerteforpint. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor hendes kæbeled på begge sider blev fundet ude af led. Patienten anførte i sin klage, at hendes kæbeled blev sat på plads uden hendes accept, og uden hun var blevet informeret om, hvad der skulle ske. Det fremgik af en udtalelse til brug for sagen fra en overtandlæge, at han blev tilkaldt til akutafdelingen, efter at det uden held var blevet forsøgt at sætte patientens kæbe på plads. Det fremgik også, at der var tale om en allerede påbegyndt behandling. Det var derfor overtandlægens opfattelse, at der var indhentet et samtykke fra patienten.
Det fremgik af en anden udtalelse fra behandlingsstedet, at proceduren blev gennemgået foran og sammen med patienten på patientstuen. Da proceduren var gennemgået, blev patienten spurgt, om hun var med på denne, hvilket hun nikkede og svarede ja til. Patienten blev herefter bedt om at sætte sig på sengekanten med henblik på, at hendes kæbe kunne blive sat på plads, hvilket hun gjorde roligt og frivilligt. Det blev herefter uden held forsøgt at sætte hendes kæbe på plads, hvorefter der blev taget kontakt til overtandlægen.
Disciplinærnævnet udtalte ikke kritik, fordi:
- Der blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke, inden patientens kæbeled blev sat på plads, da proceduren blev gennemgået foran og sammen med patienten af en skadestuelæge. Da proceduren var gennemgået, blev hun spurgt, om hun var med på denne, hvilket der blev nikket ja og svaret ja til.
- Det er i overensstemmelse med almindelig praksis, at der ikke indhentes et nyt informeret samtykke fra en patient, når en mere specialiseret læge overtager en påbegyndt behandling af en patient, som er indledt af andet sundhedspersonale på baggrund af et informeret samtykke fra patienten.
Forældres ønske om at udelade dele af behandling blev afvist
Der blev klaget over, at en 17-årig dreng ikke selv kunne give informeret samtykke til at få taget røntgenbilleder i forbindelse med et tandlægebesøg hos en kommunal tandpleje. Det fremgik af klagen, at
hans forældre ikke ville give samtykke til, at der skulle tages røntgenbilleder pga. røntgenstråling.
Disciplinærnævnet udtalte ikke kritik, fordi:
- Patienten var 17 ½ år gammel og måtte anses for at være i besiddelse af en modenhed, der gjorde, at han var i stand til at give informeret samtykke til at få taget røntgenbilleder.
- Tandplejeren ikke burde have informeret forældremyndighedsindehaver om, hvilke informationer patienten modtog i forbindelse med røntgenbillederne, da der kun i et meget begrænset omfang blev foretaget behandling.
- En forældremyndighedsindehavers specifikke ønsker om undladelse af bestemte behandlinger ikke i sig selv kan medføre, at en patient, der er fyldt 15 år, ikke selv kan samtykke til behandlingen.
Kilde: Praksissammenfatning om informeret samtykke, Styrelsen for Patientklager, 2024.
