Ellen Trane Nørby: Vi har lavet benarbejdet – nu er det op til politikerne
Tandtænketanken, der blev nedsat af tandlægeforeningen i september sidste år, har lanceret en række anbefalinger, der skal modernisere, afbureaukratisere og fremtidssikre voksentandplejen. Er missionen lykkedes? Er anbefalingerne visionære nok? Og hvordan ser den optimale model egentlig ud? Vi har spurgt tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der er formand i tænketanken.
Efter måneders intense forhandlinger og højlydte protester blev tandlægeoverenskomsten 1. juni 2018 erstattet med en politisk særlov. Alle, inklusive de politikere, der stemte for loven, forventede, at den skulle være midlertidig, men seks år og tre sundhedsministre senere er der endnu ikke vedtaget en ny model for voksentandplejen. Og det på trods af, at der ifølge tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lå et færdigt analysearbejde, der kunne danne grundlag for politiske forhandlinger allerede op til folketingsvalget i forsommeren 2019.
For at hive arbejdet op af politikernes syltekrukke lancerede Tandlægeforeningen derfor i september 2023 en såkaldt Tandtænketank med repræsentanter fra patientforeninger, faglige eksperter og tandlægefaglige aktører. Formålet var at give en saltvandsindsprøjtning til arbejdet og komme med et bud på en optimal og fremtidssikret model for voksentandplejen, der prioriterer forebyggelse, mindre ulighed i sundhed og en bedre overgang mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen.
I midten af juni kunne tænketanken lancere sin færdige rapport med en række anbefalinger (se side 506), der skal give inspiration til de kommende politiske forhandlinger om en ny model.
Tidssvarende voksentandpleje
Men er missionen lykkedes? Og hvordan ser den optimale, fremtidssikrede voksentandpleje egentlig ud? Vi har spurgt tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der har siddet for bordenden som formand i Tandtænketanken.
Hvorfor overhovedet modernisere voksentandplejen – hvad er udfordringerne med den nuværende model?
– Alt andet i vores samfund og sundhedsvæsen bliver moderniseret og kigget efter i sømmene fra tid til anden, så det skal tandplejen selvfølgelig også. Vi har derfor set på, hvordan vi kan skabe en moderne ramme, der integrerer tandsundheden bedre i det øvrige sundhedsvæsen, understreger Ellen Trane Nørby.
En sund mund er afgørende for en sund alderdom. Med alderen stiger behovet for reparationer af tænderne, og mange ældre har øvrige sygdomme, der kan påvirke tandsundheden. Vi skal derfor have langt mere fokus på god tandsundhed i såvel behandling som i ældreplejen – ligesom der er behov for større tilskud til tandpleje for økonomisk trængte pensionister, der i dag er udfordret af store tandlægeregninger.
Rikke Hamfeldt, Ældre Sagens repræsentant i Tandtænketanken
Da tænketanken blev nedsat i efteråret, var formålet at sikre en ”ny model, der både er tidssvarende, mindre bureaukratisk og tager højde for den ulighed, der er indbygget i den nuværende model. En mission, der ifølge tænketankens formand er lykkedes.
– Vi startede med det helt centrale spørgsmål – hvorfor er munden ikke en del af kroppen? Det er helt ulogisk og bunder i historiske forhold, understreger Ellen Trane Nørby og fortsætter:
– Vi har derfor fremlagt en række anbefalinger til, hvordan vi kan mindske uligheden i tandsundhed og skabe en bedre sammenhæng mellem det nære og det specialiserede og mellem tandlæger og det øvrige sundhedsvæsen – så vi ser det hele menneske. Det sker ikke i dag.
Ifølge formanden har tænketanken nu fremlagt et kvalificeret bud, som ministeren kan tage med ind i de kommende politiske forhandlinger.
– Vi har lavet benarbejdet, men det er jo først nu, at missionen for alvor starter, da det i sidste ende er det politiske system, der skal tage anbefalingerne videre og lægge egentlig lovgivning frem, siger Ellen Trane Nørby.
Repræsenterer fællesmængde
Tænketanken skriver i forordet til rapporten, at anbefalingerne ikke er udtryk for en udtømmende eller prioriteret liste eller nødvendigvis repræsenterer de enkelte organisationers individuelle interesser – men er en fællesmængde af det, medlemmerne har prioriteret og fundet fælles fodslag omkring.
Hvad har været de største knaster og uenigheder i processen?
– Jeg har oplevet, at der har været stor enighed undervejs. Vi har haft nogle gode og konstruktive drøftelser. Alle har bidraget aktivt, og jeg er imponeret over, hvad der er kommet af input, lyder det fra Ellen Trane Nørby.
Hun understreger, at alle har skullet kunne se sig selv i anbefalingerne, men at de enkelte aktører selvfølgelig har haft deres egne mærkesager, der lå dem særligt på sinde.
Men hvis anbefalingerne er en form for kompromis og fællesmængde, risikerer I så ikke, at de også bliver laveste fællesnævner og de lavthængende frugter – og dermed ikke ambitiøse og visionære nok?
– Vi vil hellere blive beskyldt for ikke at være visionære nok, end at arbejdet ikke bliver brugt, lyder det prompte fra Ellen Trane Nørby.
Hun er ikke i tvivl om, at hvis man skulle starte helt forfra, så ville tandsundhed være en integreret del af sundhedsvæsenet. Men det er bare ikke omdrejningspunktet for de kommende politiske realitetsforhandlinger, understreger hun.
– Vi kunne da godt være kommet med en række højttravende visioner for en tandrevolution, men så var vi nok ikke blevet lyttet til. Det politiske arbejde forholder sig til en politisk og økonomisk ramme, så det er den bane, vi har spillet på for at sikre, at anbefalingerne også har gang på jord i det politiske system, understreger Ellen Trane Nørby.
