Tandlæge og gyronaut

Hvordan i alverden kom du i gang med at flyve gyrokopter?
– Jeg blev introduceret til det ved en ren tilfældighed, da en patient, jeg havde i stolen for 10 år siden, fortalte mig om sin gyrokopter og inviterede mig på en flyvetur. Det er en ret crazy hobby, som kun få mennesker i Danmark dyrker, men jeg blev bidt af det fra første tur og kunne hurtigt mærke, at jeg måtte prøve det igen og ikke kunne nøjes med at være passager. Det var følelsen af, at det her var noget, jeg bare skulle have krydset af den berømte liste over 100 ting, man vil nå i sit liv, før man kradser af. Jeg var knap et år om at erhverve et flycertifikat, og i dag har jeg min egen gyrokopter stående i en hangar i Ringsted. Jeg ejer den sammen med en flymekaniker, hvilket har vist sig at være et ret smart partnerskab – i hvert fald for mig.

Hvor meget tid og energi lægger du i din flyvning?
– I begyndelsen fyldte det rigtig meget. I øjeblikket er jeg inde i en periode, hvor jeg ikke får fløjet helt så tit. Jeg har travlt, og det har min kone også. Der er arbejde, børnebørn og folkemøder, der skal passes. Men jeg nyder bare at komme forbi hangaren og tjekke, at alt er, som det skal være. Olie, benzin, lufttryk. Og når jeg så kommer på vingerne, er det jo lige så surrealistisk fedt, som det altid har været. Så flyver jeg en tur og tjekker, hvor langt de er kommet med Femern. Eller tager venner eller bekendte med en tur til Ærø eller Endelave, så vi kan spise en frokost, før vi vender snuden hjem igen.

Hvad henter du i din hobby – privat såvel som fagligt?
– Det er vel ligesom med alle andre hobbyer: lystfiskeri, sejlads, dykning. Det er restituerende og sjovt. Men for mig er flyvningen også forbundet med en oplevelse af frihed. I modsætning til en flyvemaskine har man et enormt udsyn fra en gyrokopter, fordi man sidder i en form for boble med fuld panoramaudsigt. Og så er gyrokopteren meget manøvredygtig. Du kan flyve op og ned, fra side til side, lette hvor som helst og lande på et frimærke. Når jeg flyver, har jeg helt naturligt heller ikke mulighed for at tænke på hverken fag eller arbejde, for jeg skal være til stede lige der, hvor jeg er. Orientere mig, aflæse instrumenter og kommunikere med kontroltårne. Jeg skal være koncentreret, men slapper måske af den grund fuldstændig af. Det er en meget effektiv måde at tømme hjernen på, når man fylder den med noget andet.

Kan du se en forbindelse mellem din hobby og dit fag?
– Når jeg flyver, handler det meget om at mærke den frihed, der findes oppe over skyerne. Men jeg har tænkt over, at det i virkeligheden også handler om det modsatte – om at mærke kontrol. Og her kan jeg se et klart overlap med mit fag. Som tandlæge går jeg frem efter en fast og meget gennemtestet tjekliste – enten i mit hoved eller nedskrevet – når jeg laver en fyldning eller et implantat. For at sikre mig, at patienten i stolen får den rigtige behandling og den udføres korrekt og sikkert. Det gør jeg også, når jeg flyver. Der er helt fastlagte procedurer og tjeklister, der skal følges. Og som jeg skal have styr på. Jeg er ikke den eneste, der har gjort mig de tanker. Jeg var til foredrag med en fransk tandlæge, der fortalte, at for ham handlede helikopterflyvning og tandlægefaget om det samme: om kontrol. Han fløj selv en stor russisk Sikorsky. Der findes den her idé om, at man løber en risiko og afgiver kontrol, når man flyver. Men som pilot gør man det modsatte. Man tager kontrollen. Man sikrer sig, at alt forløber planmæssigt. Og at man har en plan B, når det ikke gør. Og det kan jeg godt li’. Jeg kan godt lide at mærke, at jeg er i kontrol og har 100 % styr på det, jeg laver – uanset om det er i klinikken eller i gyrokopteren.