"Det er næsten som detektivarbejde"

Siri Beier Jensen spørger:

Hvad har været din drivkraft i forskning og forskningsbaseret uddannelse inden for oral medicin som en del af tandlægers virksomhedsområde?

– Min nysgerrighed for faget oral patologi og medicin blev allerede vakt på tandlægestudiet. Det skyldes især mødet med inspirerende undervisere, bl.a. professor Jens Jørgen Pindborg. Han var en af pionererne på området og berømt verden over, ikke mindst pga. sin forskning inden for tobaksinducerede mundslimhindeforandringer og oral cancer. Relationen mellem mundslimhinde-forandringer og almensygdomme fascinerede mig. Som sygeplejerske havde jeg oplevet, hvordan sygdomstilstande i mundhulen ofte blev overset, bl.a. infektioner som kunne udvikle sig til livstruende sepsis. I dag er der heldigvis større forståelse for interaktionen mellem det orale og generelle helbred. Samtidig har jeg altid været drevet af en stærk interesse og passion for at forstå komplekse sygdomme. Det er næsten som detektivarbejde at analysere et komplekst sygdomsbillede og meget tilfredsstillende at diagnosticere vanskelige sygdomstilfælde og udforske årsager til deres opståen. Og så er det en central drivkraft at vide, at mit arbejde gør en forskel for nogle patienter. 

Hvorfor er oral medicin så vigtigt et felt?

– Mange sygdomme manifesterer sig -lokalt i mundslimhinden, spytkirtlerne eller kæbeknoglerne. Nogle giver betydelige gener, andre er potentielt maligne. Tandlæger skal kunne diagnosticere og behandle mange af disse tilstande og vide, hvornår der er grundlag for henvisning. Da mange sygdomme manifesterer sig først i munden, bl.a. inflammatoriske tarm-, gigt- og blodsygdomme, er det vigtigt, at tandlæger kan identificere -disse manifestationer for hurtigt at henvise patienten til videre udredning og behandling. Det kræver et tæt samarbejde med lægefaglige specialer, bl.a. dermatologer, reumatologer og øre-næse-hals-læger. Et forskningsmæssigt samarbejde med de lægefaglige discipliner er også centralt for at kunne udvikle diagnostiske værktøjer og nye behandlingsmetoder. Demografiske ændringer med flere ældre og flere borgere af anden etnisk herkomst, nye behandlingsmuligheder, som fx biologiske lægemidler og immunterapi, betyder, at tandlæger skal have kendskab til mere komplekse sygdoms- og behandlingsprofiler, og hvorledes de kan influere på mundhulen og den tandlægelige behandling. 

Bliver tandlæger klædt godt nok på til at identificere forandringer og sygdomme i munden?

– På Tandlægeskolen i København undervises de studerende i oral patologi og medicin på 8., 9. og 10. semester. Den teoretiske undervisning vurderes at være passende, men det er et stort ønske fra de studerende at få mere klinisk undervisning. Det er selvsagt vigtigt at se de forskellige mundslimhindeforandringer for at blive god til at identificere dem. Det er vigtigt, at de studerende opnår færdigheder, som de kan anvende som færdiguddannede tandlæger.

Hvordan kan tandlægerne på landets klinikker blive bedre på det oralmedicinske felt?

– Tandlæger overordnet er gode til at udføre mundslimhindeundersøgelser og identificere forandringer. Selve diagnostikken kan volde problemer, hvis man ikke regelmæssigt ser oralmedicinske sygdomme, og den kliniske undervisning under tandlægeuddannelsen er begrænset. Vi modtager mange henvisninger og får mange henvendelser fra tandlæger og speciallæger vedrørende bl.a. mundslimhindeforandringer. Det er positivt, men det kan også være udtryk for en vis usikkerhed, og nogle af tilfældene kræver ikke henvisning, men kan håndteres i privat praksis, fx retikulær oral lichen planus. Jeg advokerer derfor for en formaliseret efteruddannelse inden for oral medicin i form af korte kliniske brushupkurser i diagnostik og behandling af de hyppigst forekommende oralmedicinske sygdomme. Det vil være til gavn for alle – ikke mindst patienterne.

Hvem vil du give stafetten videre til og - hvorfor?

– Leder af specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti på Københavns Universitet, Liselotte Sonnesen, er en af vores største kapaciteter på området. Jeg er nysgerrig på, hvad hun tænker om ventetiden på ortodontisk behandling til børn samt den stigende interesse for behandlingen blandt voksne og ældre – og hvordan vi imødegår den udvikling.

Anne Marie Lynge Pedersen spørger:

Hvilke løsninger ser du i forhold til manglen på ortodontister?