"De få uhensigtsmæssige bemærkninger kommer til at fylde relativt meget"
Som administrator af Facebookgruppen "Tandlæger" forsøger Eddie Basson at balancere flere hensyn og reagere hurtigt på uhensigtsmæssige kommentarer. Det er dog ikke alt, han fanger, erkender han.
Eddie Basson
Administrator af Facebookgruppen ”Tandlæger”
Hvorfor oprettede du FB-gruppen ”Tandlæger” tilbage i 2014?
Da jeg havde en klinik i Spanien tilbage i 2009, savnede jeg et bredere netværk af kollegaer, som jeg kunne gå til, hvis jeg stod med en konkret, faglig udfordring. Så Facebookgruppen blev skabt med det formål, at man skulle kunne stille et konkret spørgsmål, hvis man fx stod med en patient – og så få hurtigt svar fra fagfæller.
38 % svarer i vores survey, at tonen i gruppen er nedladende, og knap halvdelen har oplevet, at kollegaer er blevet udsat for en hård/ubehagelig tone i gruppen. Hvad er din reaktion på det?
Det synes jeg selvfølgelig er ærgerligt. Men jeg tror også, at de få uhensigtsmæssige bemærkninger, der altid vil være i sådan en gruppe, kommer til at fylde relativt meget. Når man ser eller hører én dårlig kommentar, skal der 10 gode til at opveje den – sådan vil det nok altid være. Når jeg ser eller bliver gjort opmærksom på grove eller injurierende kommentarer, forsøger jeg at reagere hurtigt. Men det er selvfølgelig ikke alt, jeg fanger.
Men jeg skal også være ærlig at sige, at jeg godt selv kan blive lidt grov og kritisk, hvis folk i gruppen ikke læser vores retningslinjer og fx poster patienttilfælde uden helt basale informationer og baggrundsviden. Der er over 4.000 medlemmer i gruppen, der bliver ”forstyrret”, hver gang nogen poster et nyt opslag.
Så derfor bliver jeg frustreret, hvis folk ikke gør sig umage med et opslag, så andre har et validt udgangspunkt at kommentere ud fra. Man spilder simpelthen min – og sine kollegaers – tid. Og der kan jeg godt kommentere lidt kortfattet og to the point, hvilket nogle måske godt kan blive stødt over, fordi det opfattes hårdt, selvom det ikke er ment sådan.
Man skal bare forstå, at jeg bruger rigtig meget tid på at administrere denne gruppe – og dagligt ser opslag, der mangler basal info. Og så kan man godt, når man skal påpege det for 117. gang, blive lidt kort for hovedet.
Er det godt nok i en gruppe, der ifølge jeres egne retningslinjer ønsker at ”skabe et imødekommende miljø”, hvor man ”behandler hinanden med respekt”?
Der skal være plads til alle. Og nogle er nok lidt hurtige til at give deres mening til kende. Jeg er ikke selv perfekt, men gør alt, hvad jeg kan, for at gruppen bliver et videndelingsforum med fagligheden i fokus.
Nogle emner er mere sprængfarlige end andre. Særligt de ikkefaglige emner kan skille vandene, og her kan der være mange følelser og holdninger på spil. Sociale medier er øretævernes holdeplads, og det kan godt give nogle knubs.
Jeg har forsøgt at være meget tydelig omkring, at man endelig skal kontakte mig, hvis man er bekymret for at poste noget i gruppen. Så vil jeg hjertens gerne hjælpe med at kvalitetssikre og give feedback osv. Men jeg har svært ved at støtte op om noget, hvis folk ikke har taget sig tid til at lave et fyldestgørende opslag.
Jeg meldte mig ud af gruppen, da jeg ganske enkelt fik ondt maven
ANONYM
Hvordan sikrer I som administratorer af gruppen, at retningslinjerne overholdes? Og hvordan agerer/sanktionerer I, hvis det ikke er tilfældet?
Nogle få har trådt over grænsen, og så har jeg smidt dem ud af gruppen med det samme. Bl.a. en tandlæge, der ytrede sig meget nedladende og fjendsk om kvinder. Det er altid en vurdering fra gang til gang, om noget eller nogen overskrider gruppens regler.
Det er en knivsæg, hvor jeg prøver at balancere flere hensyn. Og så skal jeg lynhurtigt beslutte, om det er en principiel sag, der skal tages ”foran” 4.000 kollegaer, eller om det kan klares én-til-én bagom. Ofte kontakter jeg den pågældende person direkte for ikke at puste til ilden offentligt. Og dér kan nogle måske godt tro, at der ikke sker noget, og at vi administratorer ikke griber ind – men det sker bare bag linjerne.
Det er sjældent, at jeg helt sletter opslag, for det er vigtigt at have historikken og dokumentationen. Ellers kan der opstå en efterfølgende diskussion om, hvad der egentlig blev sagt og skrevet. Og så kan en fjer blive til fem høns. Hvis jeg sletter et opslag eller en kommentar, tager jeg derfor ofte et screenshot, hvis der efterfølgende skulle blive noget.
Flere nævner, at en ”hård kerne” bestående af 15-20 medlemmer fylder meget i gruppen og opfører sig hadsk, ubehageligt og nedladende. Deler du den oplevelse?
Det er efterhånden blevet en stor gruppe med mange tandlæger med vidt forskellig baggrund. Og der er nogle, der ytrer sig væsentligt mere end andre. Og helt klart også nogle, hvor deres kommentar egentlig bunder i noget fornuftigt, men kommer ud på en uhensigtsmæssig måde.
