"Hvis jeg kan, så kan andre også"

08.00 /

Står op og drikker en kop kaffe. Dagen er kommet, hvor jeg skal holde mit livs første foredrag. Det bliver for elever på mit gamle gymnasium – Ørestad Gymnasium. En af mine lærere fra dengang har spurgt, om jeg kunne fortælle om mit liv. Jeg vælger at fokusere på min vej igennem uddannelsessystemet fra at have været en lille uartig baryl i skolen, over afbrudte jura- og medicinstudier, til nu at være på 8. semester på tandlægeuddannelsen.

08.30 /

Skulle have været på klinikken, men fik lov til at få fri i dag af min underviser. Kan derfor nå en tur forbi træningscentret. Træning er essentielt for mig som studerende. Man bliver friskere i hovedet og får mere energi. 

10.00 /

På vejen til Ørestaden smutter jeg forbi den lokale frisør på Nørrebrogade. Skal stå skarp, når jeg skal holde foredrag. Når jeg er tilbage i mit gamle kvarter ved Blågårds Plads, møder jeg bekendte, som stadig ikke har fundet deres vej i uddannelsessystemet. De siger, at det er godt, at jeg holder fast og får en uddannelse.

11.45 /

Ankommer til Ørestaden med metroen og bliver modtaget på gymnasiet af min gamle lærer. Helt surrealistisk at være tilbage som “ikke-elev”, og hvor ingen kender mig, blive inviteret med ind på lærerværelset og få kaffe sammen med lærerne.

12.00 /

Seancen begynder. 80 elever er samlet for at høre mit oplæg. Det kan virke lidt overvældende, men jeg er ikke genert, så jeg kaster mig ud i det. Før jeg fandt min rette hylde på tandlægestudiet, er jeg droppet ud af tre videregående uddannelser. Jeg fortæller, at det er okay at fejle, at man altid skal huske, at man skal falde for at rejse sig op igen. Det er nogle store valg, man skal tage som 19-årig, og man kender ikke sig selv godt nok. Med historien om min baggrund og min vej til det rigtige studium vil jeg gerne sige til de unge: Hvis jeg kan, så kan andre også. Jeg er ikke speciel og har ikke en ekstra hjerne.

14.15 /

Tager metroen til Panum, hvor jeg har en forelæsning om parodontitis. Løber alt, hvad jeg kan, men kommer lige fem minutter for sent. Som jeg også fortalte i mit foredrag, endte jeg med at vælge tandlægefaget, fordi det har egenskab af at være både et håndværk og et akademisk fag. Og ingen munde og tandsæt er ens, så man føler sig altid som lidt af en detektiv, når man har en patient i stolen og skal stille en ­diagnose. Der var da også flere elever, som kom hen til mig efter foredraget og spurgte, hvordan man kunne blive tandlæge.

16.00 /

Går til computerrummet på Panum. Skal både skrive journal og ringe til nogle af de kommende dages patienter.

18.00 /

Er på læsesalen. Det er eksamenstid. Der er meget at læse. Det første år på tandlægestudiet var jeg ikke opmærksom på, hvad det ville sige at være universitetsstuderende og kendte ikke til kravene. Endte med at dumpe i alle fag. Der fik jeg lidt af et chok, og det gik op for mig, at det krævede mere. Derfor handlede mit foredrag også om studie­disciplin, om at lægge sin telefon væk og skabe et miljø, hvor man respekterer studiet, mens man læser i læsesalen. Siden jeg indså, at det er vejen frem, har jeg ikke dumpet en eneste eksamen.

22.00 /

Lukker bogen og tager hjem efter en lang dag. Kan nu kalde mig selv for foredragsholder. Håber, at jeg kan komme ud og holde flere foredrag. Vigtigt for mig, at jeg kommer hjem og får en god nats søvn, så jeg er klar til en ny lang dag med patienter og eksamenslæsning.