– Så kan man altid diskutere, om vi skulle have taget mere med. Men det var vigtigt for os, at vi kunne fremlægge en række helt konkrete anvisninger og anbefalinger, der kan implementeres i nærmeste fremtid.
Mange patienter oplever store udfordringer med deres tænder som følge af deres sygdom. Det giver store tandlægeregninger, som de selv må betale. Jeg er derfor rigtig glad for, at tænketanken anbefaler at oprette en pulje til patienter med kronisk sygdom, som skal reducere ulighed og sikre bedre tandsundhed.
MARLENE GRØNNEGAARD THEM, Parkinsonforeningen – Danske Patienters repræsentant i Tandtænketanken
Hvordan sikrer I jer så, at det rent faktisk sker, og tænketankens anbefalinger ikke bare bliver endnu en rapport, der bliver gemt og glemt?
– Opgaven nu er, at rapporten og anbefalingerne bliver løftet ud og debatteret vidt og bredt. Det vil vi gøre vores for sker. Men jeg håber også, at alle aktørerne på området vil tage ejerskab og gå aktivt ud og give de her anbefalinger liv.
Mere tandsundhed for pengene
Hvilke anbefalinger vil du fremhæve som de vigtigste, der skaber mest tandsundhed for pengene?
– Mange af anbefalingerne hænger jo sammen på kryds og tværs, så det er svært at fremhæve nogen frem for andre. Men der er ingen tvivl om, at det helt centrale, som også giver mest tandsundhed for pengene, er mere og bedre forebyggelse, understreger Ellen Trane Nørby.
Hun påpeger, at nogle af anbefalingerne er udgiftsneutrale, mens andre vil kræve en udvidelse af den økonomiske ramme. Alligevel vil samfundet og sundhedsvæsenet i sidste ende kunne spare penge.
– Vi ved fx, at god tandsundhed har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, og at parodontitis kobles med sygdomme som diabetes, gigt og Parkinsons, så ved at omprioritere midlerne og styrke forebyggelsesarbejdet kan vi som samfund spare penge andre steder, lyder det fra den tidligere sundhedsminister.
Tandkonto til alle danskere
Fire ud af 10 voksne danskere går ikke regelmæssigt til tandlæge. Ifølge Tandlægeforeningen er det særligt den høje egenbetaling, der er grund til, at så mange voksne fravælger tandlægestolen. For at styrke forebyggelsesindsatsen anbefaler tænketanken derfor på baggrund af svenske erfaringer, at der indføres en tandkonto for alle danskere over 21 år på 400 kr. årligt, der kan gemmes i to år. Ordningen vil ifølge rapporten koste i omegnen af 850 mio. kr. årligt.
Er det realistisk set i lyset af, at der hidtil ikke har været politisk vilje til at hæve den økonomiske ramme til voksentandplejen?
– Det er en politisk opgave at prioritere midlerne, så tiden må vise, om der er politisk opbakning og vilje. Der er ingen tvivl om, at det er en ny og mere tidssvarende måde at tænke tandsundhed på, som også vil betyde mindre bureaukrati end den eksisterende ordning. Erfaringerne fra Sverige er i hvert fald positive og har reduceret den sociale ulighed i tandsundhed, siger Ellen Trane Nørby.
Diabetes og tandsundhed påvirker hinanden gensidigt, og dyre tandlægeregninger er med til at forstærke den sociale ulighed i diabetes. Derfor er vi glade for at være en del af Tænketanken, som nu præsenterer solide anbefalinger til, hvordan vi sikrer bedre og mere tandpleje til dem med størst behov.
MARIA IVERSEN, Diabetesforeningen repræsentant i Tandtænketanken
Syltekrukke i arbejdet
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) meldte i maj ud, at hun vil indkalde til forhandlinger om en ny model for voksentandplejen i efteråret 2024.
Du har tidligere udtalt, at analysearbejdet til en ny model var færdigt, og de politiske forhandlinger kunne gå i gang allerede efter valget i sommeren 2019. Hvad skete der, siden der gik syltekrukke i den, og der nu seks år senere stadig ikke er en ny model?
– Flere forhold har spillet ind. Bl.a. coronapandemien, der betød, at mange ting blev sat på standby. Også flere vigtige dagsordener. Og det skete også for arbejdet med en ny model for voksentandplejen. Det kan man ikke bruge til noget ude i sin tandlægepraksis eller som patient. Men det er selvfølgelig en del af forklaringen, og det betyder, at vi nu sidder så mange år senere, og der stadig ikke er kommet en ny model.
Når du ser tilbage på forløbet i 2018-19 med den viden, du har i dag, hvad fortryder du så mest?
– Da vi lavede særloven, skulle det gå hurtigt, og der skulle en ny aftale på plads. Forhandlingerne om en ny overenskomst var brudt sammen, og så ender det jo på mit bord i ministeriet. Så jeg havde en bunden opgave, jeg skulle løse, forklarer Ellen Trane Nørby og fortsætter:
– Men jeg vil vove den påstand, at hvis den tidligere regering var fortsat efter valget i 2019, så var processen blevet speedet op. Men en ny sundhedsminister skulle sætte sig i stolen, og så kom corona. Dengang havde vi ikke fantasi til at forestille os, at vi ville stå her i dag. Så det er svært at svare på, om jeg ville have gjort noget anderledes, for vi lever jo livet forlæns.
Hvornår kan tandlægerne regne med, at der ligger en ny model for voksentandplejen?
– Det afhænger af de kommende politiske forhandlinger. Jeg har en forventning om, at det kan forhandles på plads i løbet af efteråret, hvis den politiske vilje er der.