Det skal være en gruppe for de mange og ikke de få. Derfor lægger jeg også op til, at man melder tilbage til mig, hvis man oplever en hård tone. Og at man endelig sender sit opslag forbi mig, hvis man er usikker på noget. Så kan jeg hjælpe med at justere ind og forberede vedkommende på, hvilke reaktioner der kan komme. Jeg træder også nogle gange ved siden af, men jeg gør, hvad jeg kan for at hjælpe folk med deres ting.
Flere mener, at der eksisterer en perfekthedskultur i gruppen, der er blevet en lukket klub for en ”selvhævdende elite af standen, der kun ønsker ros og anerkendelse”. Er det et billede, du kan genkende?
Ja, der er en perfekthedskultur, og det kan godt blive lidt ”instagram-agtigt”, hvor det hele skal være pænt og perfekt og poleret. Men ingen af os er jo perfekte, så jeg forsøger selv at lægge ting op, der ikke er perfekte. Min største bøn er derfor også, at medlemmerne bruger gruppen mere og bedre, så debatten kan blive saglig og kvalificeret – og vi alle kan lære noget og blive bedre. Som jo også var den oprindelige intention med gruppen.
Flere fortæller, at de enten har meldt sig helt ud eller har gjort det i en periode, da de ”fik ondt i maven” over tonen i gruppen. Er det godt nok?
Nej, det er overhovedet ikke godt nok. Men jeg kan ikke gå ind i det, hvis folk ikke kontakter mig. Derfor endnu en opfordring til at skrive til mig, hvis man oplever noget ubehageligt eller får ondt i maven. Man kan tale med mig i fortrolighed.
Vores undersøgelse viser, at særligt de yngre/nyuddannede kollegaer ikke tør deltage i debatten af frygt for at blive gjort til grin/udskammet. Er det et problem i din optik?
Det er jo langtfra os alle, der er specialister. Så der skal selvfølgelig være plads til alle typer spørgsmål fra både erfarne og nyuddannede. Hvis man skriver i sit opslag, at man er studerende, så er min oplevelse, at der er langt mere forståelse for problemet – og at tonen er en anden, end hvis det er en erfaren specialist, der stiller samme spørgsmål.
Jeg prøver selv at lægge ting op, der ikke er helt polerede – netop så vi får en kultur om, at der er plads til alle. Og derfor bliver jeg også lidt harm over folk, der kun lægger polerede showcases op for at kunne sælge deres dyre kurser – så kan de altså oprette en annonce i Tandlægebladet. For det betyder, at andre måske ikke tør poste noget af frygt for ikke at være god nok.
Flere nævner, at der er en hård tone over for særligt kommunalt ansatte tandlæger, der føler sig talt ned til og gjort til andenrangs tandlæger – kan du genkende det billede?
Jeg kan ikke genkende, at der foregår en udskamning af offentligt ansatte som faggruppe, for det er selvfølgelig ikke okay. Men jeg ved, at der er nogle tandlæger i det private, der har været meget frustrerede over at møde unge mennesker i stolen med caries fra øre til øre. Det kan man ikke beskylde de offentligt ansatte over en bred kam for – de har jo nogle retningslinjer, de skal følge. Men det er en frustration over det offentlige system, hvor økonomien ikke hænger sammen, og flere unge nu skal blive længere i børne- og ungetandplejen. Og det kan måske komme uheldigt ud i kommentarsporet, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt.
Nogle mener, at du/I som administratorer er for egenrådige, forskelsbehandler og ændrer gruppens regler efter forgodtbefindende – hvad siger du til den kritik?
Jeg prøver på det modsatte, og ellers hører jeg meget gerne fra dem, der måtte mene det. Jeg tror dog, at uanset hvor fair man prøver at være, så vil der altid være nogen, der synes, at man ikke er.
Det bekræfter mig i, at jeg ikke skal fjerne opslag, så vi netop kan dokumentere historik osv. Jeg prøver egentlig at blande mig så lidt som muligt. Jeg gider ikke være gårdvagt. Det kan være værd at overveje, om der skal flere administratorer til. Men det kræver, at folk har en vis erfaring og gider bruge den tid, der skal til. Mange bliver overrasket, når de opdager, hvor meget tid det egentlig kræver at drive sådan en gruppe med 4.000 medlemmer og stor aktivitet – og så ganske ulønnet. Der står fx lige nu flere hundrede i kø for at blive lukket ind, og jeg skal måske bruge 10 min. på at baggrundstjekke hver eneste.
Hvordan kan man skabe et fagligt fællesskab og kvalificeret videndeling i gruppen, så den bliver et trygt rum for alle tandlæger at deltage aktivt i?
Et rigtig godt spørgsmål, men meget svært at svare på. Jeg ville ønske, at man bare kunne sige det højt, og så rettede alle ind. Men det er sindssygt svært at lave om på folks måde at være på. Og det er jo nok et generelt problem, der rækker ud over vores tandlægegruppe. Men jeg vil gerne opfordre alle i gruppen til at læse vores retningslinjer – og så selvfølgelig tænke sig om, kigge indad og behandle andre ordentligt.
Jeg har i en længere periode også forsøgt at få gruppen over på en anden platform, da Facebook i sin nuværende form ikke er optimal til debat og videndeling. Men det kræver ekstremt meget tid og nogle ressourcer, jeg ikke kan frigive lige nu, da jeg først og fremmest er tandlæge og gerne vil bruge mine kræfter og hovedfokus dér.
Debatten er domineret af enkelte tandlæger, der desværre ikke afholder sig fra ubehagelige kommentarer, der kan tolkes som personangreb. Som kommunalt ansat tandlæge er man især udsat for ubehagelige kommentarer

Læs også: Hver 3. oplever hård tone i Facebookgruppen Tandlæger: "Jeg er bange for at blive dømt"